En verden til forskel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2012
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
En ung pige vil gerne gå på den eneste magiske skole i hele verden. Men magi er ikke ment til at blive udøvet af kvinder. Og hvad gør man så? Hun beslutter sig for, at klæde sig ud som dreng og tilmelde sig. Men hvad gør hun når hendes venner på skolen opdager hendes beskidte lille hemmelighed? Eller når de finder ud af, at hun besidder større evner end drengene?

306Likes
440Kommentarer
23066Visninger
AA

23. Fortidens blinde vinkel

 

Charles satte fra og sprang bagud. Sofya fór den skarpe genstand opad i en bevægelse der ville have snittet halsen over på Charles hvis han ikke havde reageret.

Intelligens? Hvad vidste han om sirener? Ifølge savnene var de nådesløse væsener der lokkede mænd til, at støde på rev og drukne. Ikke andet? Der måtte da være mere! På billederne var de i skikkelse af havfruer. Halv kvinde, halv fisk. Man mente, at denne myte var skabt af sejlere der savnede kvindeligt selskab. Han havde også set et enkelt billede af disse uhyrlige skabninger med kvindehoved og fuglekrop, men tvivlede på om det kunne hjælpe. Ifølge myten førte Odysseus sit mandskab forbi en gruppe sirener ved, at lade sig selv binde til masten og proppe voks i ørene.

Intet? Intet han kunne bruge? Han havde spildt værdifuld tid på, at stå og tænke. Imens var Sofya igen kommet tæt på og han stod i en dårlig position hvor han ikke kunne nå, at undvige. Hvad hvis han forsøgte, at angribe hende? Måske.

Charles fik på kun få sekunder svunget armen over skulderen og taget fat om en pil. Sofya var nu alt for tæt på. For sent! Tænkte han og svang pilen frem som et sværd der skar et smalt snit i hendes overarm.

”aaarh!” skreg hun mens små snefnugslignende flager af skæl begyndte, at danse i luften foran Charles. Sofya tog sig til sin arm og vaklede nogle skridt bagud.  Røde silketråde af blod løb ud mellem hendes fingre. Af sådan et lille snit blødte hun temmelig meget. Så stoppede det brat. Hun fjernede hånden og afslørede det lille snit i sin arm. Det så ud som om, at blodet var størknet. Og dog. Det var ikke mørkt som et sår ellers ville have set ud. Han så nøjere efter og opdagede spor af iskrystaller. Hun har lynfrosset sit sår? Tænkte han overrasket.

Ny viden. Sirener kan kontrollere vand! Men han måtte have det bekræftet. Erfaring fortalte ham, at man aldrig kunne stole på et ’måske’. Hans tankestrøm blev afbrudt af Sofya der rasende sprang frem mod ham med begge hænder strakt ud foran sig. denne gang havde Charles allerede sit våben klar og skød med direkte kurs mod Sofyas pande. I sidste sekund dukkede hun sig mens hendes hånd for opad og greb pilen i luften.

Wow. Tænkte Jacob. Sofya rejste sig langsomt og elegant op mens hun vendte pilen i hånden. Hun kiggede undersøgende på den og trak på smilebåndet.

”Du mener selv, at du er ret stærk, ikke? Menneskedreng.” sagde hun stilfærdigt.

Hun holdte pilen mellem tre fingre. Hun behøvede ikke engang, at spænde særligt meget i hånden før pilen knækkede over som en tør kvist.

Bag Jacob hørte hun en hosten og vendte sig forskrækket om. Josh var begyndt, at hoste blod op. Hun tog en karklud og tørrede blodet væk fra hans mund. Charles... Skynd dig. Bad hun.

Knækket? Blev mit auravåben knækket SÅ let? De pile kan bore sig ind i væggene! Hun er stærk. Både fysisk og sikkert også mentalt… Og så de kræfter. Hvordan bekræfter jeg min teori?

Han blik søgte gennem rummet efter noget som måske kunne være til hans fordel. Bordene? Hullerne der var lavet af Josh? Loftet?

