Dødens Spil!

Det handler om en pige ved navn Dina, hun bor i storbyen med hendes far for hendes forældre er skilt....
Hendes liv er håbløst, og de fleste punkter kan være svære, når man ikke har sin mor....
Dina oplever sin første forelskelse i en fyr ved navn Benjamin, der er mange piger fra hendes klasse der også er vilde med ham, så hun prøver at få ham ud af hovedet...
En dag til en fest finder Dina og Benjamin sammen, de bliver kærster og har det godt sammen, lige ind til dagen hvor Dina ikke kan klare ham mere, hun slå derfor op, men det skulle hun ikke havde gjort.....
Benjamin bliver sindsyg og ville derfor gøre Dina Ondt.....
I slutningen har Benjamin gjort Dina ondt mange gange, men han kan ikke stoppe og til sidst går Benjamin for vidt

3Likes
9Kommentarer
1604Visninger
AA

1. Starten på alting!

Hej, mit navn er Dina og jeg er 15 år, jeg bor i  en storby ved navn Whalsburn, i en lejlighed med min far - Walter, mine forældre er skilt, og derfor bor jeg nu hos min far, han er virkelig ikke nogen god hjælp til hverdagen og jeg ser ham næsten aldrig. Han er alkoholiker!

Hverdagene kan være svære at gå igennem når man ikke har en mor, som jeg ville sige nok er den mest forstående for piger i min alder!

Jeg går i 9 klasse på Whalsburn University, jeg har mange gode venner, og får vel OK gode karaktere, men det er min far VILDT ligeglad med, det bekymre ham endelig ikke.

Min bedste veninde hedder Caraline, hun er nok den der forstår mig mest og hjælper mig igennem livet, og det er en stor støtte!!

 

 

 

Jeg trasker afsted på fortoget med min skoletaske, min far ved ikke jeg er gået, men han er alligevel fuld og har tømmermand som normal.

Jeg orkede ikke at spise morgenmad, for jeg ville inders inde bare væk! Jeg ville ønske jeg bare kunne pakke mine ting og rejse væk! Men det ville min far aldrig gå med til, men faktisk er jeg fuldstændig ligeglad og det er jeg sikker på han også er, men alligevel.....

Jeg trasker vidre hen mod skolen, der er heldigvis ikke så langt. På vejen møder jeg Sandy og Lhio, de siger ikke "Hej" eller noget, men det er sikkert fordi vi ikke er særlig gode venner, fordi Sandy i sjette kastede et glas saftevand i hovedt på mig, og Lhio bare stod og grinede og pegede. Derefter har vi ikke rigtig været venner!

Jeg går videre og prøver at lade som om jeg overhovedt ikke har set dem, pludselig kan jeg se at de kigger på mig og bagefter hen på hinanden, fnidre og griner, jeg kan mærke vreden samle sig inde i mig, jeg ved jo jeg ikke er som alle andre, men behøver ALLE at træde rundt i det! "Hvad er jeres problem? Kan ikke bare samle jeres dulle fjæs med jer og GÅ!" råber jeg til dem, jeg kan se de bliver overrasket over min reaktion, men det skider de på, de går kun efter at såre folk.

Sandy og Lhio begynder at gå vidre mens de griner, jeg kan se de prøver at skynne sig for at komme væk fra mig!

Jeg kan mærke vrede dæmpe sig i kroppen, det var rart lige at for det sagt, selvom jeg ved de ikke lærer noget af det!

Jeg går videre og kan nu svagt se skolen.

 

 

 

"Hej Smukke, haft en god morgen?" spørg Caraline som hun plejer. "Heeej, den har vel været normal, hvad med dig? svarer jeg. "Helt fint!" svarer Caraline.

Vi går hen til vores skabe for at finde de bøger vi skal bruge i næste time. "Hej piger, ses i næste time" jeg kan høre stemmen er bekendt, men kan alligevel ikke beskrive hvem det er. Jeg vender mig om og stirrer direkte ind i øjne på personen, Caraline har også vendt sig om. "Øhhhhh, h-e-e-e-e-j," stammer jeg, dumme, dumme, dumme dig, tænker jeg.

"Hvad sker der Dina, hver gang Benjamin snakker til dig kan du kun svare. Øhhhhh, h-e-e-e-e-j, er du forelsket?" spørg Caraline nysggerigt. "Neeeej, slet ikke!" svarer jeg.

Jeg har endeligt aldrig selv stilt mig det spørgsmål, men mig forelsket, PSSSST, det sker aldrig, der er alligevel ingen der vil have sådan en grim, dum, klam pige som mig, der alligevel ikke har noget formål med livet, nej ALDRIG!

Vi pakker vores bøger og bevæger os hen mod klasselokalet, vi skal have fysik.

Da vi kommer ind i klasselokalet bliver mine kinder helt røde og jeg kan mærke glæder inde i mig, da jeg kigger hen på Benjamin.

Hmmmm, måske er jeg foelsket i Benjamin.

"Uhhhh, Dina er vist blevet forelsket!! Ha Dina, tænk du overhovedt tror du har en chance, dit liv er håbløst forstå det, sådan er livet, det er ikke alle der kan få et så godt liv og udssende for den sags skyld, bare drop det dit liv er intet værd!" siger Lhio sammen med Sandy.

Jeg kan mærke tårene presse mod mine øjnlåg, jeg få mavepine og kan se at alle nu kigger på mig.

Jeg kan mærke jeg ikke kan holde tårene inde, jeg løber, ja, jeg løber ud på toilet mens tårene vælter ned ad kinderne!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...