En verden til forskel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2012
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
En ung pige vil gerne gå på den eneste magiske skole i hele verden. Men magi er ikke ment til at blive udøvet af kvinder. Og hvad gør man så? Hun beslutter sig for, at klæde sig ud som dreng og tilmelde sig. Men hvad gør hun når hendes venner på skolen opdager hendes beskidte lille hemmelighed? Eller når de finder ud af, at hun besidder større evner end drengene?

306Likes
440Kommentarer
23077Visninger
AA

7. Jacob, hjælp os!

 

Jacob havde ventet rigtig lang tid på, at drengene skulle forlade omklædningsrummet. Det ville have taget længere tid, at gå op på værelset for, at tage et bad. Hun låste døren ud til gangen, smed derefter tøjet og smuttede ind under bruseren.

”av!” Sagde Jacob da den varme bruser brændte hende.

Drenge KAN bare ikke finde ud af, at skrue ned for det kogende vand når de er færdige. Tænkte hun og skruede ned til et passende niveau. Vandet var dejlig varmt mod hendes ansigt og hendes hår havde skreget efter, at blive sluppet fri. Hendes hår var kraftigt og når hun samtidig havde det under huen, fik hun skæl. En grøn skælshampoo blev tilføjet og den dejlige følelse af glat og skummende hår mellem hendes fingre, blev nydt i fulde drag. Hun skyllede shampooen ud og tilføjede en pink hår kur med perlemor og kirsebærblomster. Efter, at hun havde vasket håret gik hun ud af fællesbadet og ud i omklædningsområdet.

Hun var pludselig ikke alene.

Charles stod foran hende cirka 4 meter væk. Hans hestehale bølgede til siden på trods af der ingen vind var. Hans blik var koldt. Han stod og havde sin bue spændt og pegede direkte på hende med den.

”Charlie?” fremstammede hun.

”Kom nu! løb hurtigere!” Råbte han og slap pilen.

Hun forsøgte, at undvige men pilen strejfede hendes håndklæde og tog den med i sin bane. Pilen borede sig ind i den bagerste væg i fællesbadet. Håndklædet hang slapt fra pilen.

Jacob kiggede ned af sig selv. åh gud, nej! Nu er jeg jo…

 

”Jacob vågn op!” Josh ruskede i Jacob, der vågnede, satte sig brat op og råbte:

”… NØGEN!”

 

Total tavshed.

 

”mareridt?” spurgte Joshua, stadig med poker fjæs.

”en slags” svarede hun kort.

Det var morgen. Der var gået næsten 4 uger siden, at skolen startede og Jacob var blevet gode venner med sin bofælle Josh. Jacob var ved, at få indhentet det forsømte men fag som historie og matematik drillede hende stadig. Hun rejste sig fra sin seng, tog et sæt tøj fra sit skab og gik ud på badeværelset hvor hun skiftede. Hun havde ondt i hovedet. Hun havde prøvet at beholde den store hårklemme og alle hårnålene i håret hele natten. De havde trykket og stukket mod hendes hoved hele natten og en gigantisk hovedpine var opstået. Hun åbnede sit toiletskab der hang til venstre for spejlet. Josh’ hang på den modsatte side. Hun tog en pilleæske med hovedpinepiller i og tog 2 piller. Derefter tog hun huen af og fjernede hårklemmen og nålene, redte håret grundigt og satte det op igen. Hun så sig selv i spejlet. Hun havde i næsten 4 uger ikke fået en god nats søvn. Det her kan ikke fortsætte. Tænkte hun.

 

Senere da Josh og Jacob, i fuldkommen tavshed, havde gjort sig klar til dagen og spist morgenmad med de andre, gik de mod klasseværelserne på første sal. På vejen op ad trapperne mødte de Spikey, der stod og tegnede på en skitsebog.

”hey i to! Jeg lagde mærke til, at I var forfærdelig stille under morgenmaden.. hvad sker der?”

”… hård morgen” svarede de i kor.

”min AFTEN i går var hård! Jeg nåede ikke, at læse alle de kapitler vi var sat til af historie læreren i timen i går og brugte hele aften på, at skifte mellem, at læse i historiebogen og læse i et af mine porno-magas… øh.. illustreret videnskabs magasiner! Ja, det!” løj Spikey.

