En verden til forskel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2012
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
En ung pige vil gerne gå på den eneste magiske skole i hele verden. Men magi er ikke ment til at blive udøvet af kvinder. Og hvad gør man så? Hun beslutter sig for, at klæde sig ud som dreng og tilmelde sig. Men hvad gør hun når hendes venner på skolen opdager hendes beskidte lille hemmelighed? Eller når de finder ud af, at hun besidder større evner end drengene?

306Likes
440Kommentarer
23194Visninger
AA

15. Til angreb!

 

Jacob begyndte, at grine og Josh åndede lettet op.

”det må jeg squ ærligt indrømme..” sagde Jacob imponeret.

”jeg troede ikke du ville komme, Charlie.”

”jeg hedder Charles… din idiot” smilede han forpustet.

Jacob grinede med lukket mund, da hun kom i tanke om noget. Hun gik hen og tog en af pistolerne ned fra hylderne.

”siden du nu er her, kan du vel gøre dig lidt nyttig…” sagde hun og gik over til ham.

”hvad er det her?” spurgte hun og rakte ham pistolen.

Charles slap plasticposen og tog imod pistolen. Han vendte og drejede den mellem sine fingre og løftede til sidst øjenbrynene i overraskelse.

”hvad laver det hér?” spurgte han undrende.

”hvad er det?” spurgte hun spændt. Hun var helt oppe, at køre nu.

”dette er en katél. Et våben, der blev brugt til krigsførelse i andre dimensioner, for mange år siden. De er beregnet til slaver, der ikke havde magiens evne og som blev sendt ud som de første i slaget, lidt ligesom bonden i skak…” han pegede på cylinderen.

”… heri opladede man koncentreret magi i, så slaverne kunne gå og skyde på fjenden i timevis. Pistolens design gør, at den fordobler og fordobler gentagende gange, den mængde magi som man indsatte. Det er dog forskelligt hvor stærke skuddene er, efter hvor stærk personen, der lagre magi i den er.” Han rakte den tilbage til Jacob

”så… det er et våben for ikke-magigere.” sagde hun undrende til sig selv.

”men, som du sagde.. hvad skal en skole bruge sådanne tingester til?” som svar, fik hun et skuldertræk af Charles.

”hey Charlie.. hvor vidste du for resten det fra? Vores bøger om magien historie gælder jo kun for vores dimension” spurgte hun.

Han pegede på hende med håndryggen nedad.

”du er godt klar over, at vi har et bibliotek, ik’ os?”

Ops.. i.. did it again.

”selvfølgelig.. men jeg syntes, at du går for meget op i det.”

”information er magt.. det skal du altid huske.” Sagde Charles som om, at han havde sagt det hundredevis af gange.

”mhmm.” mumlede hun og nikkede.

”Nå.. strip!” sagde hun skamløst til Charles.

”hv.. hvad?” stammede han.

Hun gik over til rækkerne af tøj, tog en dragt ned og gik over til Charles.

”du er ret høj, men jeg skyder på medium?” sagde hun og rakte bøjlen hen mod ham.

”tak, men jeg har faktisk selv skiftetøj med.” Sagde han og samlede posen op.

Hun var lamslået. Havde sortseeren lige sagt tak til hende? kendte han overhoved dét ord?

Hans rakte hånden ned i den og hev en uniform op. Jacob syntes, at det lignede sådan et sæt som livgarden gik med… men der var ingen pelshat.

”pff… hahaha!” grinede hun.

”har du virkelig tænkt dig, at tage DEN på?” sagde hun mens hun fik tårer i øjnene af grin.

”hvad er der da galt med den?” spurte han overrasket.

”det jo… jeg mener.. det er bare… fjollet… og.. totalt uventet af DIG!” hun havde klart svært ved, at finde ordene. Så blev hun pludselig alvorlig.

”har du, en kostume Fetish?” hun holdte det seriøse fjæs… i tre sekunder inden hun brød ud i endnu et latterbrøl.

”det er symbol på magt… og ikke at knække. Dem der bærer disse er de bedste af de bedste og de ikke så meget som trækker på smilebåndet lige meget hvordan andre prøver, at påvirke dem.” Forsvarede han sig.

Det gav faktisk mening i hende hoved. Men, det kunne også bare være Charles der manipulerede hende. Hun besluttede sig dog for det første.

