En verden til forskel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2012
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
En ung pige vil gerne gå på den eneste magiske skole i hele verden. Men magi er ikke ment til at blive udøvet af kvinder. Og hvad gør man så? Hun beslutter sig for, at klæde sig ud som dreng og tilmelde sig. Men hvad gør hun når hendes venner på skolen opdager hendes beskidte lille hemmelighed? Eller når de finder ud af, at hun besidder større evner end drengene?

308Likes
440Kommentarer
23809Visninger
AA

5. Venner, fjender... hjælp mig.

 

Hvad skal jeg gøre? Tænkte hun. Hun vendte hovedet en smule og stjal et blik af James. Ved HAN det? James løftede det ene øjenbryn og smilede skævt. Han ved det. Bekræftede hun bitterligt.

”Det er tydeligt at det her ikke går” sagde James til sidst.

”Ekstra undervisning efter skole” Afsluttede han.

En kæmpe bølge af latter oversvømmede lokalet. Der var godt nok ingen fra hendes eget hold der grinede. De følte sig sikkert ydmyget.

”Tsk! Hvorfor skal vi have sådan en svag taber på vores hold?” spurgte Charles.

Svag? Taber? Er det, dét de tænker om mig? Tænkte hun.

”Næste!” Sagde James.

En ny person kom op til James og begyndte på øvelsen. Jacob gik deprimeret hen til sin gruppe igen.

”Hey.. er du okay?” spurgte Josh.

”Pas på hvor du træder… min værdighed ligger og flyder et eller andet sted.” mumlede Jacob.

Josh smilede og bankede hende kærligt på skulderen. Jacob smilede tilbage. Det var godt at have venner der kunne støtte en i disse situationer.

Hun gik over og stillede sig op ad væggen.

Hvorfor virkede det ikke? Tænkte hun for sig selv. ER jeg virkelig en svag taber? Er det overhoved okay for mig… at være her? Hører jeg overhoved til her? En masse spørgsmål gik gennem hovedet på hende. Og hun var ikke selv i stand til at svare på dem.

Siden min mor døde… har jeg bare været en byrde. Ingen ville i bund og grund have mig. Min far forlod os før jeg var født. Min mor Lilly, forsøgte at opdrage et barn på egen hånd, men nu hvor jeg tænker tilbage, kan jeg jo godt se, at jeg var krævende. Min egen onkel… ville ønske at jeg aldrig var blevet født. Er der noget sted i verden.. jeg hører til?

 

Spisefrikvarter:

”DEN ENESTE!” skabte Jacob sig.

”Den eneste i hele vores klasse der ikke kunne fuldføre øvelsen!”

Jacob sad og surmulede over sin tallerken med kyllingelår. Hun havde taget sin iPod frem tidligere og sad lige nu og hørte sit yndlingsnummer.

”Hvorfor?” spurgte hun teatralsk.

”Fordi du stinker til det.” Beskæftigede Charles.

BULLSEYE! Charles, der sad ved siden af Jacob, puttede noget ris i munden og gumlede lidt på dem, stadig med spisepindene i munden.

Jacob var lige ved at snappe. Hvad bilder han sig ind? Har sådan et overklasse fjols overhoved ret til at kalde mig det? Nej!

”Du lukker bare din sortseer!” Sagde Jacob og rejste sig halvt op fra sin plads.

”Og hvorfor sidder du her overhoved? Jeg husker ikke at have inviteret dig!”

Spikey, der sad på den anden side af Jacob, svarede med mad i munden.

”Hele hold 3 blev enige om at spise sammen mens du var optaget af at synke ned i din depression.”

Jacob var en meget melodramatisk person. Hun havde jo stået op ad væggen resten af den time og surmulet.

”Du tér dig som en kriminel.” Sagde Charles.

”Hvad sagde du? Din…” knurrede Jacob.

”Tremmerusker” sagde Charles.

”Sortseer!” Svarede hun igen.

Deres ansigter var nu kun få centimeter fra hinanden. Der stod sorte gnister mellem deres knivskarpe blikke.

Spikey sukkede.

”Hey, drop det guys! Hvad hører du for resten?” spurgte Spikey og hev den ene prop af headsettet ud af Jacobs øre, som var skjult under huen. Spikey tog proppen op til øret. *I WILL LOVE YOU FOREVER AND EVEEEER!*

”Sukker-pop?”

