Helt forkert


4Likes
6Kommentarer
962Visninger
AA

2. Dagbogen

Jeg faldt. Det var ikke let at se hvordan det skete. Men der var nu en grund. En gammel slidt guldbog. Den var våd og gennemblødt. Jeg kunne ikke lade den være så jeg tog den op og lagde den ind under min jakke. Det var år 3256. Det var en sort tid. Alle gik for sig selv. Selv mig. Jeg var ellers kun et barn. Vi var nærmest monstre. Når nogen prøvede at få hjælp eller sige noget kunne de ikke. Alle brølede dem bare væk. Og vis de ikke ville gå væk blev de ædt hud og hår.

Jeg gik hjem med denne bog. Man kunne faktisk ikke kalde det for hjem for det var svært overhovedet at se et sted der ikke var lagt i ruiner. Jeg var den eneste glade i byen. Jeg satte mig ned i min grotte. Det var et dejligt sted at være for mig og min søster. I år 3256 havde man ingen navne. Derfor var der ingen der snakkede sammen. Jeg åbnede bogen. Der var en utydelig blæk på den første side, men den anden side var helt tydelig. Jeg tog mine læsebriller på og begyndte så stille og roligt at læse første side.

 

Navn: Hemmeligt det ved du da godt.

¤

Skole: En som ingen kender.

Mor og far: Og søskende!

Født: 1999

 

Jeg kunne ikke forstå en dyt af det. Det der med skole, mor og far og hvor lang tid siden han var født. Det var en flot og kursiv skrift. Da jeg lukkede bogen og noget af støven faldt af så jeg noget der var broderet ind. Det var et 2 tal 0-1-2. Det gir jo 2012. Ved siden af talet stod hans rigtige navn. Ivertifald hvad jeg troede. Det var vel nok godt at jeg tog den med hjem tænkte jeg. At høre lidt om fortiden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...