Model May {SHINee}

May er en stille pige, som ser anderledes ud end de andre, fordi hun er en blanding af koreansk og dansk, og derfor bliver hun holdt udenfor. Hun går i klasse med SHINee's maknae Taemin, men han lægger ikke rigtig mærke til hende. Men hun lægger egentlig heller ikke rigtig mærke til ham, da hun ikke gider ham. I hendes fritid er hun model. Ingen ved det, og det vil hun heller ikke have, men en dag på modeshowet ser hun en virkelig flot fyr. Hun tør ikke få taget sig sammen til at snakke til ham, men da hun skal ud og gå på catwalken ser hun nogen på første række, som hun aldrig troede hun ville se..

10Likes
9Kommentarer
1782Visninger
AA

1. Faldet

Jeg gik rundt i huset og gennemsøgte alle rummende. Der var ingen at se, og der manglede heller ikke noget. Jeg sukkede lettet op, og smed min taske på sofaen og gik ind på mit værelse for at skifte tøj. Min mobil begyndte at lave lyde (frækt! xD) Hurtigt gik jeg over og tog den op. "Hey May, vi ville bare lige sige at vi gør det lidt før, så det er altså 15.30" Jeg så på uret, den var allerede 14.00! Jeg løb ind og tog min taske og farede ned til busstopstedet, men da jeg kom derhen var bussen allerede begyndt at køre. "Heey! Vent!" råbte jeg efter bussen, imens jeg vinkede som en gal, men den stoppede ikke. "Heeeey!" Jeg opgav hurtigt og begyndte at blafre. Jeg blev ved med at se på mit ur. Den var allerede 14.27 "Fuck, fuck, fuck!" Lige pludselig var der en bil der holdte ind til siden og rullede vinduet ned. Det var åbenbart en far til 2 børn på ca. 5 og 7 år. "Skal du ha' et lift?" - "Ja, det vil jeg helt sikkert! Tusind tak." Jeg åbnede døren og satte mig ind. "Hvor skal du hen?" - "Hen til xyxxxxxyyyyyyxyx nummer 5." (Vi kunne ikke finde på en adresse ^-^) "Hvad skal du der?" Spurgte den ene af børnene. "Jeg skal gå modeshow" svarede jeg og smilede stort til pigen. Hun så måbende på mig. "Det vil jeg også være!" - "Jamen det er rigtig hårdt." - "Det er ligemeget! Jeg vil stadig være model! Jeg vil være undertøjsmodel!" Jeg kvalte et fnis. "Hvis du vil det, må du passe meget godt på din krop." Han holdte ind til siden. "Så er vi her!" smilede han. "Tusind tak skal du have!" Jeg gik ud af bilen og så på mit ur. "Maaaaaaaay! Hvor har du været!?" - "Jeg missede bussen, men der var en mand der var så rar at køre mig."

"Ok, May du skal altså sætte farten lidt op. Og tag nogle lidt længere skridt." Jeg gjorde som hun sagde. Tog hurtigere og længere skridt. Da jeg kom ud fik jeg øje på en virkelig flot dreng. Høj og sådan lidt muskuløs. Jeg kiggede væk, men kiggede hurtig over igen og så han var på vej ud. Jeg gik hen til de andre piger og snakkede lidt med dem, men jeg holdt hele tiden øje med ham drengen. "Ok, jeg råber navne op nu og, hvis I bliver råbt op, skal i gå hen til frisørene derovre!" råbte en eller anden, og pegede hen mod frisørene. "Delena ... May ... Dongho ... Nikki ... Minho ... Jackie! - I andre kommer herhen, for at få tøjet på!" Jeg kiggede på ham den pæne, men jeg vidste ikke om han hed Dongho, Minho eller Nikki. Men jeg ville prøve at finde ud af hvad han hed, før showet var færdigt.

Musikken var gået igang og folk var begyndt at gå ud. Jeg kunne mærke adrenalinen pumpe. Jeg havde prøvet det før, men jeg blev stadigvæk vildt nærvøs over det. Der var kun én person til at gå ud før mig. Jeg så ned af mig selv. Jeg havde en låkort kjole på hvor ryggen nærmest var helt bar og foran gik en slags trekant ned ti centimeter over navlen. Jeg havde et par høje stilletter på, som nærmest krydsede sig hele vejen op til mit knæ ligesom de der bånd man har på til ballet. "Kom så May! Og husk nu at tage større skridt. Og gå lidt hurtigere!" Jeg tog en dyb indånding og gik ud på catwalken. Jeg elskede at gå på catwalken, fordi at så var man midtpunktet og der blev man set. Det var en ubeskrivelig følelse. Da jeg kiggede ned på publikummet imens jeg gik, var jeg nærmest lige ved at falde bagover. Hvad lavede han her? Jeg fortsatte videre. Hvad nu hvis han genkendte mig, Hvad nu hvis ... Av? Jeg faldt og der var helt stille blandt publikummet i starten, men der spredte sig hurtigt en hvisken. Jeg rejste mig op, og skyndte mig videre. Da jeg kom ud var jeg lige ved at græde, men jeg bed det i mig og skyndte mig hen og klædte om. Der var virkelig meget stress bagved. "Hey, er du okay? Jeg så hvad der skete derude." Jeg vendte mig om, og der stod ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...