Fire War

Flammerne opsluger sjælen, som når mennesker æder. Men kan flammer leve?

3Likes
4Kommentarer
817Visninger

1. Flammen

Ilden stod rasende i store flokke. De havde omringet vores område. Og intet kunne laves om. Soldaterne, flammede op om mig, og beskyttede mig for vandet. Vandet silede ned og omringede vores by, som en volgrav. Min flamme var næsten udtørret. De fleste af gløderne var stadig vågne, men det ville skam ikke vare længe før de også udøde. Hele hæren af blusende ildmønstre dansede langsomt rundt i ring, og overtrådte grænsen. Der hvor stenene stod, der hvor menneskerne kaldte et bål. Det der omringede bålet, havde vi nu nået. Og var godt på vej udaf. Jeg hoppede hurtigt op, og en glød sprang op af mig, som en våd spytkladt. Asken havde dannet sig nu, og de fleste gløder hev efter ildt. Men jeg stoppede ikke, jeg forstod ikke at jeg skulle redde alle de gløder. Asken havde det perfekt, den lå over det hele, som sne der dækkede jorden. Flammerne opslugte rasende et egetræ der tørt stod i solen. Det faldt langsomt ned mod jorden. Vi skulle sprede aske, det gjorde vi også tit. Men vi måtte skynde os, for vejret tydede gråt. Jeg klamrede mig fast til et kornstrå, hvor jeg i håb om at leve, opslugte ildt. Flammerne spredte sig, og blommen af det hele kørte videre som et tog. Alle mine venner, og min familie.. de var gløder. Men de udnyttede det ikke. Og nu ligger de tilbage som sort aske. Vinden havde taget det meste af min energi.. Og mine orange stråler var næsten væk. De havde sejret, næsten. Hvis vi nu bare havde chancen for at overleve. Jeg gav slip fra strået. Og nærmest fløj hen imod et gammelt træ. jeg røg ind i en stor flok af ildglødene flammer. En flamme der blusede helt op, så rimeligt flot ud. Jeg standsede. Jeg havde ingen krafter. Min ild var næsten væk, og jeg kunne ikke længere brande op. Jeg gav tegn på hjælp, men der kom ingen. Ingen kendte mig, jeg var en ukendt flamme. Jeg vidste hverken om det var min flok af ild, eller om det var en anden. Vinden blæste hårdt, og jeg fløj hurtigt op i luften. Som dannede en cirkel, der hutigt drejede rundt som et hjul. Jeg prøvede at gasse op, men min store flamme brændte ud.. jeg havde kun en lille flamme, og så min indre gløde tilbage nu. Alle så mig som en normal ild. En flamme, en gløde. Men ildens kraft er stærk.. Jeg lod mine krafter give slip, og vinden tog mig. Jeg susede igennem luften, min gløde var for længst slukket. Jeg sukkede, jeg havde kun ti sekunder tilbage at leve i. Jeg lod kraften føre mig i en sø. Men intet hjalp, jeg ville dø.. min tid som flamme var død nu..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...