En verden til forskel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2012
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
En ung pige vil gerne gå på den eneste magiske skole i hele verden. Men magi er ikke ment til at blive udøvet af kvinder. Og hvad gør man så? Hun beslutter sig for, at klæde sig ud som dreng og tilmelde sig. Men hvad gør hun når hendes venner på skolen opdager hendes beskidte lille hemmelighed? Eller når de finder ud af, at hun besidder større evner end drengene?

306Likes
440Kommentarer
23137Visninger
AA

12. Tre skønheder og en narkohund (del to)

 

Efter timen lænede hun sig over sit bord og prikkede Josh på skulderen.

”du gætter aldrig hvem jeg talte med før timen!” Sagde hun spændt.

”hvem?” spurgte han og vendte sig om i sædet.

”sirenerne.” hviskede hun.

”ej, hvor vildt mand! Hvad skete der? Hvad snakkede i om?”

”jeg viste dem bare vej, men det var helt vildt, at se dem så tæt på!” Fortsatte hun.

”interessant. Fortæl mere.” sagde en tør stemme bag hende.

Hun vendt sig om og så Charles, der hvilede sit hoved på sin håndryg. Havde han lyttet med? Hvor uhøfligt.

”der er ikke mere, at fortælle… hvorfor blander du dig overhoved?”

”min far ejer en del teknologiske firmaer. Jo mere vi ved om disse skabninger, desto bedre.”

”men som jeg sagde, så er der ikke mere i det. De ville bare vide vejen. Det er forståeligt nok. Det her sted er enormt.” sagde hun og vendte sig om i sædet igen.

Josh sad nu og kiggede ud af vinduet. Han så trist ud.

”Josh?” Spurgte hun.

Josh blinkede et par gange, som var han lige vågnet af en drøm. Han kiggede på hende og tristheden forsvandt som dug for solen fra hans ansigt.

”ja?”

Hun iagttog ham lidt. Prøvede, at se hvad der kunne være galt. Men fandt intet.

”ikke noget. Hey! Hvad skal vi have i næste time?”

”hmm.. magi tror jeg nok.” Sagde han og kiggede op på uret.

”vi må nok hellere gå nu.” Sagde Josh og de rejste sig begge op og skulle til, at gå.

En dreng dukkede pludselig op og stillede sig hen til Charles bord. Han hviskede noget til Charles, hvorefter Charles nikkede kort. Drengen tog et bundt pengesedler op af lommen og gav dem til Charles, der stak dem ind i en lomme under jakken. Derefter gik drengen sin vej igen.

”hvad handlede det der om?” Spurgte hun Josh da de gik ud af klassen.

Josh trak på skuldrene.

”han er opdraget til, at blive forretningsmand. Måske solgte han noget til fyren.” gættede Josh.

”hvad kunne koste SÅ mange penge?” tænkte hun højt.

 

I magitimen skulle de begynde, at lære om healing. De fik alle en lille nål, som de så skulle stikke et hul i deres finger med.

”okay har alle stukket? Godt! Så går vi videre. Husk, at fokusere jeres magi på så lille et punkt som muligt! Det gør det mere koncentreret og hurtigere.”

 

”Jacob, du fortsætter med din sædvanlige øvelse.”

”Okay” svarede hun og begyndte, at løbe rundt langs vægen.

Hun havde fået af vide, at hun skulle følge med i de andres undervisning selv om hun ikke kunne lave øvelserne endnu. På den måde ville hun hurtigere kunne indhente det forsømte, når hendes evner begyndte, at vågne.

”hold da helt op. Vi har da et naturligt talent her.” sagde James overrasket.

Jacob kiggede til venstre mens hun løb. Hun så ham stå ved siden af Mike.

”jeg tror, at du har brug for en lidt større udfordring, min ven.” sagde han og tog Mikes hånd tættere på sit ansigt, så han bedre kunne se.

Han tog en lille kniv op af sin lomme og skar et snit hen over sin egen håndflade.

”prøv, at se om du kan heale dette, min dreng.” Sagde han og rakte sin hånd hen til Mike.

