Modstand

"Onde ord, smadret glas, angreb. Brudte bånd, chokerede blikke.
Dårligt menneske, sellout , fiasko.
Salte tåre, forladt lokale.
Onde ord, smadret glas,
Afsked."

Historien omhandler jeg-personen, som har en karriere i den kreative branche i London. Hendes liv tager dog en uændret drejning da hendes bedste veninde Danielle vender ryggen til hende.

0Likes
0Kommentarer
407Visninger
AA

1. Hvad er der sket?

 

Jeg kan ikke længere huske hvornår jeg sidst havde ringet til hende. Det føltes som dage siden det altafgørende skænderi mellem os. Det er alligevel utroligt hvordan to bedste veninder kan ende som fjender på så kort tid.

Jeg indrømmer at jeg ikke selv er uskyldig. Som man siger ”der skal altid to til en tango”, og det har også være tilfældet mellem Danielle og jeg.

Jeg spejdede ud af vinduet. Det var som sædvanligt endnu en regnvejrsfuld dag i London, hvilket ikke ligefrem hjalp på mit allerede dystre lune.

Jeg har stadig ikke fået det til at give mening. Hvorfor hun angreb mig på den måde. En ting er at fremmede mennesker siger du er talentløs, men når det kommer fra din bedste veninde er det noget som gør ondt.

Endnu værre er det når det bliver gjort foran et stort selskab af indflydelsesrige mennesker. – Nej, det er ikke en overdrivelse, nærmere en realitet.

 

Den aften tog det mig ikke mange sekunder at svare hende igen. Hun havde ydmyget mig foran alle mine kollegaer, og nu forventede alle at jeg gav igen.

Så det gjorde jeg, med resultat i at Danielle forlod selskabet.

Siden har vi ikke snakket sammen.

Det værste ved hele situationen var nok overraskelsesmomentet. Jeg havde aldrig forventet at sådanne ord skulle komme fra hende.

Der lød en mild summen henne fra mit sengebord. De sidste par dage er jeg blevet kimet ned af bekendte og kollegaer. ”Hvad skete der lige?” , ”Er du okay?”.

Nej jeg er ikke okay. Jeg taler ikke længere med mi største inspirationskilde. Min bedste veninde har ladt mig i stikken, og nu står jeg tilbage med en hungrende presse som er desperate for slibrige detaljer.

Det eneste jeg savner er opringningen fra Danielle.

Om jeg har prøvet at ringe til hende? Jeg har overvejet det utallige ganske i løbet af denne uge. Men jeg har ikke gjort det.

Min managers kommentar var: ”Drop it babe, vi finder en anden Danielle til dig.”

Et meget generøst tilbud, men det har ikke gjort indtryk. Overhovedet.

Siden skænderiet med hende har jeg ikke tænkt. Jeg har ikke følt. Jeg har ikke spillet musik.

Jeg har ikke spillet musik.

Åh gud, jeg har ikke spillet musik.

Men jeg har ikke haft lyst, og det er begyndt at bekymre mine pårørende.

Det er min måde at straffe mig selv på. Hvis Danielle ikke kan tilgive mig, fortjener jeg ikke at spille musik. Jeg må være et dårligt menneske.

Et dårligt menneske.

Et sellout.

En fiasko.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...