Jacob skulle til, at sende Josh et blik, da noget slog hende.

”jeg glemte, at læse videre senere på aften i går… også dig Josh.” sagde hun.

”Jeg glemte det ikke. Jeg nåede, at læse det i timen. Historielæren vil myrde dig.” Svarede Josh.

Spikey vendte en side i sin skitsebog og tegnede løs.

”skriv noget sødt på min gravsten” snøftede Jacob melodramatisk.

”fat mod!” svarede Spikey i samme tonefald og vendte sin tegning om så de kunne se den.

”JEG REDDER DIG!”

Hans tegning viste ham selv med store muskler og hår under armene, i færd med, at beskytte Jacob fra en kæmpe ildsprudende slange. Han var iført kappe og havde et stort sværd i hånden. Jacob var i tegningen, en pige der lå ned og havde blond, langt hår og en hvid lårkort kjole på. I baggrunden var der små grimt tegnede minihuse der stod i brand.

”VENT LIGE LIDT!” knurrede Jacob.

”HVORFOR ER JEG EN FORSVARSLØS BLONDINE MED STORE BRYSTER? JEG ER EN DRENG, FOR GODS SAKE!” hun stjal tegningen ud af hånden på Spikey og rev den i stykker, mens hun mumlede et eller andet med, at hun ikke var forsvarsløs, mens Spikey fremviste sine ikkeeksisterende muskler.

”Hvad skulle du ellers være?” Spurgte Josh.

Josh kendte ikke til Jacobs hemmelighed ligesom Spikey gjorde. Men selv om, at Jacob gerne ville, så kunne hun ikke stole nok på ham til, at fortælle ham sin hemmelighed. Spikey redde den.

”Anyway! Du kan hjælpe mig med, at fortælle Jacob hvad vi har læst om i store træk.”

”sure! Lektierne handlede om vores dimensions historie, dem der ''opdagede'' vores dimension kaldte den for: den sorte dimension. På grund af, at vi har meget lidt liv i vores i forhold til andre dimensioner! James kommer fra en anden dimension som man havde opdaget for ganske kort tid siden.” Sagde Josh, stolt af, at kunne spytte ud med sin viden.

”dem der kom hertil, havde før i tiden forsøgt, at lære vores folk om magien. De kom fra en meget højtudviklet dimension ved navn Ecitsuj. Man mener, at den ligger allerhøjest i forhold til resten af dimensionerne og derfor er man begyndt, at kalde dem der kommer derfra i slang: gutterne ovenpå. Vi var dog ikke parate til magiens viden dengang… ærlig talt er det ikke så svært, at forstå dem. Jeg mener… det er svært nok for mig, at forstå det endnu! Vi kan udøve magi. Vi taler alle engelsk på magisk vis. Alt sådan noget” sagde Spikey og så ud som om han skulle til, at udtænke alle livets mysterier.

”vent lidt! Taler vi engelsk? Siden hvornår?” spurgte Jacob chokeret.

”siden vi kom, din idiot!” svarede Charles der var dukket op ud af ingenting. Han fortsatte:

”James brugte sin egen magi i starten til, at ændre vores modersmål til engelsk. Da vi fik halskæderne, behøvede han ikke gøre det mere fordi halskæderne gjorde det for ham.” Sagde Charles nedgørende.

Jacob kunne ikke lide ham. Han mindede hende om sin onkel. Jakkesæt. Nedgørelse af andre. Tror man er den bedste fordi man har penge. Helt klart onkel.

”Dengang troede man stadig på hekse og den slags. Vi afbillede dem som guder og nogle steder udnyttede man deres gudestatus og skabte slaveri ved hjælp af løgne og propaganda. Gutterne ovenpå blev enige om, at forlade denne dimension, indtil vi var klare. De slettede alles hukommelse og vendte tilbage til deres egen verden.” Spikey stoppede for, at få vejret.

”De havde dog ikke slettet de gudeafbildninger og symboler vi havde skabt. Derved var en masse religioner opstået på delvise sandheder og løgne.” afsluttede Josh for ham.

”sejt! Men… hvorfor kom de overhoved hertil i første omgang?” Spurgte Jacob.