Mike lukkede øjnene og koncentrerede sig. Han tog James store hånd med venstre og fokuserede sin magi med højre. Højre hånd kørte i langsomme cirkelbevægelser over James hånd og såret lukkede sig lige så stille. Da Mike var færdig, tog James en klud frem og tørrede blodet væk. Det var som om, at der aldrig var sket noget med hånden. Utroligt. Og hun havde altid troet, at han var den svageste i deres gruppe ud over hende selv.

Hun tog sig selv i, at have stoppet op for, at kigge og skyndte sig, at løbe videre. Hun ville skynde sig, at vække sine kræfter så hun kunne gøre lige så utrolige ting.

 

Efter timen var hun dækket af sved. Hun trængte til et bad. Hvis hun løb nu, ville hun kunne nå, at skylle kroppen og nå tilbage inden det ringede ind. Hun løb gennem skolegården og ind i indgangshallen. Trappen var på hendes højre side nu og hun begyndte, at løbe op ad den, men så hørte hun noget. Noget hun havde hørt en gang før. Sirenesprog. Hun gik hen til gelænderet og kiggede ned. Lige dér ved indgangen til kontrolrummet stod sirenerne. Alle tre. De havde alle tre favnen fyldt med ledninger, værktøj og andre hightech ting. De udvekslede et par ord og gik derefter videre mod foden af trappen. Jacob løb. Hun løb op af trappen og ind i der nærmeste værelse. Hun lyttede ved døren. Hun hørte, at sirenerne passerede døren og hun åndede lettet op.

Så strejfede en tanke hende. Hvorfor gemte hun sig? Hun havde jo ikke gjort noget forkert. Og det havde sirenerne sikker heller ikke. De havde jo en aftale med James.  Men.. hvis de havde en aftale med James, hvorfor gik de så, før han dukkede op?

Hun vendte sig om. Hun havde aldrig været inde i dette rum. Det var fyldt med tøj? En slags sorte dragter, bælter med hylstre og lommer, lange støvler og en mærkelig form for vandpistoler. Hun tog en ned. Vandpistoler havde normalt stærke farver men den var sort som alt det andet i det her rum.

Hvorfor ville man bygge sådan et rum på en skole?

Hun fik igen den følelse af, at hun havde glemt noget. OH SHIT! Jeg skal jo til time! Tænkte hun og gik ud af rummet. Jeg har ikke tid til et bad længere, men jeg kommer ikke for sent til time hvis jeg går nu. Hun stoppede og kiggede tilbage på den dør hun lige var kommet ud af.

På et skilt stod der: PERSONALE. INGEN ADGANG! Hvilken slags personale skulle bruge den slags ting?

 

Tilbage i klassen blev elevernes navne råbt op. Der var 3 elever fra klassen der manglede. Den ene mente hun var ham med det specielle auravåben. En hun ikke kendte og Luke fra hendes egen gruppe. Det lignede ikke Luke, at pjække. Han var sådan en fredselskende hippie der elskede, at gå i skole. Gad vide om han var blevet syg.

Efter timen gik der rygter om, at en hel del personer var blevet væk fra timerne den dag. Jacob og Josh havde prøvet, at spørge folk om de vidste hvor Luke var. Ingen havde set ham. De havde kigget på hans værelse, men Spikey der var hans bofælle, fortalte, at han ikke havde set Luke siden morgenmaden. Til sidst trak Jacob Josh med ud på toilettet.

”det her begynder, at tegne sig et mønster.” Sagde hun og lænede sig op ad vasken, mens hun holdte, hånden op til tindingen.

”hvad mener du?” spurgte Josh forvirret.

”kan du ikke se det? personer begynder, at pjække nøjagtig samtidig med, at en hvis skummel, type begynder, at tage imod store pengesummer.”

Josh stod bare og stirrede forvirret på hende.

”hallo? Stoffer! Charles sælger tydeligvis stoffer til de fyre! De finder et sted lige så snart Charles giver dem det og så pjækker de for, at sidde og ryge det eller tage det eller hvordan man nu gør!” sagde hun frustreret, men tvivlende på, at Luke var typen der tog stoffer.

”det kunne han ikke finde på!” sagde Josh bestemt.

