Delta Fifths dødsrejse

Moderskibet Delta Fifth sender sin ørn ud til en fremmed planet. I ørnen sidder premierløjtnant Smith. Med sig har hun et mindre specialhold bestående af
Korporalen Canjo, Videnskabsofficieren Donovan, Sayaretsoldaten Nawid Shahar
Navigatøren Mills og andre.

Ingen af dem ved hvad der venter dem på Alfa-JKL-394. Alt ser fredeligt ud og de beslutter sig for at undersøge den nærmere.Havde de vidst hvad der ventede dem, havde de nok kysset deres røv farvel, inden de forlod skibet.

3Likes
0Kommentarer
1368Visninger
AA

4. Kap. 4

Der var ikke mere at se. Klippetunlerne lå bag dem i lange lige gange der spartansk spredte sig ud på skærmen. GPSscanneren analyserede stenenes opbygning, men fandt intet nævneværdigt. Stedet var skabt af genkendelige mineralkorn og nogle han ikke kendte, men kunne regne ud hvad var. Foran dem lå et mysterie. Der var ingen logisk forklaring på hvorfor klipperne brat blev skiftet ud med metal. Selv hvis det var naturligt ville der være en form for flydende overgang. De ville se små spredninger af metal, der ville øges i mængde. De ville måske endda allerede været stødt på det fra start af. Men her var der tegnet en lige linje i klippen. På den ene side sten, på den anden side metal og det der blokerede deres signal.

"Det er menneskeskabt...! Eller skabt." Ordene fløj ud af munden på Mills. "Metallet længere fremme er blevet kunstigt hærdet og formet til at kunne modstå rummets atmosfære. Den eneste logiske forklaring, er at nogle har formet det." Han lød opstemt og ængstelig på en gang. Det var ikke til at sige hvad sådan en opdagelse ville betyde for dem eller menneskeheden.
Det var længe siden menneskene havde forladt deres egen planet, til fordel for andre beboelige planeter; Earth-575 eller Basrum som var hverdagsnavn og Earth-376-H også kaldet Kettorp. Der var igennem tiden blevet fundet ikke mindre end 5 beboelige, eller kommende beboelige planeter. Lidt af et lykketræf når man tog størrelsesforholdene i betragtning og de krav der blev stillet til planeternes forhold. Cernun ville på trods af sin iltholdige atmosfære aldrig blive godkendt. Der var dens overflade for gold.

Der var ingen der svarede ham. Der var blevet fundet simple livsformer på andre planeter, bakterier og encellede organismer. Både kulstof og svovlbaserede, så tanken om at der et sted derude levede fremmede der var lige så teknologisk fremstående som dem, lå ikke langt fra nogle. Men fra tanke til virkelighed havde der altid været et kæmpe spring. Indtil nu.
"Er du sikker?" Stemmen var skeptisk, men også håbefuld. Hele flokken var gået i stå. Nyheden tog tid at fordøje, selv for Shahar og Donovan der altid havde holdt på at man ville finde intelligent liv eller tegn derpå, i deres levetid. Men ingen af dem havde for et øjeblik troet at det var dem der ville stå overfor en opdagelse af den omfang.
"Mozelli, kom ind." Smith kaldte Ørnen. Selv om Mills tog fejl var det for vigtigt til at beholde for sig selv. Hendes kald blev besvaret af en vedvarende knasen. " Mozelli. Det er Smith, kom ind." Der var ingen kontakt. Kun støj. "Vi må være kommet for langt ind, til at vi kan nå dem... Canjo, gå tilbage til du kan opnå kontakt med dem og kom så tilbage igen. Vi andre fortsætter." Det var måske ikke det rigtige tidspunkt at splitte gruppen op på, men i betragtning af at de ikke var stødt på noget truende måtte hun satse. Canjo havde heller ingen indvendinger, men drejede omkring og begyndte den krævende tur tilbage.
Der gik ikke længe før han kunne mærke sine ben syre til grundet den konstante stigning og han bandede af planetens tyngdekraft. Hvis de alle havde haft fuld oppakning på, var de ikke nået særlig langt. De ville aldrig havde nået hertil og de ville aldrig have fundet... Noget. Han tørrede panden og kaldte prøverne. Som forventet var han stadig for langt nede og fortsatte sin endeløse vandring i det sorte.
Ham holde lyset foran sine fødder. Alt andet var lige meget. Han viste også hvad der lå foran ham. Sten og et surrealistisk omklamrende sort mørke, som han skyndte sig igennem.
Han kaldte igen. Radioen skattede "Det er Mozelli," "kom ind Canjo." Brudstykker forsvandt, men de kunne kommunikere. Han satte Mozelli ind i opdagelsen og hvor de andre var. Mozelli selv var stille.
"Roger Canjo. Vi tager kontak" "med Delta Fifth" "og møder jer så ved det uidentificerede. Mozelli out."

Mozelli afbrød utålmodigt forbindelsen. Hun blev kort siddende med hovedet hvilende i hænderne, indtil hun ringede moderskibet op. Hvad skulle hun sige?
"Delta Fifth. Mozelli kalder. Efter kortvarig kontakt med korporal Canjo, kan jeg informere om at de er stødt på tegn... Fra fremmede og højteknologiske livsformer, der ikke længere er at finde. Vi flytter Ørnen og slutter os til dem."
"Bekræftet Mozelli. Vil backup være nødvendigt?"
"Negativ." Der var ingen tegn på liv. Alt tydede på at stedet var blevet forladt for længe siden. Og de var alle trænede professionelle og bevæbnede.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...