Kunsten at fucke op

En kærlighedstrekant som den ikke er set før med tre viljestærke piger og skjulte dagsordner. Hvor forhold er baseret på løgne og dårlige intentioner.
Til dem der elsker deres kærlighedsdramaer, men er trætte af rygradsløse personer der ikke aner hvad de vil og forelskede stakler der aldrig er skyld i deres ulykke.

47Likes
36Kommentarer
21407Visninger
AA

10. Kap. 10


“Arh... Jeg ved ik...” forsøgte jeg.
“Jo, kom nu. Det er kun en drink.” Hvorfor kunne jeg ikke være lige så påtrængende? Hun smilede, var høflig og tog det ikke ilde op.
“Jeg er her faktisk med Anoushka.” Jeg så mig om efter hende, i begge retninger, men kunne slet ikke spotte hendes blonde hoved.
“I er altid sammen!” Juniper lød næsten anklagende og jeg spærrede øjnene op.
”Det er ikke fordi jeg ikke vil, det er bare, at jeg normalt ikke er sådan...” Jeg vred mig indvendig. Hvor havde jeg da lyst til at sparke mig selv. Hun smilede sød til mig. Alt for sødt… Jeg var slet ikke vant til at se Juniper fra den side. Hvad var hun ude på? Hun måtte være ude på noget.
“Orh, kom nu. En drink. Så kan vi også få samlet op på den tid der er gået. Vi har næsten ikke snakket i en evighed.”

Nej. Det havde vi ikke. Vi havde ikke snakket i en evighed. Vi havde næsten aldrig snakket sammen eller havde ville snakke sammen, så hvorfor nu?! Jeg kunne ikke få det til at passe ind nogen steder.
“Deres drinks sutter.” Jeg var ved at give op og en tilsvining af deres drinks var noget nær mit sidste argument. Hun var så anmassende! Det var da helt utroligt. Til jul ville jeg altså ønske mig noget af det der.
“Det er jo også et diskotek. Hvad kan man forvente?”
Hov. Jeg spidsede øre. Stod hun der og svinede mit yndlingssted til? Inden jeg fik sagt noget fortsatte hun. Det havde hun selvfølgelig også en løsning på.
“Så tager vi en øl i stedet for. De er vel i orden.” Juniper grinede inden hun fortsatte og latteren lød nervøs i mine øre. Det kunne da ikke passe, at hun var det? Hvorfor?
"Jeg mener, dem laver de trods alt ikke selv."
Åh, hun forsøgte at være morsom. Jeg grinede ikke og Juniper blev ved og jeg gav mig. Vi kunne også tage den snak i baren. Så havde jeg lidt mere tid til at finde ud af hvordan jeg skulle gøre det forståeligt, at hun ikke skulle være på et venskabeligt plan med nogen af os og havde misforstået noget yderst elementært.

Jeg lod Juniper om at møve sig igennem barmylderet for to øl. Så interesseret var jeg heller ikke i sådan nogle, men det var nu meget sjovt at se Juniper blive mast. Jeg overvejede kort at smutte og lade hende stå og blomstre med to øl mens jeg fandt Anoushka, men blev.
Hun kom ud igen med fire flasker, to i hver hånd. Hun havde halsene imellem fingrene.

"To er vel nok til en start?" Råbte hun med et strålende smil og jeg kiggede skeptisk på flaskerne. Noget fortalte mig at jeg ikke slap af med hende hurtigt.
"Jo det er det vel." To øl nu og hvor meget havde jeg ellers drukket? En, to, mange? Jeg havde været noget bedugget, men min beruset tilstand lod til at tage sig en pause. Hvad ville et par øl gøre ved det?

Vi fandt et lille rundt to personersbord, der kun lige akkurat kunne overleve alle de fulde folk der i tidens løb væltede over møblet. Nok derfor der ikke var stole til, og det var i en højde til at man kunne bruge det stående. Det var udformet af mat metal med runde flade fødder, fire tynde rør der presset sammen udgjorde stangen og en tynd kant omkring den matterede tykke glasplade, der var selve bordet.
Flaskerne blev stillet med et tungt klonk, men det larmede så meget at vi ikke kunne høre det. Cat Club var ikke skabt til at snakke sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...