”Jamen så skift!” Svarede hun og pegede på den røde uniform.

Charles kiggede kort over på Josh, der stod med ryggen til dem og undersøgte dragterne.

”vil du have mig til, at skærme for dig med jakken?” Spurgte hun.

Charles tænkte lidt over det.

”nej…” sagde han til sidst.

”jeg har ingen svagheder og jeg skammer mig ikke over, at blive set halvnøgen.” Sagde han som om han sagde det, mere til sig selv, end til hende.

Hun gik over og satte dragten på plads. Josh vendte sig om idet Charles knappede sin jakke op. Hans fjernede slipset og smed skjorten så hans overkrop var bar. Derefter tog han sine bukser, med pressefolder af og smed skoene så han kun var iført underbukser og sokker. Josh slugte en klump. Charles tog de blå bukser på og smuttede i den hvide skjorte. Han tog den flotte røde jakke, med medaljerne på og gik derefter over og iførte sig et par lange sorte støvler.

Jacob rakte ham pistolen.

”oplad den” bad hun ham kort.

Charles tog imod den og skruede den lille cylinder af. Derefter satte han fingeren for åbningen og lukkede øjnene. En lille smaragdgrøn tråd af magi løb fra hans finger og ind i cylinderen. Efter et par minutter stoppede han og skruede cylinderen på plads igen.

”færdig” sagde Charles og rakte pistolen til Jacob.

Hun vendte og drejede den i sine hænder.

”hvis… jeg får brug for den over for de andre? Kan de komme til skade?”

”jeg vil stærkt fraråde, at du bruger den mod eleverne. Jeg er temmelig stærk, så de kan komme alvorligt til skade hvis du rammer dem.. eller endnu værre. Det våben dér ikke alene fordobler magiens mængde men også styrken. Det er et farligt våben så brug den KUN i nødstilfælde og kun mod fjenden.” Sagde han alvorligt.

Hun nikkede kort og seriøst.

”men… hvad skal vi gøre hvis vi støder på nogen af de forheksede? Hverken dine pile, min pistol eller Josh’s metalkugle kan uskadeliggøre dem uden samtidig, at skade dem.” spurgte hun fortvivlet.

”hmm..” Tænkte Charles et øjeblik. Så kiggede han op som om han havde fået en ide. Hvilket han havde.

”prøv, at oplade én selv.” foreslog han.

”mig?” spurgte hun overrasket.

”jamen som du selv sagde.. så stinker jeg til magi.” fortsatte hun.

Charles gik over og tog endnu en pistol ned fra hylderne.

”netop! katélen burde kunne modtage din smule svage magi og fordoble den nogle gange. Eftersom du er svag, vil skuddene også være svage. Det vil højt kunne slå dem bevidstløse… tror jeg.” Han rakte hende pistolen.

”tror..” sagde hun tvivlende og lagde den første pistol på gulvet, så hun kunne tage den anden. Hun skruede cylinderen af og gjorde, ligesom hun havde set Charles gøre tidligere. Hun fokuserede sine kræfter på fingerspidsen og en lillebitte smaragdgrøn tråd af magi løb ind i den. Efter noget tid stoppede hun og skruede den på igen.

”du vil gå forrest og lamme de elever vi møder på vores vej.” Sagde Charles alvorligt til hende.

Dette er første gang.. han har betroet mig en opgave. Tænkte hun.

”hvor mange skud, går der på sådan en her?” Spurgte hun tvivlende.

”flere tusind. Det skal du ikke tænke på.”

Hun nikkede og gik derefter over og undersøgte de skuffer og skabe der var placeret under bøjlerækkerne. Hun fandt nogle skudsikre veste, sikkerhedsbriller, hansker og bælter med hylstre. Hun tog et bælte ud og spændte det om hoften. Det var alt for stort så hun spændte det så langt ind hun kunne. Det hang stadig lidt løst med i det mindste sad det fast. Hun stak sine pistoler i hylstrene. Den farlige i venstre og den lammende i højre. Hun tog tre par handsker ud af skabet.

”grib.” sagde hun og kastede et par over til Charles, der adræt greb dem. Derefter kastede hun et par over til Josh der klodset tabte dem. Derefter knælede hun ned igen og tog et par sikkerhedsbriller på. Hun ville have set ret sej ud, hvis det ikke havde været for huen.

