Delta Fifths dødsrejse

Moderskibet Delta Fifth sender sin ørn ud til en fremmed planet. I ørnen sidder premierløjtnant Smith. Med sig har hun et mindre specialhold bestående af
Korporalen Canjo, Videnskabsofficieren Donovan, Sayaretsoldaten Nawid Shahar
Navigatøren Mills og andre.

Ingen af dem ved hvad der venter dem på Alfa-JKL-394. Alt ser fredeligt ud og de beslutter sig for at undersøge den nærmere.Havde de vidst hvad der ventede dem, havde de nok kysset deres røv farvel, inden de forlod skibet.

3Likes
0Kommentarer
1369Visninger
AA

2. Kap. 2

Navigatøren tørrede sig om panden med håndryggen. "Puh... På trods af at der kun er lidt over 10 grader, får man da virkelig sved på panden." Specialgruppen havde gjort et kort stop for foden af klipperne. Der stod 3 for sig selv. Den israelske sayaretsoldat og jævnaldrende videnskabsofficier. Sammen med dem stod den noget yngre navigatør et par skridt inde i en af gangsystemerne, hvor sollyset stadig kunne nå og hjalp med at se længere ind i mørket.   "Hvad siger du Donovan?" Premierløjtnanten lagde en hånd på Videnskabsofficierens skulder. "Efter hvad jeg kan se, kunne de fortsætte i en evighed. Der er fugt og ilt nok, men mangler sollys til et bæredygtigt miljø. Jeg tror ikke vi finder noget levende dernede, Ma'am." "Lige hvad jeg ville høre." Hun vende sig mod resten. "Allright piger! Få røven i frigear! Donovan siger at vi får en let tur og jo før vi starter, jo før kan vi komme hjem." Navigatøren kiggede på GPSscanneren der intet viste, ud over dem selv og tunnelerne. Lige nu var der kun den ene, men allerede ved 200 meter ville den dele sig i 2. De lukkede hulesystemer viste sig hurtigt at være en udfordring, selv for specialstyrken hvor alle havde været ude for lidt af hvert. Gangene var krogede, snoet og ujævne. Donovan strakte armene over sit hoved for at finde det loft, han for få minutter havde stødt hjelmen mod. Hans lyskegle fra lygten på hans våben fangede en skarp kant i klippevæggen foran ham. Han lod lyset følge kanten mens han gik, og kunne se hvordan lyset knækkede unaturligt og bøjede af. Det var indgangen til endnu en tunnel han lyste ind i. Uden lyset ville han altid havde opdaget den. Og det var et rent tilfælde at hans lys havde været lige nøjagtig der. Hvor mange af den slags var de gået forbi nu, uden at opdage dem? I øresneglen kunne han høre Canjo snuble over en sten, igen, og bande over det. "Det er noget lort. Jeg er ikke født som muldvarp. Hvad skal vi hernede ma'am?" På trods af lyset i hjelmene og våbene var der bælgmørkt. 2 lyskegler kom fra hver af dem og krydsede ind og ud foran hver enkelt soldat.  Uden for de 2 klumper lys var der sort og intet andet. For hver sten, klippeudspring og kant de undgik var der 5 lyset ikke fangede godt nok, og som de stødte ind i. Og dobbelt så mange som de snublede over.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...