”K… kun når jeg er deprimeret! På ære!”

Jacob blafrede panikslagen med armene. Selv hendes musiksmag var så anderledes fra drengene her. Det var åbenbart en hel del større forskel mellem dem end bare det man havde mellem benene. Resten af gruppe tre, der sad over for Spikey, Jacob og Charles, grinede over Jacobs reaktion. Jacob fik sit head set tilbage. Hun slukkede for sin IPod, rullede headsettet rundt om den og stak den ned i lommen på hendes hættetrøje.

Spikey bemærkede at noget af Jacobs hår stak ud, der hvor han havde hevet headsettet ud af øret på hende. Han smilede skævt.

”Rødhåret?” spurgte han.

Hun stivnede.

”Hvo… hvordan vidste du det?”

”Der stikker en lok af dit hår ud ved dit øre.” han pegede.

Jacob tog hånden for øret, rejste sig fra sin plads og gik med hurtige skridt ud på toilettet. Da hun var derude så hun på sig selv i spejlet. Det var rigtig nok. Lige ved hendes venstre øre, var der en lok af hendes hår der strittede ud. Det var ikke en lang lok. Men hvis det havde, kunne de andre drenge let have forestillet sig hvordan hun ville se ud med langt hår… og så.. nej! Hun ville ikke tillade at det sluttede på den måde! Og især ikke på første dag! Fra nu af måtte hun finde på en ny metode at kontrollere sit hår på. Hun tog huen af, fjernede hårnålene og åbnede den store spænde. Hendes lange rødbrune hår faldt ned omkring skuldrene på hende. Hun kunne nok godt skaffe en form for hårnet eller noget i den stil. Det ville nok hjælpe lidt på det.

Så gik noget op for hende. Jeg er i Japan. Hun kunne hverken tale sproget eller forstå deres bogstaver. Hun ville ikke bare kunne gå ned og købe noget i det nærmeste supermarked. Det var en virkelig stor verden når man tænkte over det.

Hun så sig selv i spejlet. Hun havde samme øjenfarve som sin hårfarve. Hendes ansigt var fyldt med fregner som hun selv skammede sig lidt over, men som andre syntes var charmerende. Hun var nordisk af udseende og havde fyldige lyserøde læber. Hun var almindelig af bygning, men havde en lille topmave hun gerne ville af med. Hun var også lidt lavere end sine jævnaldrende og ville gerne være højere. Hendes hår gik til midten af ryggen. Hun havde haft planer om at lade det gro yderligere men som omstændighederne var, var dét ikke en mulighed.

Tilbage i kantinen undrede Josh sig over hvor Jacob pludselig var gået hen.

”Hvor skulle Jacob hen? Oppe og hente mere kylling?”

Spikey tænkte at Jacob nok havde fået nervøs mave. Det var ikke alle der kunne klare så meget spænding på én dag.

”Han er på toilettet… jeg tjekker lige om han er okay.” Spikey rejste sig og gik over mod toiletterne.

 

Hun snoede håret sammen og satte det op med klemmen. Hun skulle lige til at sætte den første hårnål i, da hun hørte skridt bag sig. Hun gispede. Vendte sig om.

Der var ingen. Døren til toiletterne, der var lige over for hende nu, blev holdt åben af en dørstopper og lyset fra gangen gav stedet et uhyggeligt skær.

På den anden side af væggen, stod Spikey. Stakåndet af, at skulle springe i skjul. Han var lige kommet hen til indgangen til toiletterne. Da han kiggede ind, så han en langhåret pige der forsøgte at sætte sit hår op. En hue lå på vasken. Jacobs hue. Tænkte Spikey. Han så på ansigtet i spejlet. Jamen… det ER jo.. længere nåede han ikke at tænke. For Jacob gispede og vendte sig om. På et splitsekund var han sprunget i skjul og stod nu stakåndet op ad væggen. Så Jacob er en pige… hvem skulle have troet det? Tænkte han.

”Hmm.. var der ikke noget med at piger ikke måtte købe testen?” Sagde Spikey til sig selv.

”Skulle jeg fortælle rektor det?” han satte hånden for munden og tænkte over det.

Nej! opgjorde han med sig selv.

Der var ingen grund til at melde hende til rektor. For.. hvorfor måtte kvinder ikke tage testen? Han tænkte over hendes præstation i magitimen. Måske fordi de ikke KAN udøve magi? En mulig tanke.. men sand?

