Dødens Spil!

Det handler om en pige ved navn Dina, hun bor i storbyen med hendes far for hendes forældre er skilt....
Hendes liv er håbløst, og de fleste punkter kan være svære, når man ikke har sin mor....
Dina oplever sin første forelskelse i en fyr ved navn Benjamin, der er mange piger fra hendes klasse der også er vilde med ham, så hun prøver at få ham ud af hovedet...
En dag til en fest finder Dina og Benjamin sammen, de bliver kærster og har det godt sammen, lige ind til dagen hvor Dina ikke kan klare ham mere, hun slå derfor op, men det skulle hun ikke havde gjort.....
Benjamin bliver sindsyg og ville derfor gøre Dina Ondt.....
I slutningen har Benjamin gjort Dina ondt mange gange, men han kan ikke stoppe og til sidst går Benjamin for vidt

3Likes
9Kommentarer
1637Visninger
AA

9. Forfærdelige mareridt!

 

Jeg kan ikke vågne jeg ligger bare der med det ene forfærdelige mareridt efter det andet, jeg vil gerne vågne, men jeg kan ikke - Alt sidder fast. Jeg forstiller mig blodet omkring mig og tomheden der bare piner den sidste del af sjælen ud. Jeg har det dårligt, alt flyver rundt i hovedet på mig.

Jeg ved ikke hvad der foregår, jeg ved ikke hvad det er operations folket laver på mig - Jeg ligger bare der helt tom sindet og kan ikke vågne, kan ikke mærke eller føle hvad der foregår, det eneste jeg kan mærke er min sviende krop fyldt med tomhed, der føltes som 10 kilo tungt metal, der for min krop til at synke dybere og dybere ned i den store fjerdyne.

Pludselig føler jeg langsomt min krop vågner igen, men jeg er ikke vågen, i stedet står jeg midt i en KÆMPE skov. Der er ingen lyde kun uglens tuden og ulvens hylene.

Jeg løber, jeg ved ikke helt, hvad der sker og, hvorfor jeg løber. Jeg løber ligefrem en gang imellem kigger jeg mig over skylderen, men jeg når stadig ikke at opfatte, hvad der sker.

Jeg løber videre bare lige ud, jeg kigger mig igen over skulderen. Lige der bag mig, som en sort skygge, løber en mand. Han er sort klædt og ligner en på alder med mig.

Jeg stopper. Jeg vender mig om og kigger ligefrem mod den mand, der tilsyneladende er efter mig. Han stopper ikke. Han fortsætter bare ligefrem mod mig.

Efter et par sekunders stillestående kiggene går det op for mig, at jeg bliver nød til at løbe, men i det øjeblik er det for sent. Jeg når ikke at opfatte, at manden allerede har fat i mig. Jeg kan ikke se, hvem han er.

Jeg vrider min krop voldsomt for at komme fri, og for til sidst sparket ham i maven.

Jeg løber, jeg ved jeg er nød til det! Jeg kan høre hans tunge fødder, hver gang de rammer jorden i en hastende fart. ”Shit!” tænker jeg. Jeg er løbet lige op i en blindgyde til det brusende hav.

Jeg stiller mig ved kanten til det kæmpe store hav. Manden står nu et par meter foran mig. Han siger ikke noget, står bare lige der.

Pludselig tager han sin hætte af. Jeg havde ikke tænkt mig den tanke før det nu går op for mig, hvem manden er.

Det er ham. Ham med de gyldenbrune øjne og det hvirvlende brune hår.

Det er Benjamin! Lige så snart navnet kommer op i hovedet på mig, snubler jeg. Jeg falder ud over kanten på vej ned mod det store hav. Jeg kigger direkte ned i havet og venter bare på stilhedens død der kommer krybende ind i min krop.

Da min krop rammer havets brussende bølger tungt og slapt, vågner jeg!

”Dina? Dinaaaaaa!” ”Hent en læge jeg tror hun har brug for hjælp!” ”Dinaaaaaaaaa! NEJ!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...