Evil & Good Angel's

Når døden finder hen og livet forsvinder, skal man enten op i himlen eller ned til helvede. Denne historie handler om to drenge og to piger, der lever efter kriminaliteten. Men en dag bliver der sat en stopper for det, og med et 'uheld' mister de livet. Men flere mener der findes liv efter døden. Men hvad nu hvis de kan få en chance til? En chance, til igen at komme tilbage i den virkelige verden ..?

6Likes
10Kommentarer
1422Visninger
AA

1. Indbrud

  Vi sad på en trappesten og så ud på den travle befolkning. Mørket havde langsomt lagt sig, hvilket vi også ventede på..

Marc sad med en sten i hånden og kastede den op og ned. Sam sad med en rørtang i hænderne, mens Malfoy sad og skulede ondt ud på menneskemængden. Quen tog langsomt cigaretten op til munden og pustede en perfekt, lille røgsky ud.

Folk sendte dem mærkelige og onde blikke, og når nogle kom forbi med deres små, irriterende børn i hænderne, skyggede de hurtigt udsynet for os.

  "Kan vi ikk' snart kom' afsted!" hvislede Sam vredt.

  "Da ikk' nu forhelvede! Solen er ikk' engang gået ned," svarede Marc ligeså vredt.

  "Ej, come on! Den gamle kælling opdager kun Malfoy's ringefinger," sagde Quen og smilede hånligt.

  "Hold kæft! Fede svin .." hvæsede Molfoy så spyttet røg ud af munden på ham. Malfoy havde nemlig ingen ringefinger på den højre hånd. Den havde han mistet efter at komme op at slås med en schaeferhund, da vi engang skulle på et nyt indbrud.

  Vi besluttede os for at tage afsted, ca. en time efter. Vi var utålmodige, og vores nærver ville snart overtage. Menneskerne på gaden, var langsomt ved at sive ud. Solen var ude af syne, men den rødlige farve på himlen, var der stadig. Den halve måne mindede mest af alt som en kæmpe mund der smilede til os.

Da vi endelig kom derhen, måtte vi så være helt stille, som vi - næsten - altid plegede.

  "Hvad nu?" spurgte Quen og tog en cigaretpakke op af bukselommen.

  "Dig der starter," sagde Marc og kiggede ind gennem den store terrasse-glasdør. Quen lagde sit mørkerøde, farvede hår tilbage over skulderen og tog en cigarret op fra pakken.

  "Sam, ræk mig din lighter." Sam sukkede lettere irriteret og tog sin sølv-lighter op af baglommen. Quen tog bistert imod den og tændte hurtigt cigaretten. "Klar." Hun gik hen til glasdøren, men stoppede så op og begyndte at rode rundt i bukselommen. Hun trak en lille hårnål frem og gik viddere hen til døren. Hun stak den ind i låsen og drejede den. Der hørtes et lille klik, og døren gik lydløst op.

De trådte ind i rummet, eller rettere sagt køkkenet. Deres beskidte sko efterladte mudrede fodspor på det finpudsede gulv. De rodede lidt rundt i skabende og skufferne, kiggede sig lidt omkring.

  "Jeg tror vi skal ind i stuen før det dyrebare kommer," sagde Marc og pegede over på endnu en glasdør. De gik gennem den og endte som sagt i stuen.

  "Hvad så nu?" spurgte Quen med en bævrende stemme.

  "Her," sagde Malfoy der stod ovre ved en halvtformet glaskugle der stod på en lille bord. De gik alle derhen.

  "Fuck mand .." hviskede Sam med store, forbløffende øjne.

  "Det må koste flere tussinde. Måske millioner?" sagde Marc og så ned på den lille, runde guldkugle. Det hele måtte være rent guld, bortset fra den sølvagtige tråde der omsvøbte kuglen. Hvor i al verden havde hun fået dét fra?   

   "Sam, det er hvist dig nu." sagde Quen og kløede sig på næseryggen. Sam nikkede og knyttede hænderne stramt om rørtangen.

  "Træd tilbage og vær parat til at flygte." De gjorde hvad de fik besked på, da Sam løftede rørtangen og smadrede den direkte ind i det tykke glas.

  "BIIB .. BIIB .. BIIB .."

De så sig forskrækket omkring.

  "Fuck! Har den gamle kælling nu en alarm?!" råbte Malfoy for at overdøve alarmen.

  "TAG NU BARE DEN KUGLE... Ej det lød lidt forkert... TAG NU BARE DEN BOLDT!" skreg Marc og Sam der stod tættest, tog det hurtigt op hånden.

  "LØB!" De styrtede igen ud i køkkenet, men blev brat stoppet af en gammel dame der stod med hendes knugede stok i hånden og en lyseblå badekåbe på. Hendes sutsko marchede til, og hendes leverpostej farvede hår, med en anelse grå og hvidt, var sat op i en løs knold. Hun var lille og buttet. Hendes ryg var krumbøjet. Nok midt i tresserne. Hendes øjne var store, forskrækkede og bange da hun så kuglen, Sam havde i hænderne.