Dér! Lige ovenover Sofya, oppe i loftet var der en sprinkler! En genial ide udbredte sig i Charles’ tanker. Han spændte buen så stramt han kunne og sigtede på Sofya. Et øjeblik stod de bare med front mod hinanden. Så løftede Charles sin bue og skød mod sprinkleren. Pilen fór op mod loftet og forbi sprinkleren. Forbandet! Forbier! Bandede han inde i sit hoved og trak endnu en pil. Sofya løftede ansigtet mod loftet og rynkede det ene øjenbryn. Hvad laver menneskedrengen? Tænkte hun forvirret. Da det gik op for hende var det for sent. Charles havde allerede affyret en ny pil der fløj op og ødelagde sprinkleren. Stumpen faldt til jorden mens det ødelagte vandrør afgav en iskold stråle af vand direkte ned mod sirenen.

Per refleks løftede hun armene over hovedet for, at beskytte sit ansigt. Iskrystaller blev dannet i luften og krøb op ad vandstrålen med faretruende fart. Små snefnug faldt til jorden mens Charles stod og overværede den lange istap der nu hang fra loftet. Jeg havde ret. Han smilede.

”nåh, nåh, nåh! Ser man dét!” fremdrog han hånligt.

”min teori var korrekt! Sirener kan manipulere vand.” han begyndte, at gå rundt om hende mens hun trak armene til sig. Hun smilede.

”udmærket for et barn.” sagde hun og lagde tryk på det sidste ord. Hun modtog et giftigt blik fra Charles.

”bare ærgerligt, at du er født som mand” sagde hun og trådte væk fra istappen der hang faretruende over hovedet på hende. Hun stod lidt og overvejede situationen. Han er klog. Det varer ikke længe før han regner resten ud.

Måske skulle jeg bare dræbe ham i ét hug… nej. Det er ikke det mine søstre ønsker. De ønsker, at demonstrere vores kræfter. Marfa. Akilina. Jeg vil ikke skuffe jer. Hun stod et øjeblik og lyttede. Lyttede til drengens fodtrin. Hans åndedrag. Lyden af hans handsker der knugede mod træbuen. Jeg giver ham en godbid mere. Tænkte hun til sidst.

Hun vendte ansigtet mod ham. Han stivnede. Stillede sig på fodballerne så han var parat til, at løbe og holdte allerede en ny pil klar. Magt. Jeg skal vise dig magt. Sofya løftede sin højre hånd og ved siden af sit hoved og knugede den. Et øjeblik stod hun bare dér.

Så slog hun hånden ind i istappen med overmenneskelig styrke. Det gav et gib i både Jacob og Charles. Ikke én eneste muskel i Sofyas krop bevægede sig ud over armen. Istappen gav nogle højlydte knagende lyde fra sig mens den slog sprækker. Isen gik fra hinanden og stykker af istappen begyndte, at falde til jorden. Store stykker is skøjtede henover gulvet mens Charles slugte en klump.

Ingen sagde noget i et stykke tid.

Det endte med, at Sofya brød tavsheden. En langsomlig og sarkastisk klappen fyldte rungende rummet.

”flot menneskedreng! Du har regnet vores næstmest karakteristiske kræft ud. Du er ret stolt af dig selv, ikke sandt?” sagde hun sarkastisk med lettere hævet stemme.

HVAD? Det var ikke engang en middelmådig opdagelse? Tænkte Charles overrasket, men holdte stadig det kølige og fattede ansigtsudtryk.

”som lovet….” begyndte Sofya og gik et par skridt hen imod Charles så hendes støvle ramte et stykke is.

”så vil jeg fortælle dig en hemmelighed mere..”

Charles slugte en klump. Han gjorde sig klar til, at lytte koncentreret. Hvert eneste ord der ville komme ud af hendes mund ville han memorisere og analysere for måske skjulte hentydninger. Det her var en alvorlig sag. Hvis der var noget som han ikke forstod eller hørte ville han ikke kunne få hende til, at gentage eller forklare. Fokuser. Fokuser!

Spænding fyldte rummet til bristepunktet. Selv Jacob holdte vejret ubevidst.

”fufu..” fnes Sofya.

På få sekunder var Sofya sprunget frem mod Charles så hendes ansigt kun var få centimeter fra Charles’. Hendes matte øjne stirrede direkte ind i hans.

 

”jeg kan se dig!” fortalte hun med en stemme der fik nakkehårene til, at rejse sig og hjertet til, at stoppe med, at slå.

Rædsel fyldte Charles ansigt kun få millisekunder før han udstødte et:

”urk”

På grund af den istap der nu borede sig ind i siden på ham.