”du sagde selv han var opdraget til, at være forretningsmand. Han vil tydeligvis gøre alt for penge!”

Hun gik hen til ham.

”hvorfor forsvarer du ham, når det er så indlysende?” Spurgte hun ham.

”det..” Josh så ned i jorden.

”jeg syntes bare ikke, at man kan dømme folk på en fornemmelse” afsluttede han og så op.

Jacob tænkte lidt over det.

”du har ret… vi konfronterer ham med det!” sagde hun beslutsomt.

”HVAD?”

”ja! Vi konfronterer ham med det og afpresser ham til, at stoppe sig salg ved, at ellers vil vi sladre. Det er en kanon idé!” hun var nu helt oppe, at køre.

”Jacob, vent!” Sagde Josh.

Han gik efter Jacob, der allerede var på vej ud af døren. Jacob var nu sikker på, at hun havde husket hvad hun havde glemt.

Hun hev fat i den nærmeste person ude på gangen.

”hey, har du set Charles? Hestehale, jakkesæt og han smiler sådan her.” hun vendte smilet nedad i en sur mine.

”en fyr i jakkesæt gik ned af trappen for et øjeblik siden.” han pegede på trappen.

”okay, tak!” Sagde hun og sprang ned af trappen.

Jeg vidste, at han var en skidt fyr! Jeg vidste det bare! Tænkte hun. Hun kiggede sig omkring, men kunne ikke se Charles nogen steder. Hun gik en etage mere ned. Josh var lige i hælene på hende. Han blev ved med, at bede hende om at vente, men hun kunne ikke høre ham længere. Til sidst fik hun øje på ham. Han var på nederste etage, ved fodenden af trappen. Han gik rundt om trappens gelænder og ind i gangen mellem trappen og væggen. Hun gik hen til gelænderet og kiggede ned. Charles stod og talte sammen med en anden dreng. De var for langt nede til, at hun kunne høre det, så hun gik længere ned af trappen, indtil hun kunne skimte nogle papirsposer i Charles hånd.

”værsgo. Jeg fatter dog stadig ikke, at du vil betale for det, ubrugelige stads!” Sagde Charles og rakte drengen den ene pose.

Drengen tog imod posen og åbnede den. Han kiggede ned i den og så på indholdet.

”Når, først man er begyndt på det, har man svært ved, at stoppe, selv om det er pinligt. Årh hvad! Det her er den ægte vare! Hvordan skaffer du dog den slags?” han så op på Charles.

”jeg har forbindelser.” sagde Charles stolt.

”nå, smut nu. Der kommer en kunde til og han vil ikke have, at nogen ser ham.” Sagde han og viftede afvisende med hånden.

”selvfølgelig... Og tak!” Sagde drengen og smuttede ud af gangen og rundt om højre hjørne.

NU! Tænkte hun og gik resten af vejen ned af trappen. Hun smuttede ind i gangen, hvor Charles stod og ventede på næste kunde. Josh fulgte med i tavshed.

”Charles!” Sagde hun da de var tæt nok på.

Charles vendte sig overrasket rundt.

”dig? Hvad laver du her?” Spurgte han forvirret.

”vi så hvad du lige gjorde dér! Vi så, at du solgte den pose til fyren. Vi stod lige deroppe og overværede det hele” Sagde hun overlegent og gik tættere på mens hun pegede op på trappen over dem.

Charles kiggede op og sænkede derefter blikket igen. Han trak på skuldrene.

”og?”

”hvad mener du med... og? Pyt med det! i hvert fald skal du stoppe med, at sælge det lige nu! Ellers vil jeg personligt gå til James og forklare sagen for ham.”

”hvorfor skulle jeg stoppe? Normalt sælger jeg ikke den slags men der er gode penge i det! desuden.. har jeg ikke tænkt mig, at stoppe bare fordi en hvis tremmerusker fortæller mig det!”

”det er vidst mere DIG der kommer til, at ruske tremmer hvis du ikke stopper lige nu!” truede hun.

”hvad fabler du om?” Spurgte han forvirret.

”Charles! Du kommer i fængsel for, at sælge narko til skoleelever! Du er nødt til, at stoppe!” nærmest bønfaldt hun ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...