”både for, at rekruttere nogle af os til deres beskyttelses organisation og for, at lære os, at forsvare os imod dimensionsrøvere.”

”Hvad er en dimensionsrøver?”

”Har du set alien film? dem hvor de kommer for, at stjæle jordens resurser og tage menneskeheden som gidsler? Det er lidt ligesom dét en dimensionsrøver er.. det er dog lidt forskelligt hvad de forskellige er ude efter. Og nogen arbejder sammen for, at få hver den ting de søger.” besvarede Josh.

”og det der med, at vi afbillede dem som guder og de tog hjem og alt det der… betyder det, at gutterne ovenpå kommer fra himlen?” Jacobs øjne skinnede.

”ja det kan man godt sige. Legenden om, at guder kommer fra himlen er, at de altid åbnede deres dimensionsporte oppe i himlen, hvor de ikke ville støde ind i forbipasserende mennesker og dyr. Ligesom du sikkert har set James i tv, havde de vinger. Det er der, legenden om engle samtidig kom fra… hov! Se hvad klokken er! Vi må hellere skynde os til time! Kom Spikey.” Sagde Josh og de begyndte, at gå mod klassen.

Jacob stod stadig på trappen og tænkte over alle de informationer der lige var proppet ind i hendes hoved. Og hvordan det havde vendt op og ned på hendes syn om verden og religion.

”så det er himlen hva? Hvem skulle have troet det?” sagde hun til sig selv.

”hvad er helvedet så?”

Det skulle så meget senere vise sig bitterligt, at Jacob ville ønske ikke, at kende svaret.

 

De mødte hurtigt resten af gruppe 3 på vej til klassen, da de opdagede, at mange af deres klassekammerater gik ud af klassen.

”hey.. hvorfor går folk UD af klassen når timen skal til at begynde?” spurgte Charles der stoppede op foran indgangen.

”vi har fået besked på, at vi skal mødes i samlingsalen” Sagde en dreng med strittende hår der gik forbi.

”Nu? hvorfor? Det betyder sikkert problemer. Kom! Vi må hellere tjekke det ud.” sagde Luke med en mistroisk mine.

 

Inde i samlingsalen var elever begyndt, at samle sig i en stor klump foran scenen. Oppe på scenen stod James. Han havde et par krøllede cowboybukser på og en ligeså krøllet hvid, tynd og kortærmet T-shirt. Udover T-shirten havde han en brun tynd form for ærmeløs kåbe og hans frisure var bare en omgang rod der højst havde taget 30 sekunder. Han havde heller ikke barberet sig og poserne under øjnene havde en svag antydning af lilla.

”er det James?” spurgte Spikey lamslået.

”han ser jo forfærdelig ud!” konstaterede Charles.

”det ser ud som om, at han ikke har sovet i flere dage!” sagde Luke bekymret.

Jacob så med vantro, op på den engang så mægtige mand, der tidligere havde været så prægtig og magtfuld.

”stilhed. Jeg ber’ jer, stilhed! I er sikkert alle nysgerrige over hvorfor jeg har samlet jer lige her, lige nu. grunden er, at Amerika og Japan har opgivet samarbejdet med skolen. Vi fik beskeden allerede få dage efter, at skolen åbnede. Jeg har prøvet, at genoprette samarbejdet men de har opgivet projektet.” Sagde James virkelig træt.

”hvad betyder det, James?” Spurgte en elev tæt ved Jacobs gruppe.

”det betyder, at vores indtægtskilde er væk.” Svarede James bitterligt.

”men.. hvad skal der så ske med skolen?” Spurgte en anden elev, Jacob ikke kunne se.

”Jeg har i de seneste uger endevendt verden for, at finde en ny samarbejdspartner. Men de fleste lande har ikke råd eller syntes det ikke er en god ide, at sponsorere vores skole og jeg er løbet tør for muligheder. Hvis vi ikke snart finder en anden indtægtskilde har vi snart hverken råd til mad eller undervisning. Vi har dog lidt penge til en investering. Men grunden til, at jeg har samlet jer..”

James bredte sine trætte arme opgivende ud til siderne.

”vi er i en desperat situation! Jeg er løbet tør for ideer. Så jeg spørger jer: har i nogle ideer… til, at redde vores skole?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...