 

Først var der smerten. Så intens en smerte havde han aldrig oplevet før. Han var aldrig kommet mere til skade end en forstuvet arm. At blive dolket i maven var langt mere smertefuldt og skræmmende end noget andet han havde været ude for.

Det næste der gik op for ham var situationen. Hele hans verden havde i lige dét sekund handlet om smerten. Først nu gik det op for ham, at hun havde angrebet ham og stukket ham ned. Han havde endda været så chokeret, at han overhovedet ikke havde hørt Jacob der skreg ’pas på’.

Så kom reaktionen. Automatisk reagerede hans krop instinktivt ved, at trække sig væk fra smerten, alt imens han forsvarede sig selv ved, at slå ud efter Sofya.

Alt dette skete på kun få sekunder.

Han tog sig til siden og pressede til for, at stoppe blødningen. Det gjorde forfærdelig ondt. Smerten var så intens, at den gav ham kvalme. Mit blod. Tænkte han da han så ned ad sig selv.

 

Han kunne huske sidste gang han var kommet til skade. Det var omkring 12 år siden nu. Dengang hvor han så tåbeligt godtroende og ynkelig. Han var vokset meget siden da. Både hans størrelse og i sit had. Det var dette had der havde drevet ham hele denne lange vej. Jeg kan ikke tillade mig selv, at dø nu. Ikke før jeg har opnået mit mål.

Han så op. Sofya stod og stirrede direkte på ham. Jeg kan se dig! Huskede han, hendes kolde uhyggelige stemme sige. Men.. hun skal bruge hjælp til, at gå rundt på skolen? Dette giver aldeles ikke nogen mening! Hvordan kan hun se mig når hun ikke engang kan se hvor hun går? Josh kæmpede også imod hende… og det eneste hun fokuserede på var… ham? Ham! Tænkte Charles da det gik op for ham.

”du kan kun se MIG!” sagde han og pegede på Sofya.

”korrekt menneskedreng… og?”

”du kan kun se mig fordi…” tøvede han.

Sofya løftede et øjenbryn.

”fordi… hvad? Menneske?” spurgte hun udfordrende.

Jeg… jeg ved det ikke.. tænk nu Charles! TÆNK! Hvad ville grunden være for, at hun ikke kunne se andet end mig? Hvad har jeg som mine omgivelser ikke har? Han så sig omkring. Gulv, is, sten og støv. Hvad er forskellen på alt det og mig? Tænkte han.

”…liv?” sagde han eftersom det var det første han tænkte.

”du kan se mig fordi jeg er et levende væsen.” konstaterede han til sidst.

 

Sofya klappede tre næsten lydløse gange i sine blege og smukke hænder.

”udmærket. Aldeles udmærket. Men lad mig rette lidt i din teori. Ser du, jeg ser ikke selve dit sølle liv når jeg bruger mine øjne. Jeg ser sine kræfter! Din ’minéva navitas’. Direkte og på dit sprog ville du nok kalde det ’minévanah energi’. ”

Minévanah energi?

”Lige nu ser jeg dig som en skikkelse. Ikke mere end en farverig skygge. Jeg kan hverken se farven på dit tøj eller se udtrykket i dit ansigt. Jeg kan ikke se et hvilket som helst levende væsen som du troede, men væsener med minévanah energi.”

Hun stoppede op og pegede på Charles.

”det smykke dér er det der giver dig mulighed for, at udnytte din minévanah energi og bruge den til det formål du ønsker. I dette tilfælde den bue du har i hånden.

Selv om du tog dit halssmykke af og smed det væk ville jeg stadig kunne se dig eftersom det er lige meget om slusen er åben eller ej. Det afhænger af hvor stærk ens minévanah energi er, hvor bedre jeg kan se dem.”

Minévanah energi.. mener hun vores magi? Jeg har læst ordet et eller andet sted før. Det skulle ikke undre mig, at de har oversat vores bøger til almindeligt talesprog for, at vi bedre kan forstå det.

Men endnu vigtigere. Sirenen kan se mig, men ikke sine omgivelser. Hvilket betyder, at jeg kan udnytte omgivelserne til min fordel. Charles stjal et blik af hendes søstre. Deres ansigter afslørede, at det Sofya fortalte ham var sandt. Perfekt. Så skulle han ikke bruge tid på, at tænke over det.

Men som han så på hendes søstre faldt et spørgsmål pludselig ned i hans tanker.

”Er du den eneste af dine søstre der kan det? Hvordan får man sådan en evne?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...