Transsylvaniens Prinsesse: De Forenede

Om tvillingerne Erica og Mike, som får vendt op og ned på deres i forvejen ikke normale tilværelse.

1Likes
0Kommentarer
584Visninger
AA

4. Leo

    ”Jeg forstår.” sagde Mary stille.

    ”Jeg er ked af det, Mary. Men jeg må hjem til Erica igen. Jeg kan ikke holde ud at hun holder noget hemmeligt for mig.” forklarede Mike.

    ”Det er okay.” svarede Mary. Mike vendte sig om og skulle lige til at gå, da Mary kaldte på ham.

    ”Mike. Vær sød og komme tilbage i aften. Jeg har brug for dig.” bad Mary og så på ham.

    ”Selvfølgelig, Mary.” sagde Mike og gik tilbage til hende. Han gav hende et kys inden han løb hjem.

 

Mike kom hurtigere hjem end da han var løbet over til Mary. Han stormede ind af døren og fandt sin søster liggende i krampegråd på gulvet.

    ”Erica.” sagde han kort. Erica reagerede prompte og fløj nærmest op fra gulvet. Mike så lettelsen skylle igennem hendes ansigt, da hun opdagede hvem det var.

    ”Hvem er det, der kommer?” spurgte Mike direkte inden hun nåede at sige noget.

    ”Leo…” svarede hun kort, men Mike lagde mærke til at det ikke var ham, hun snakkede til. Han vendte sig om og så en mørk skikkelse stå i døren og straks genkendte han det mørke, pjuskede hår og den lange åbne frakke.

    ”Leonard Wales.” sagde Mike, som i samme øjeblik blev puffet væk af sin søster, som stormede ind i favnen på skikkelsen.

    ”Leo, du er her.” sagde Erica stille med tårerne trillende ned af kinderne.

    ”Det var det her, du holdte hemmeligt for mig. Fordi du vidste…” begyndte Mike.

    ”Hvor meget du hader mig.” afsluttede Leo og så på Mike.

    ”Ja.” svarede Mike kort. Erica slap endelig taget om Leo og så på Mike med en beslutsom mine.

    ”Og før du brokker dig over noget, så er det mig selv, der har bedt ham om at komme.” Mike sagde ikke noget, men snerrede blot af hende da hun gik forbi ham og ind i stuen. Leo fulgte efter hende og Mike sendte ham et hadfyldt blik, inden han selv gik ind i stuen. Kun for at holde øje med at Leo ikke gjorde Erica ondt.

    ”Erica, hvorfor har du bedt ham om at komme? Du har ikke haft kontakt med den idiot i flere måneder, og nu kommer han pludselig svansende!” advarede Mike vredt.

    ”Hvis jeg må have lov…” begyndte Leo straks.

    ”Du blander dig fuldstændig uden om – det her er en sag mellem mig og min søster!” bed Mike ham af.

    ”Så stopper du, Mike! Han har lige så meget ret til at være her som alle andre!” lød en stemme i Mikes sind. Mike lod sine øjne vandre over på sin søster, som sad og så på ham med et vredt blik i øjnene.

    ”Nej jeg vil ej, Erica! Han har for helvede såret dig mere end jeg nogensinde har gjort – og jeg er endda din

    tvillingebror!” svarede Mike tilbage igennem tankerne. Erica svarede ikke, men så stadig vredt på ham.

    ”Erica, så sig dog for helvede hvad der er galt?” råbte Mike ad hende. Igen svarede Erica ikke, men hun vendte blikket mod Leo, som også havde blikket rettet mod hende. Mike vidste godt, at de to også var i telepatisk kontakt. Desværre havde Erica for længst lukket ham ude af den del af sin hjerne. Mike opgav og trampede vredt ud af stuen. Da Mike var væk åndede Erica lettet op. Leos blik ændrede sig ikke, selvom de begge havde hørt bagdøren smække.

    ”Leo…” kom det fra Erica, som igen så op på ham, denne gang med et mildere blik.

    ”Ja?” svarede han kort.

    ”Hvor har du været i alle disse måneder?” Leo så forbløffet på hende, som om han ikke havde forventet det spørgsmål fra hende. Han sagde intet, men satte ned ved siden af hende.