”hvornår vil du få brug for brillerne?” Spurgte Charles og tog handskerne på.

”det ved jeg ikke… men det ser sejt ud!” Sagde hun kækt.

Charles slog sig for panden og trak sit auravåben. Hans bue dukkede op i hans hånd og hylsteret fuld af pile på hans ryg. En brun læderrem gik fra hylsteret, op over skulderen og ned over hans brystkasse for så derefter, at gå under armen og tilbage til hylsteret. Han tog en pil ud af hylsteret og spændte sin bue, så han var parat til, at skyde.

Hun trak selv sin lammende pistol.

Josh koncentrerede sig lidt og efter få sekunder, dukkede en kæde med, en jernkugle fæstnet til enden, op i hans hænder. Kuglen var lidt mindre end en bowlingkugle og kæden var tynd og let. Dette var Josh’s auravåben. Hun havde ikke rigtig lagt mærke til den før nu, fordi der var så mange andre spændende auravåben der tog hendes opmærksomhed.

”så.. er vi så klar?” Spurgte hun tøvende.

”jeg ved ikke.. det hele sker bare så hurtigt.” Sagde Josh opgivende.

Det var ret svært, at fatte, at de om få sekunder ville gå ud af dette rum for, at kæmpe en seriøs kamp som de sikkert ville tabe. Hvis de fejlede, ville deres verden blive overtaget af disse væsener, der kunne forhekse enhver mand indenfor en radius af 20 meter. Hun kunne ikke være helt sikker på, at Charles ville kunne holde ud mod sirenerne, men hun var sikker på, at Josh kunne klare det. Dengang han havde kysset hende ved en fejltagelse, havde han været ved, at kaste op.

”godt så… skal vi?” Spurgte hun, stadig tøvende.

Josh nikkede, som om han ikke kunne fatte det.

”ja..” sagde han midt i et suk.

”så… går vi..” tøvede Charles.

 

De stod stille alle tre.

 

”det begynder, at blive akavet.” Sagde Josh.

Charles og Jacob nikkede.

”fuck det! nu går vi altså” sagde Charles og vendte omkring og skulle lige til, at gå ud af rummet, da han stoppede op.

”hvad er der galt?” Spurgte Josh.

”jeg har ingen hænder fri.. gider i åbne døren?” Han rødmede. Det var klart, at han ikke havde tænkt det igennem.

Jacob gik over og åbnede døren. Charles trådte ét skridt ud og kiggede til begge sider mens han pegede med sit auravåben. Han nikkede for, at signalere, at kysten var klar. Jacob gik ud for, at føre an mod kantinen, efterfulgt af Josh og bagerst Charles. En sveddråbe løb ned af hendes pande. Hun ville ikke rigtig indrømme det over for de andre… men, hun var bange. Hver eneste gang de skulle runde et hjørne, lænede hun sig op ad vægen og sprang frem med pistolen foran sig. Hun sigtede lynhurtigt til begge sider inden de rykkede videre.

De havde ikke mødt nogen på vejen endnu men, hun vidste, at hun blev nødt til, at affyre pistolen mod nogen af sine medelever før eller senere og den tanke skræmte hende. De løb hen af korridoren og rundt om hjørnerne indtil hun til sidst så ham. Han stod med ryggen til. Hans zebrastribede bluse var krøllet og han havde, et porno magasin i den ene hånd.

”Spikey?” spurgte hun.

De stoppede op. Spikey vendte sig langsomt om og så op på dem. Hans ansigt var udtryksløst og han havde en antenne ved tindingen. Magasinet faldt ud af hans hånd.

Hun pegede på ham med pistolen i begge hænder.

”skyd ham” sagde Charles roligt.

Spikey begyndte, at gå over imod dem.

”skyd ham.” hviskede Charles hidsigt.

Spikey… har tænkt sig, at skade mig. Tænkte hun.  jeg må… stoppe ham. Men, hendes hænder ville ikke lystre. Men hvordan skulle jeg kunne skyde min ven? nu rystede hendes hænder voldsomt.

Nu løb Spikey. Forbandet til, at lystre sirenernes bud og indfange sine bedste venner.

 

”SKYD HAM!” råbte Charles.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...