Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
22035Visninger
AA

14. Kap. 14

Klubben var godt nok ikke det samme for den her vinkel. Der var næsten ikke noget lys, kun gullig lys fra gadelampene der blev halvvejs blokeret af de høje afskærmende mure, der var bygget for at holde støjen tilbage. Der var spartansk graffiti nu og da, men det var grimt og sjusket. Mest tags. Området var så deprimerende at ikke engang graffitimalerne gad komme herind. Men det betød vel at øksemordere heller ikke gad være her, beroligede jeg mig selv mens mine trin gav genlyd på murene.
Da jeg rundede hjørnet så det straks bedre ud. Der var larm, lys og mennesker der gik frem og tilbage. De snakkede, de lo og de faldt.
Der var ikke kø ved indgangen og Jin stod og slappede af med en øl. Der kom to gæster ud af døren. De var nok på vej hjem og så noget brugte og trætte ud.

"Må du drik' i arbejdstiden?" spurgte jeg ham skævt og slog mig ned ved siden af ham. Jeg kendte ham ikke særlig godt. Kun som dørmanden Jin der havde smidt ballademagere ud et par gange og havde tre børn derhjemme.
Han grinede kort. "Jeg skal sørge for ikke at dehydrere. Skål." Han løftede flasken mod mig og vi skålede.
"Hvordan er du kommet ud? Du er da ikke kommet ud af hoveddøren?"
Jeg rystede på hovedet. "Nej. Ud gennem døren ved toiletterne, den dør der er gemt bag pyntevæggen."
Jin rystede på hovedet af mig. "Ej, det må du slet ikke. Det er en nødudgang. Tænk hvis I alle begyndte at bruge den?"
"Så ville I være nød til at gøre gården i stand?" foreslog jeg, men fattede godt hvor han ville hen.
"Jeg skal nok lade vær med at gøre det igen." lovede jeg.

Det var rart at have en normal samtale med et normalt menneske ovenpå det rod der lige havde været på den anden side af klubben. Det føltes allerede som noget der var sket for længe siden. Sådan noget skete kun når man var fuld og heldigvis for det.
Jeg fik tændt den smøg og det var den bedste smøg jeg længe havde røget. Jeg ville sidde her de næste ti minutter, få styr på tankerne og det sidste drama lagt bag mig.
Med nogle minutters mellemrum forlod små og større grupper stedet. Nogle få af dem sagde farvel, men de fleste hoppede hurtigt ind i en taxa og en enkelt besluttede at slingre hjem på en cykel. Jin og jeg stod og smilede lidt usikkert og forventede næsten at høre et brag, da han rundede det første hjørne. Men der var intet og vi gik ud fra at det betød at han var kommet sikkert rundt om hjørnet.

Jeg smed skodet i askebægeret ved siden af døren og rejste mig op.
"Jeg må hellere komme ind igen... Gennem indgangen." sagde jeg bestemt til Jin der nikkede som svar.
"Dygtig pige."
Inden jeg fik åbnet døren blev den åbnet indefra. Jeg gjorde plads til en større gruppe kunne komme ud og inden jeg nåede at reagere stod jeg og gloede Juniper lige ind i fjæset. Al farve forsvandt og hvis jeg havde åndsnærvær til at reagerer, havde det været med et hjertestop.
Hvor var jeg dum! Selvfølgelig gad Juniper ikke være her mere når alle hendes venner var skredet og jeg havde svinet hende til og idiotiske mig havde valgt at slå mig ned ved den eneste dør og ikke skænket det en tanke.
Juniper så også mere end overrasket ud, men kom sig først over chokket. Mens jeg stadig kæmpede en brav kamp for at trække vejet igen, transformere Juniper sig til en hadefuld kvinde der næsten voksende et par centimeter og hun så endnu mere vred ud nu end før.
Mens jeg stadig stod som forstenet og spærrede døren vendte hun armene op bag ryggen, og først da hun gik mod mig fandt mine ben ud af at bevæge sig og jeg stilte mig tilbage til Jin. Der var ingen der sagde noget da Juniper traskede forbi, og så næsten helt upåvirket ud. Men jeg lignede heller ikke en der ønskede at være alle andre steder, selv om det var tilfældet.

Og så skete der noget. Da hun havde passeret os og mens jeg stadig stod og holde øje med at hun forsvandt, vendte Juniper omkring og stak armen ind bag trøjen, snurrede den omkring armen og hev op og flashede ikke bare hendes mave. Men også bhen havde hun fået hevet med op, så hendes bryster var blottet. Jeg måbede og det gik op for mig, at hun havde hægtet sin bh op allerede inde på klubben, da vi stødte på hinanden i døren. Og så fik jeg øje på fingeren som hun også havde flashet. Ved siden af brysterne stak en fuckfinger i min retning.
Men det der fik mig til at gyse var det selvfede og hemmelighedsfulde smil der var smørret over Junipers hadefulde ansigt.
“Åh nej!” udbrød jeg, turede omkring på hælen og styrtede ind i klubben og efterlod både Juniper og Jin der intet forstod. Mens jeg havde været udenfor, givet mig god tid, havde Juniper været inde i klubben. Med Anoushka! Hvor længe? Ti minutter? Et kvarter? Måske tyve? Hvor lang tid tog det at smadre et forhold? Det gik op for mig at Juniper havde haft tid nok til det. Var det derfor Anoushka ikke havde ringet? Eller ville hun ikke netop ringe, hvis Juniper havde haft fat i hende?
“Fuck fuck fuck” hviskede jeg sammenbidt til mig selv, mens jeg maste mig forbi dem alle. Jeg tog mig slet ikke af de andre. På dette tidspunkt var de ikke andet end ansigtsløse kroppe der spærrede for min vej.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...