Stole My Heart (1D)

Sasha tager til London med sin klasse, hvor hun møder en af de lokale drenge.
De kommer hurtigt i snak, og efter hun er taget hjem, bliver de bedste venner.
Da hun efter lang tids plagen får lov til at tage hjem og besøge ham i England, sker der en masse uventede ting.
Kan deres venskab holde?
Og hvem møder hun til hans familiefest?

14Likes
33Kommentarer
3076Visninger
AA

4. Venskaber

 

”Sasha, du har været en svær pige at finde.. hvor kommer du fra?” fik han spurgt, hvortil jeg hurtigt og kort fik svaret, at jeg kom fra København i Danmark.

Vi begyndte at snakke lidt, og han var meget interessant. Meget mystisk – men det er nok også fordi, at han pludselig vil i kontakt med lille mig. Lille mig, som alle andre var ligeglad med. Bortset fra Nanna. Nanna var en sød og dejlig pige.

Christopher spurgte ind til, hvad vi lavede her i London, de største forskelle på England og Danmark og til hvordan det var at bo i Danmark.

Jeg fik øjenkontakt med Nanna, og nikkede med hovedet som tegn til, at hun skulle komme her over og snakke med os.

”hvem er dog denne smukke pige, og hvorfor har du ikke introduceret mig for hende før?” spurgte Christoffer og grinede, da Nanna kom smilende hen til os. Jeg måtte give ham ret, hun var faktisk ret køn. Hvorfor havde jeg ikke lagt mærke til det før? Hendes lange flotte lyse hår, smukke skindende blå øjne og den lyse perfekte hud der lå rundt om hendes smukke tynde krop. Wow, hun var virkelig smuk.

I modsætning til mit brune hår, som jeg jævnligt farvede rødt og glattede hver dag og mine grimme grønne/brune øjne, som egentlig bare var klamme og se på. Min klamme fedtede hud, der prøvede at gemme min fede krop væk. Den krop, som jeg hadede mere end noget andet i hele verden.

 

*     *     *

 

Nanna’s synsvinkel:

”Jorden kalder Sasha” siger jeg og river i Sashas arm, da hun virker helt fjern og ikke svarer på drengens, som vidst nok hed Christopher, spørgsmål. Drengen kigger underligt på mig og jeg kan ikke helt forstå hvorfor, indtil jeg kommer i tanker om, at han jo ikke kan dansk.

Sasha ryster på hovedet og siger ”hvad?” og begynder at grine lidt nervøst. Jeg kan se, at der er noget der plager hende, men som sædvanlig vil hun vel ikke snakke om det, så jeg lader det bare være. Det er sikkert ikke så vigtigt alligevel.

Da jeg kom over havde drengen komplimenteret mig, men det var jeg efterhånden vant til, det var der jo så mange drenge der gjorde. Ikke for at lyde som en eller anden selvfed so, men rent faktisk så jeg ikke helt dårlig ud, og drengene virkede til at give mig ret.. desværre. De var alle sammen bare venner, de var bare drenge. Det var egentlig ikke noget, jeg var særlig interesseret i, jeg var vel bare blevet vant til at snakke om drenge med mine veninder. Men pig… nej vent, hvad er det dog jeg siger? Er jeg måske.. lesbisk? Nej, det kan ikke være sandt.

Glem det.

Vi begyndte at snakke lidt, og  Christopher var nu egentlig en meget flink dreng, og virkede til at kunne blive en rigtig god ven, hvis man lærte ham ordenligt at kende.

Pludselig kom jeg i tanker om klokken. Lidt i syv. Fuck!

 

*     *     *

 

Sashas synsvinkel:

”Vi skal skynde os tilbage til hotellet – og det skal være NU!” halvråbte Nanna, jeg kunne ikke forstå hvorfor. ”klokken er allerede næsten syv, vi skulle være tilbage for 20 minutter siden” forklarede hun hurtigt, som om hun kunne forstå, hvad det var jeg tænkte.

Vi kom med en undskyldning til Christopher, som bare stod og grinede af vores danske sprog. Vi vidste, at han grinte af sproget og ikke os, for han havde tidligt fortalt hvordan han synes det lød så sjovt, og at han ikke kunne tage os seriøst, når vi snakkede dansk.

Nu havde vi bare ét problem.

Ingen af os kunne huske, hvilken vej vi kom fra, og hvor hotellet lå.

Vi kiggede pinligt på hinanden, over på Christopher og tilbage på hinanden igen, inden vi begyndte at flække af grin. Hvad fanden skulle vi gøre?

”hey, jeg kan huske adressen.. eller i hvert fald gaden, hotellet ligger på, tror du han måske kender stedet?” spurgte Nanna efter vi var færdige med at grine. ”vi kan jo prøve at spørge, hvad er det værste, der kan ske? Han bortfører os jo nok ikke alligevel. Og hvis han gør, så er det da altid noget, at han faktisk er ret hot” sagde jeg og vi begyndte at grine igen.

Han lavede store øjne, da han hørte ordet ’hot’ og vi kom i tanker om, at vi nok skulle have sagt det på dansk i stedet for. Ups, men det går nok.

”ved du, hvor Glance Street ligger? Vores hotel, Glance Hotel, er der, men vi kan ikke huske vejen derhen.. det er ret pinligt” sagde Nanna og fniste lidt.

”bor i på Glance Hotel? Fedt! Jeg bor lige ved siden af, og jeg skal alligevel hjem nu, så vi kan jo bare følges derhen” sagde Christopher mens han begyndte at gå og gjorde tegn til, at vi skulle gå efter. 

 

 

_____________________

så kom der et nyt, og lidt længere, kapitel :-D undskyld, fordi drengene ikke rigtig er kommet ind i historien endnu, men synes ikke kun, at det var dem, historien skulle handle om ;-) synes nemlig, at i mange historier går der en eller to dage, og så er de allerede bedste venner, men i følge mig, er virkeligheden jo ikke helt sådan :-D ikke fordi, at dette nok ville ske, men alligevel ;-) LIKE, FAVORITISER OG DEL<3 tak!  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...