  "Hva' laver I her?!" spurgte hun skingert og pegede på dem med sin træstok med metal håndtag.

  "Skrid kælling!" råbte Malfoy og skubbede hende hårdt på brystet for at komme forbi. Den gamle dame veltede bagover. og faldt ind i spisebordet, der derefter også veltede ned over hende. Malfoy løb ud af døren med Sam i hælende. Men Quen, stod bare og stirrede forsørget ned på damen der lå under det cirkelrunde træbord.

  "Kom nu Quen," råbte Marc.

  "Men .. Vi kan da ikk' bare efetrlade hende her?!" råbte hun tilbage og tog fat om bordet.

  "Quen! strisserne kommer snart."  Han løb hen til hende og greb hende hårdt om håndledet.

  "NEJ! La' mig være," råbte Quen hysterisk og træk sig væk fra hans greb. Hun løb igen hen til bordet og fik vendt det om. Den gamle dame lå derunder. Tydeligvis bevistløst. Quen bøjede sig ned over hende og trykkede på hendes brystkasse. "Hun har hjertestop! Tror jeg .. Hjelp mig nu! Det er dig der ved hvordan man gør!" skreg hun grædende.

  "Quen! Flyt dig fra hende så vi kan komme væk." Marc var mindst ligeså hysterisk som Quen i denne situation. Hvis de ikke skyndte sig væk, ville strisserne komme, men hvis han ikke hjalp den gamle dame, ville Quen tydeligvis ikke røre sig ud af flækken. "Fint! Så flyt dig." Han løb over til den bevidstløse krop og rev Quen væk. "Quen! Flygt mens du ka'! Jeg bliver tilbage. Find de andre. LØB!"

Quen's tåre løb ned ad kinden på hende, da hun løb ud af terrassedøren. Hun så sig panisk rundt i den lille have. Malfoy og Sam var væk. Der hørtes en pludselig bekendt lyd i det fjerne. Hun spurtede hen til den høje hæk de var kommet ind af, og kravlede gennem et lille huld de havde lavet. Hun kravlede på maven som en soldat gennem krattet, hvorefter at havne på det lille vings vej. Hvis hun løb til højre ville hun havne i en blindgyde da det jo er et lille kvater. Hvis hun løb til venstre, ville hun havne ude på den store vej, hvor lyden fra politiet var..

Hun knyttede hårdt hænder og løb til højre. Hun kunne se lysende i husende blive tændt, én efter én. Hun løb hurtigere for ikke at blive set. Hun stoppede dog brat op da hun nåede til huset forenden af vejen. Hvad skulle hun gøre? Hun kunne ikke vende om nu.

Hun mærkede nogen tage fat i hendes skulder og trække hende hårdt med sig. Hun sprallede efter vejret da personen også havde taget hende for munden for ikke at skrige eller komme med paniske lyde. Hun blev ført ind i en stor hæk. Hænderne gav slip på hende og hun blev kastet tilbage så hun landede hårdt på jorden. Hækken var ikke bare en hæk, men en huld hæk. Menneskerne der ejede denne hæk, måtte have nogle børn som kunne have hule herinde, måske.

Hun støttede sig op på albuerne. Der var ikke plads til at stå herinde så man blev nød til at kravle. Hun kunne ane to skikkelser, stå og kigge ud af hækkens blade. Hun kunne genkende personerne, og den rørtang, i den enes hænder.

  "Hva' fanden sgu' det til for?!" hvæsede hun arrigt og tog sig til kinden hvor hun kunne mærke en lille bulde fra et ar. Hun kiggede hurtigt på hånden og så noget sort glide ned ad pegefingeren. Hun vidste det var blod, og blod var rødt, men i sådan et mørke, kunne man kun lige ane de fleste ting.

  "Shhh!" tyssede Sam og så fornærmet på hende. "Hvor blev I af? Hvor er Marc?" Quen rystede på hovedet og tårende kom langsomt tilbage, og blandede sig med blodet på kinden.

  "Han blev .." hviskede hun tårevædende.

  "Hvorfor fuck gjorde det fjols det?!" råbte Malfoy.

  "H-Han gjorde det for min skyld .." Quen kunne ikke se sine kamarater i øjnene. Hun så ned i jorden. "J-Jeg sagde han skulle hjælpe." En lille smerte i hovedet og i maven mærkede hun og faldt igen til jorden.

  "Idiot!" hvæssede de begge i kor og vendte sig igen om og så ud af busken.

  "Pas på!" Sam træk Malfoy om til Quen. De satte sig ned på hug og Quen kom op at side. Sam knyttede hænderne om rørtangen, da politibilens bibben, var ved at nå højdepunktet ..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...