Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21626Visninger
AA

13. Kap. 13

Juniper rykkede hovedet væk og efterlod mig med en tomhed og irrationel nagende frygt for at have mistet hende eller øjeblikket. Jeg kunne sparke mig selv, for at sige noget så dumt.
"Nej sgu da! Hvor dum tror du jeg er?" Juniper lød forarget og jeg blev endnu mere hyldet ud af den. "Nu hvor jeg endelig har dig, tror du så jeg vil lade dig gå?"

Fanden tog ved mig. Jeg burde sikkert svime, der gjorde de altid i film og bøger og det var jo sødt sagt, men nej. Det gik op for mig at jeg havde en gylden mulighed her. Hvor meget jeg end ville og trængte til den her sex... Som en forsikring om at der virkelig var mig og ikke Anoushka hun have kigget efter.
Et sted allernederst følte jeg stadig nag mod Juniper. Hun skulle gøres til grin og stå efterladt tilbage med en følelse af.... Hun skulle tørste efter mere og vide at hun var underlagt mine luner. Hun havde kørt showet længe. Nu var det min tur.

"Har mig?" Spurgte jeg spottende. "Har du? Hvor har du fået den ide fra?" Jeg smilede overbærende. I mit hoved var mine synlige tænder nogle små hvid, spidse trekantet rovdyrtænder, mit smil med et strejf af spot i munden og mine øjne smalle og hånende. Det var hvad man fik ud af ærlighed. En gang lort lige i synet.
Jeg kunne måske ikke dyppe Juniper i syre, men jeg kunne stadig såre hende. Det havde hun selv vidst mig.

"Der er vidst noget du har misforstået Bambi." Jeg lød lige så overbærende og tangerede til både foragt og stejl trods. Den skulle køres længere ud.
Jeg lo overbærende af Juniper, indtil jeg fangede hendes ansigt med mit blik og klappede hurtigt i.
Jeg havde aldrig været så tæt på et menneske der så sådan ud. Jeg havde kun set det udtryk på film.
Der lå et mørke over Juniper. På en eller anden måde var farverne formørket i hendes ansigt. Øjnene var tætte og munden var bidt sammen. Hun dirrede sagte for et kort sekund og jeg kunne godt forestille mig at den knytnæve, der lige nu var presset mod den oppudsede mur ikke langt fra mit hoved, rent faktisk kunne ende i hovedet på mig hvis ikke jeg passede lidt på.
Juniper var rasende. Det var tydeligt at se. Og forvirret. Hun virkede lamslået og til at kæmpe med at fordøje den vending hele situationen havde taget.

"Drop det. Du er slet ikke det værd. Jeg synes du har været til grin i en evighed... Både mig og Anoushka har grinet af dig hver gang du har kigget. Vi er jo ikke blinde." Det lykkedes mig at holde stemmen neutral, men jeg kunne ikke holde et øretæveindbydende smil tilbage. Det var et rent dødsstød og jeg frydede mig en smule over at kunne se effekten af mine ord så tæt på.
"Vi væddede faktisk om det..." Jeg løj igen og var langt fra overbevist om hvad det var vi skulle have væddet om, Anoushka og jeg, men jeg var lykkelig over at det var mig og ikke Juniper der først blev opmærksom på at det var mig det stod her i en gyde med bukserne nede om knæene. For det kunne godt have været svært at bortforklare og forhåbentlig var jeg nu dækket ind af min vage formulering.
Juniper trak sig nogle skridt tilbage på stive ben. Jeg hev hurtigt mine bukser op og fik dem lukket.

"Du må være den ledeste sæk der findes. Jeg vidste godt at din tyksak af en kæreste var en fucking kælling, men at du også var en møgkusse..." Og så kunne Juniper ikke beherske sig mere og gled over i en øredøvende råben.
"Så fuck dig og fuck dine psykoser din hjernedøde slamkusse! Du kan rende mig din klamme luderso." Juniper flashede fingeren af mig inden hun forsvandt ind og smækkede døren efter sig.

Jeg følte mig en anelse mere mundlam end jeg burde være. Jeg var heller ikke sikker på hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg trængte virkelig til den smøg nu, men det føltes forkert at ryge her. Gyden var pludselig så tom og så uvelkommende ud. Jeg stod og trippede. Jeg følte heller ikke for at gå ind igen til larmen, de flakkende lys og den tætte og varme iltfattige luft. Jeg havde behov for at få røget! Og bagefter måtte jeg få fundet Anoushka.
Jeg gik ud af gyden. Hvis jeg havde gennemskuet det ville jeg kunne gå rundt om klubben til fronten. Der ville jeg kunne stå og ryge indtil jeg var klar til at gå ind.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...