    ”Det er ikke noget, du skal bryde dit hoved med, Erica. Det er min sag, hvor jeg har været. Det vigtigste lige nu er at jeg er her hos     dig igen.” sagde Leo og gav hende et skævt smil. Han tog sin hånd op og aede hende forsigtigt på kinden.

    ”Du ved, at jeg elsker dig, Erica.” sagde han ømt og kyssede hende på håret. Erica lukkede øjnene og faldt ind mod hans bryst. Selvom Leo havde været død i over 500 år og ikke havde noget hjerteslag, så var hans bryst altid noget, der varmede Erica fra top til tå.

    ”Men nu er du nødt til at give mig en forklaring på hvorfor du har bedt mig om at komme.”

    ”Jeg… Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde, Leo…”

    ”Start ved begyndelsen.” smilede Leo svagt. Erica sagde intet, men åbnede blot sit sind og lod Leo søge hendes minder igennem fra den dag han forsvandt og til nu.

    ”Erica!” snappede han pludselig ved hendes øre. Erica for op og havde på et splitsekund allerede hugtænderne fremme.

    ”Din! Der er ikke de skældsord, der går igennem mit hoved lige nu!” råbte Leo vredt. Erica krympede sig ved lyden af hans vrede. Hun havde håbet på forståelse fra hans side af.

    ”Jeg var tørstig, Leo. Jeg måtte…” undskyldte Erica.

    ”Du var tørstig! Erica! Alle vampyrer er tørstige efter menneskeblod! Det er det, der styrker os – udvikler os, når tiden er inde!”

    ”Og hvad vil det sige? At jeg ikke er parat til det?” snerrede Erica over Leos hårde ord.

    ”Erica! Vi er først klar til at udvikle os, når vi det syvtiende år. Du er knap 18!”

    ”Jeg er 21 om jeg må bede! Det er hvad du får af at være væk så længe!” græd Erica. Leo blev paf over hendes modsvar.

    ”21? Så har jeg…”

    ”Været væk i tre år? Ja! Hvorfor tror du at Mike er så pissed på dig?”

    ”Jamen I sagde måneder? Selv jeg sagde måneder! Det kan ikke passe!” sagde Leo forvirret.

    ”Det passer! Jeg forlod dig i England. Og jeg så dig aldrig efter vi var flyttet hertil.” Leo så på Erica, som stadig stod med tårerne trillende ned af kinderne.

    ”Erica, jeg er ked af det. Havde jeg haft en tidsfornemmelse, var jeg kommet tidligere.”

    ”Glem det, Leo. Lige nu vil jeg bare godt have styr på mine kræfter igen.”

 

Imens var Mike nået over til Mary igen, som havde set noget overrasket ud over at se ham stå ude foran hendes vindue.

    ”Er Erica okay?” spurgte Mary, da hun havde lukket døren til sit værelse.

    ”Ja. Det håber jeg da.” svarede Mike træt og smed sig på Marys seng.

    ”Hvorfor siger du det sådan?” spurgte Mary bekymret.

    ”Det er ikke noget, Mary. Erica har besøg af en gammel ven fra England, som jeg aldrig har brudt mig om.”

    ”Leo?” spurgte Mary forsigtigt. Mike satte sig straks op i sengen og så på hende.

    ”Hvor ved du det fra?”

    ”Hun har mumlet det navn hver eneste nat i søvne de sidste tre år.” sagde Mary og satte sig ved siden af Mike.

    ”Det… Det passer med hvornår vi flyttede fra England.” svarede Mike.

    ”Har I virkelig kendt hinanden så længe?” spurgte han Mary.

    ”Ja, men der gik faktisk længe før Erica tog mig hjem til jer. Halvandet år eller sådan noget.”

    ”Det husker jeg godt. Jeg var lettere overrasket over at se dig. Altså… Jeg mener, Erica havde ikke just nogen venner

    fra skolen.” sagde Mike og rødmede en smule.

    ”Samme her. Hun fortalte aldrig at du var hendes bror.” rødmede Mary. Mike så på Mary og smilede. Han førte sin hånd op til hendes ansigt og strøg hende stille over kinden med tommelfingeren. Mary lænede sig forover og lod sig omfavne af hans duft, inden han kyssede hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...