Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
22028Visninger
AA

11. Kap. 11

Det lykkedes os dog, med hovederne næsten begravet i den andens øre og gentagelse af nøgleord, af få ført en nogenlunde samtale.
Jeg fortalte om strandturen tidligere på dagen, undlod at fortælle præcist hvad vi havde foretaget os i vandet og overdrev min deltagelse i sammenstødet med teenagenaboerne der havde været en ren plage og som jeg stadig var irriteret på.
Jeg tilføjede nogle ekstra replikker for dramaets skyld og mit image der heller ikke ville lide skade af det. Sandheden var at det var Anoushka der havde ført an og at jeg kun havde været med som det tynde øl. Og uden Anoushka til at føre an havde jeg nok intet sagt. Men al det behøvede Juniper jo ikke at vide. Det passede mig meget bedre at hun troede jeg var 'bad ass'.

Juniper fortalte at hun havde meldt sig ud af datingscenen for et stykke tid siden, fyrene var ikke hvad de havde været. Men nu var hun så småt var på vej ind igen. Jeg nikkede, men det var ikke noget nyt. Jeg vidste jo godt hvor meget hun havde gloet efter Anoushka og nogenlunde hvor længe.
Da jeg fik mistanke om det for længe siden havde jeg prikket til Anoushka og vi havde grinet længe over det og over flere omgange.
"Lad hende hvis det gør hende glad." havde vi sagt i begyndelsen og siden var vi stoppet med at sige noget. Men jeg var aldrig stoppet med at tænke mit og holde øje. For hvis Anoushka skiftede mening ville hun og Juniper være et par og jeg ville være alene med et tab. En udregning jeg ikke brød mig om. Jeg skulle ikke miste, blive kasseret eller gjort til grin for at andre skulle blive lykkelige sammen.

Vi snakkede frem og tilbage men omgivelserne gjorde det ikke nemt. CAESARS 'Jerked it out' så højt at vi næsten ingen vejene kom og kørte rundt i cirkler og andre gæster valfartede frem og tilbage på høje hæle som mange af dem var for fulde til at mestre. Og der var stadig de mange grupper der sang, dansede og hoppede i takt med den øredøvende musik.

Der var kommet en ny populær dans der vist gik ud på at ligne en med spastiske lammelser, men sjovt så det dog ud. Venstre fod tappede en hurtig galopfart mod gulvet. Vupti, så et stort spjæt med højre ben mod gulvet. Samtidig blev armene først kastet frem med krum ryg, derefter blev brystet skudt frem og armene bøjet i en 90° vinkel bag ryggen. Der var lassosving med højre arm og selvfølgelig klappen til musikken der blev efterfulgt af at de fleste af de dansende råbte "esclude!" Det var de samme 5-6 bevægelser der gik igen med små ændringer.

”Vil du med ud og trække lidt frisk luft? Så kan vi også bedre høre hinanden.” råbte Juniper, og jeg kunne kun give hende ret. Det ville være rart at komme ud og få noget luft og ro omkring sig. Og en smøg. Jeg nikkede bekræftende, langsomt og tøvende, for derefter at se efter Anoushka, men hun var helt forsvundet og fulgte med Juniper ud af en sidegang. Alt mens jeg spekulerede som en gal på hvad jeg skulle snakke om. Vi havde efterladt de tomme flasker og taget vores halvt fulde med.

Jeg havde nu ikke behøvet tænke længe over det, for Juniper havde en bagtanke med at få mig væk fra dem alle. Hun så belærende på mig.
”Hvorfor er du sammen med den smatso?!” Junipers stemme var hård og næsten anklagende. Først blev jeg helt paf over hendes facon og skift. Nu virkede hun så stejl.
Vi havde fundet en plads op af muren, hvor vi hang med vores flasker.
Øh hva? Hvad skete der dér?
”Hvad fanden kommer det dig ved?” snappede jeg tirret igen. Chokket havde hurtigt lagt sig og jeg skulede udfordrende tilbage til hende. Hvis det var det hun ville, skulle hun få lov til at prøve. Jeg ville ikke lade Juniper få et ben til jorden, og jeg ville forsvare Anoushka med næb og klør. Jeg var måske ikke modig, men som alle andre rummede jeg mange sider og kunne nu og da tage mig sammen, alt efter omstændighederne.
”Er det fordi hun knalder godt? Hvordan knalder piger?” Det var godt jeg havde fået drukket en del allerede, for det der havde jeg slet ikke ventet fra Juniper.
”Bedre end drenge.” Jeg kunne mærke jeg var ved at blive godt irriteret. Sådan noget pis gad jeg ikke spilde min tid på. Jeg overvejede at gå tilbage. Det her var spild af tid.
”Hvad ved du om hvordan drenge knepper?” Juniper smiskede og smilede hånligt til mig.
”Er du ikke jomfru?”
”Gu er jeg sku da ikke jomfru!” råbte jeg hysterisk og dæmpede stemmen. Jeg kunne mærke rødmen tage til.
”Jeg har knaldet flere end dig. Anoushka og jeg foretager os ikke andet end at råkneppe dagen lang.” Jeg osede af sarkasme. Jeg ville ikke lade hende gøre mig vred og tog en tår af øllen, inden jeg ville blive hidsig og råbe af hende. Meget højt og meget længe. Det var det jeg havde allermest lyst til.
”Hvorfor interesserer det også dig?” spurgte jeg mere roligt. Øllens kølige indhold havde fået mig dysset lidt ned, men jeg kogte stadig indvendig.
”Det kunne jo være at jeg også ville råkneppe dig.” Juniper smilede ikke da hun sagde det. Hun lød heller ikke det mindste sarkastisk. Jeg var stille og studerede hende med en hel del misfornøjelse.
Jeg vidste godt at jeg sikkert burde holde kæft og finde Anoushka og komme videre.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...