Stole My Heart (1D)

Sasha tager til London med sin klasse, hvor hun møder en af de lokale drenge.
De kommer hurtigt i snak, og efter hun er taget hjem, bliver de bedste venner.
Da hun efter lang tids plagen får lov til at tage hjem og besøge ham i England, sker der en masse uventede ting.
Kan deres venskab holde?
Og hvem møder hun til hans familiefest?

14Likes
33Kommentarer
3084Visninger
AA

5. Farvel

 

Hele ugen er gået hurtigt, og nu skal vi allerede snart hjem.. wow! Folk siger altid, at tiden går hurtigt, når man er i godt selvskab – og det vil jeg kun give dem ret i. I løbet af ugen har jeg fået to nye venner. Mine to første rigtige venner, det håbede jeg i hvert fald, at de var. Det virker de til at være.

Hele ugen har Nanna og jeg fjollet rundt i Londons gader, hvor resten af klassen bare har kigget underligt på os. Det er nok også fordi det er første gang, de ser mig smile i mere end 2 sekunder af gangen, men hvad fanden. En gang skulle jo være den første, og Nanna gjorde mig glad.

Hver gang vi har fået ”fri leg” har Nanna og jeg skyndt os over til Christopher for at se, om han var hjemme. I starten havde vi altid en kamp om, hvem der skulle ringe på, for ingen af os turde, da vi var bange for at hans forældre ville blive sure på os eller noget.

Christophers hus var meget flot, og de virkede til at have ret mange penge. Derfor kunne vi heller ikke forstå, hvorfor han arbejde selv.

”det er din tur, Sasha” halvråbte Nanna til mig, da vi var på vej ud af hotellets dør.

”nej, jeg tør ikke, jeg er for genert” sagde jeg og lavede nogle underlige bevægelser med mine arme for at illustrere, at jeg ville gemme mig væk. Nanna begyndte at grine, og jeg kiggede bare surt på hende. For sjovt selvfølgelig.

”jamen det er jo dig, han kan liiiiiide” sagde hun drillende og prikkede mig kildende i siden. Mig? Kan han lide mig? Jeg stoppede op og kiggede underligt på hende. ”ej come on, det er jo tydeligt! I er jo to lovebirds… turtelduer hedder det vidst!” sagde hun og trak  mig videre ned af trappen.

Vi gik over til Christopher og ringede på. Han åbnede, og vi så meget seriøst på ham begge to, som vi havde aftalt tidligere. ”vi har noget meget vigtigt at sige til dig” sagde vi i kor og betragtede ham kort. ”er der noget galt?” spurgte han sørgeligt, og man kunne se, at han blev trist. Nanna kunne ikke holde masken længere, og begyndte at fnise lidt, hvilket fik mig til at grine også. Man kunne se, hvordan han åndede lettet op, og et lille smil bredte sig på hans mund, indtil han lidt halv-surt spurgte, om vi ikke havde noget bedre at tage os til, end at komme og forstyrre og drille ham, mens han sad og lavede lektier.

Vi sagde hurtigt undskyld, og forklarede at der kun gik en halv times tid, inden vi skulle af sted mod lufthavnen. ”hvad skal i der?” fik han sagt lidt for hurtigt og skyndte sig at holde sig for munden. ”ja, vi kan godt se nu, at du har brug for at få lavet de lektier, dumpap” drillede jeg ham, og han begyndte at rødme lidt. Sød var han da. Nej, stop nu med alle de dumme tanker, du skal jo alligevel hjem nu, og du får aldrig kontakt med ham igen. Du har alligevel ikke råd til at sende ham sms’er, så det kan være lige meget.

 

 

Christophers synsvinkel:

 

Fuck, der dummede jeg mig. Jeg har aldrig lydt så dum før. Det er hendes skyld. Hun gør et eller andet ved mig. Jeg er ikke mig selv, når jeg er sammen med hende. Der er noget over hende, som man slet ikke kan beskrive, hun er så helt igennem dejlig og fuldstændig perfekt – selvom hun ikke selv kan se det. Det er synd. Virkelig.

”kom ind tøser, jeg henter lige en jakke, og så kan vi tage ind til jer og pakke færdig” sagde jeg hurtigt, da jeg opdagede den lidt akavede tavshed, der var opstået mens jeg havde tankerne et helt andet sted. Jeg løb op ad trapperne, og kunne stadig høre pigerne nedenunder. Endnu en gang snakkede de dansk, det lød ret sødt. Det var et flot sprog, synes jeg. Jeg forstod ikke, hvad de sagde, men jeg kunne nemt høre på deres tonefald, at de vidst var overrasket over, hvordan huset så ud. Jeg må indrømme, det er faktisk ret flot. Slet ikke noget for mig.

 

 

Nannas synsvinkel:

 

Hold da helt kæft mand, der ser virkelig flot ud herinde. De må jo være stinkende rige! ”århh, prøv lige at se det billede, det der er nok Christopher som lille!” sagde jeg med en tøset stemme til Sasha. ”ejjj, hvor er han søøød” gav hun mig ret, og det var han virkelig også.

Ved siden af det billede, kunne man se hele deres familie. De så virkelig fine ud.

”sikke dog noget fisefornemt lort” røg det ud af mig, og pludselig fandt jeg ud af, at Christopher var kommet ned igen, og stod og småsnakkede med Sasha. Først kunne jeg mærke mine kinder blev helt røde,  indtil jeg fik kølet mig selv ned ved at tænke på, at han jo alligevel ikke kunne forstå, hvad jeg havde sagt om hans familie.

De så virkelig søde ud, som de stod der og snakkede. Man kunne nemt se, at de beundrede hinanden, og hvis man ikke kendte dem, kunne man nemt tro, at de var kærester.

Gid, det bare var mig, der snart kunne få en kæreste. Ikke fordi, jeg ikke har haft en, men de har bare alle sammen været nogle idioter, og bare udnyttet mig for at prøve at få sex. Ikke mange vidste dog, at jeg stadig var jomfru. Selvom jeg stadig ikke var fyldt 16 år, fandt jeg det stadig ret pinligt.

 

 

Sashas synsvinkel:

 

Vi var nu på vej mod lufthavnen. Nanna, Christopher og jeg. Nå ja, og alle de andre i klassen og mine to lærere, men de er jo ligegyldige.

Jeg har haft en helt fantastisk uge, og kan virkelig ikke forstå, at vi allerede skulle hjem.

Vi sad i bussen og snakkede højlydt, da vores lærer pludselig vendte sig om mod os og surt sagde, at vi også skulle tage hensyn til de andre, som sad i bussen.

Vi kunne ikke lade være med at fnise lidt over ham, da der pludselig blev sagt ”London Lufthavn” i højtalerne.

Vi kom ind i lufthavnen, fik os alle tjekket ind, indtil vi sad i en slags venteværelse, hvor vi vidst ikke skulle være så længe, for vi havde ikke så lang tid, før vores fly lettede.

”alle passagerer til Danmark bedes gå om bord nu” blev der sagt, og vi tre kiggede på hinanden, nu var det tid.

Vi siger farvel og krammer, men lige da jeg vender mig om for at gå væk, tager han fat i mig, og hiver mig hen til ham igen. Han kigger på mig, og jeg kigger på ham forvirret over, hvad der skete. Han rykkede ansigtet tættere på mig, og inden jeg kunne tænke mig om, skete det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...