”NAH! Det vedkommer ikke mig!” Sagde han til sig selv og gik tilbage til de andre og satte sig.

I døråbningen til toiletterne tog en hånd fat i dørkammen og et huebeklædt hoved tittede frem.

”Tak Spikey” Hviskede Jacob.

 

Femte time: Matematik.

”Hvis man lægger denne sum til vores… Jacob?”

*zzzzzz*

”JACOB!”

Jacob vågnede og rejste sig op så stolen skramlede bagud og ramte bordet bag ved hvor Charles sad.

”Hvidkål?” sagde Jacob, stadig søvndrukken.

”Så pas dog på, dit fjols!” Sagde Charles irriteret.

Den kvindelige lærer sendte hende et giftigt blik.

”Lyt så efter” Sagde hun.

Hendes navn var Britney og hun var bare den strengeste lærer på hele skolen.. og åbenbart kun over for Jacob.. i hvert fald efter hendes egen mening. Britney tror at alle lytter efter, men de glor bare og er fortabt i deres egne tanker. Det er jo åbenlyst hvad i alle følger med i! i havde endda for travlt til at grine ad mig! På ti minutter blev hun alles ynglings lærer… KUN på grund af hendes h-skål! Det er URETFÆRDIGT! At de tager hendes parti… og.. det er også snyd at jeg ikke har lidt større.. har godt nok c men.. Tænkte Jacob surmulende. Hun havde brugt gazebind til at skjule sine egne. Det var ubehageligt, men det var nødvendigt.

Hun sad lige ved vinduet og kiggede ud. Hun havde udsigten til skolegården hvor de omkringliggende dele af bygningen dannede en hesteskos formation.  I midten af gården var et springvand og en firkantet græsplane omkransede den. Hvert hjørne af græsplænen var der sået hække der ville, om et års tid, markere hjørnerne af græsplænen. Uden om græsplænen var der en grussti hvor man havde sat bænke op, både ude i solen under halvtaget der sad på siden af bygningen og gik hele vejen rundt i hesteskoen. Uden for skolegårdens stier, begyndte en naturlig græsplæne, hvorpå der voksede et stort Sakura træ overe i højre side af hendes synsfelt. Helt til venstre, var foden af en klippe der gik hele vejen ned langs kysten. Længere ude sluttede græsset og havet kom til syne.

Wow… er det her virkelig Japan? Tænkte hun og vendte atter opmærksomheden på tavlen. Det var dét her hun ville. Det var hér hun hørte til.

Timen sluttede. Endelig fri! Eller.. det troede hun.

”Hvad med din ekstraundervisning?” spurgte Josh.

Jacob stoppede midt i en bevægelse.. ekstraundervisningen? Det havde hun totalt svedet ud!

”Årh mand! Nå ja, det skulle jeg jo også. Jeg må hellere se at komme hen til lokalet.. der er kun et par minutter tilbage før det begynder.”

”Skal jeg gå med dig?” Tilbød han.

Jacob tænkte over det.

”Nah! Du og de andre havde aftalt at spille fodbold, ikke? Vi ses bare senere!”

Jacob begyndte at løbeover mod lokalet, da hun blev kaldt på af Josh.

”Jacob?”

Hun vendte sig om.

”Bevis nu, at du er den bedste, ikke?” Råbte han til hende og grinede.

Jacobs kunne ikke lade være med at smile.

”JO!” Råbte hun tilbage.

Hun blev til sidst træt og gik resten af vejen.

”Bare vent! Jeg får hurtigt lært at trække mit auravåben og derefter skal det nok gå godt!” Sagde hun til sig selv.

”Men… hvorfor virkede det ikke før?” spurgte hun sig selv tøvende mens hun gik ind i det lokale hun skulle være i.

”Fordi du stinker til det.” Beskæftigede Charles.

Bullseye.. igen!

Charles stod på den anden side af døren, lænet op af muren. James var også inde i lokalet

”Hvad… hvorfor er sortseeren her?”

En pulsåre dunkede hårdt mod Charles’ tinding.

”Fordi en hvis tremmerusker stinker til magi.” gav Charles igen og gik over til James.

”Jeg bad ham komme...” Sagde James.

”Fra nu af, er i to partnere.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...