Jalousi

Om kærlighed kan alting siges. En sang om sorg, for hver en mand. Som ud af sjælen kun kan skriges. En hjertets løgn, dog altid sand.

1Likes
6Kommentarer
743Visninger

1. You.

1. Kapitel - You.

Jeg ved du kunne lide ham. Jeg vidste du var vild med ham. Men jalousien brændte inde i mig, over at det var dig, og ikke mig... Undskyld Mira. "Er det ikke bare vildt at jeg skal i biografen med Jacob?!" skreg hun næsten til mig. Jeg var en perfekt løgner. Selv dem der kendte mig bedst, ville aldrig vide hvornår jeg stak dem en løgn. "Helt vildt!" sagde jeg med et smil. Indeni var det smil ikke et smil... Det var en jaloux tanke. Mira smilede selvtilfreds. Det var mig, der var vild med Jacob Davies. Det var mig, der skulle have været i biografen med ham. Det hele skulle være mig. Klokken ringede midt i mine tanker, og jeg stillede mig sammen med de andre bagerst i klassen. 

"Godmorgen elever!" sagde vores klasselærer, John Michael. Han var tydeligvis tilfreds med, at der ikke var den sædvanlige larm, ligesom det plejer. Men det var der også en grund til det. "Jeg kan se i fulgte vores samtale, så i kunne få nye pladser" smilede han. Han tog et stykke papir frem fra sin store taske. Han vinkede til klassens to "big-boys". De skulle rykke bordene ude i siden. Mira skød en albue i armen på mig og sagde drømmende.. "Jeg håber jeg kommer til at sidde sammen med Jacob." Det værste var bare at det var mig der havde et håb om det. 

"Også vil jeg gerne have Wendy til at sætte sig her.." sagde han. Han pegede på et bord ude i siden en del længere bag i klassen. Den plads havde jeg sat på i alle mine 7 år i den her klasse. Jeg plejede at sidde med Mira, men det her valg. Var det bedste valg, John Michael nogensinde havde taget. "... også vil jeg have Jacob ved siden af Wendy!" sagde tilfreds. Mira sendte mistrioske billeder imod min retning. Jeg vidste at hun hadede John Michael for det her. Jeg smilede til Jacob da han satte sig. "Halløj Wendy!" smilede han til mig.

Hver evig eneste gang vi fik nye sidemakkere, fik vi en hel dansk time, til at snakke sammen. Jeg bemærkede at Mira konstant sendte blikke i min retning. Jeg ignorede dem imens jeg snakkede med Jacob. Det var utrolig hyggeligt. Det var bedre end at se Gilmore Girls med min mor om aften. At være ude at bowle med bowler holdet. "Hey Wen, vil du med ud og bowle på Lørdag?" spurgte han. Jeg var ellevild. Bowling var mit speciale! Intet var mere perfekt. Jeg smilede som jeg aldrig havde smilet før. Ikke sådan et psyko-bitch-smil. Men et kønt smil, som man ikke andet end kunne elske. "Laver du sjov? Jeg er anfører for bowlerholdet, jeg tværer dig så meget ud!" grinte jeg. Vi grinte sammen. Jeg kunne virkelig lukke mig ind igen. Det var fantastisk. "Fantastisk! Jeg får en tid.." "klokken otte." afsluttede jeg hans sætning. Han smilede skævt, for han skulle jo i biografen med Mira der. Jeg ville se hvor langt han ville gå. Derefter smilede han og sagde Super. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...