I Should've Kissed You (1D)

Isabell Parker er en 17-årig pige som bor i London. I skolen har hun kun én ven, Savannah. Resten af skolen enten ignorere hende eller mobber hende. Hendes familie er meget fattig og hendes forældre har aldrig tid til hende på grund af arbejde. Hun har et forfærdeligt liv, men det ændrer sig alt en dag, da hun møder drengene fra One Direction. Hvor gode venner bliver de, og er det mere end venner? Hvad med rygter, hvad med fansene? Og hvordan tager Savannah det? Kan Isabell klare det, når hun mister én af dem, hun elsker mest?

11Likes
15Kommentarer
2685Visninger
AA

6. Movie Night

"Det kan du ikke mene!"

"Men det gør jeg" svarede jeg Louis med et smil klistret fast på mine læber.

"Vi kan da ikke gøre det alene!"

"Det var altså dig som tilbød at hjælpe" mindede jeg ham om, med en løftet pegefinger. Han sukkede. 

"Hjælper det hvis jeg siger at det ikke var mig som gad hjælpe?" Stemmen kom fra Harry, og jeg kiggede med et tungt blik på ham.

"Næh." Et suk lød fra ham. Han gik med tunge skridt mod køkkenet, sammen med Louis. De skulle rydde op efter vores lille, nej vent, store madkamp! Melet var spredt overalt i køkkenet, og nogle æg havde lavet gule pletter rundt omkring. Held og lykke med at rydde det op.. Jeg må have lydt helt 'mor-agtig' for Liam, Niall og Zayn stod i baggrunden og fniste. De kunne virkelig grine over al ting. Jeg mener, er det ikke kun små børn der griner når andre får skældt ud? Faktisk skældte jeg ikke Harry og Louis ud, men i ved hvad jeg mener. Okay, det var måske ret sjovt den måde jeg havde sagt det på. Jeg begyndte selv at grine lidt, men kun lidt! 

"Hey Bell, hvornår skal vi have mad?" spurgte Niall. Mad? Skal de spise her? Jeg husker ikke at have inviteret dem til at spise med. Jeg kiggede uforstående på Niall. "Ehm.. Jeg vidste altså ikke i skulle spise her" svarede jeg, stadig med et uforstående blik. "Nej, men vi regnede med at vi gerne måtte" sagde Harry lidt efter fra køkkenet. Wow, de var ikke ligefrem generte. De havde inviteret dem selv til at spise. Mit blik var stadig uforstående. Jeg forstår ikke noget!! "Må vi gerne spise her?" sagde Liam og overtog for Harry.

"Jeg har ikke rigtig nok mad så jeg.."

"Vi kan bare bestille pizza!" afbrød Niall hurtigt. Mine øjne fangede Nialls. Jeg betaler ikke! Jeg mener, jeg ville gerne, men jeg har ikke råd. Fattige mig har ikke råd til at bestille pizza..

"Fint, men i er nødt til at betale for det" svarede jeg. Nialls læber blev til ét stort smil, det samme med Liam og Zayn. 

"Yeahh Buddiee!" halvråbte Niall. Hvor var det egentligt sødt når han sagde det. Han var så nuttet. 

"Men skynd jer at rydde op i køkkenet, ellers får jeg ikke noget mad!" sagde jeg til Harry og Louis. 

"Bare rolig, vi skal nok gøre os langsomme" svarede Louis og blinkede med sit højre øje. Harrys latter fyldte straks rummet, men stoppede da han fik øje på mit dræberblik. Han begyndte hurtigt igen at feje gulvet, og Louis tørrede bordpladerne. Haha, den her vandt jeg.. 

 

Min mad var lige blevet færdig med at varme op i ovnen. Det var resterne fra aftensmaden igår, kartofler og grønsager. Jeg åbnede ovnlågen, og tog fat om tallerkenen. "Av!!" skreg jeg. Varm.. Hvor er jeg dum, selvfølgelig er den varm. Drengene kiggede forskrækket hen på mig. "Jeg brændte mig" forklarede jeg uskyldigt og satte hurtigt min hånd under koldt vand.

"Nogen der vil hjælpe?!" sagde jeg og pegede med min 'ikke-brændte' hånd mod ovnen, hvor min tallerken med mad stadig stod. Liam var den første til at rejse sig. Han tog en grydelap, og tog maden ud af ovnen. Jeg indrømmer det, det var en smart idé.. Han stillede maden på bordpladen. Jeg mimede et 'tak', og slukkede for vandhanen. Min mave begyndte at kurre så snart jeg fik mit blik på maden. Shh!! Jeg var ikke engang spor vild med kartofler og grønsager, men jeg kunne spise hvad som helst lige nu! Jeg tog fat om tallerkenen - denne gang med en grydelap, og stillede den på stuebordet, klar til at blive spist! Drengenes pizzaer var allerede kommet. Pizza. Jeg kunne dræbe for en pizza lige nu. Jeg mener det, seriøst. De havde bestilt 8 bakker! De kunne da godt dele ét stykke med mig, eller 5. Måske 7, nej vent! Dem alle! Ja jeg var madglad, lev med det.. 

Drengene og jeg havde aftalt at de overnattede her. Vi havde lavet stuen lidt mere 'hyggelig', så meget som den nu kunne. Den så stadig mørk og fattig ud. Jeg bruger ordet 'fattig' meget, gør jeg ikke? Mit hus ser fattigt ud, jeg ser fattig ud, jeg har ikke råd til en skid fordi jeg er fattig..

Puderne lå rundt omkring sofaen, da vi alle ikke kunne sidde på den. Maden stod på det lille stuebord. Også pizzaerne.. Jeg vil have en pizza!!! Ikke kartofler og grønsager. Bvadr.

Jeg havde fundet nogle popcorn i mit køkken, som Niall havde smug spist af, og de stod også klar. En masse film lå foran Tv'et, mest gyser, men også 'non-gyser'. Kan man sige det? Det siger vi at man kan..

Vi havde allerede planlagt at det skulle være en film aften. Hyggeligt. Regnen stod ned i stænger udenfor, så man kan vel også sige det var praktisk. 

"Hvilken film skal vi se først?" spurgte Louis og kiggede på filmene vi havde lagt frem. Jeg gik hen ved siden af Louis og studerede filmene. Jeg havde set dem alle. 

"I bestemmer, jeg er ligeglad" sagde jeg efter lidt stilhed og smilede rundt til dem alle.

"Okay, hvad så med den her?" Louis holdt Pirates Of The Caribbean oppe. Jeg nikkede blidt, det samme gjorde de andre drenge. Louis smilede tilfreds og satte den i Dvd afspilleren. Liam, Zayn og Louis var hurtige til at smide sig i sofaen hvorefter Harry og Zayn satte sig med mellemrum, på gulvet ved puderne. Skønt. Det vil sige at jeg skal sidde ved siden af Harry. Havde de planlangt det eller hva'?! Misforstå mig nu ikke, jeg har ikke noget imod Harry. Men jeg føler mig måske lidt utilpas ved ham. Han er bare så mystisk, og det er kun overfor mig han er det. Jeg rømmede mig lidt og satte mig så ned. Filmen begyndte, og Niall strakte armen hen over mit hoved, for at nå pizzaen på bordet. Jeg bukkede mig hurtigt og begyndte at grine let.

"Du kunne også bare bede om den, Niall?" sagde jeg med en drillende stemme. Han svarede ved at række tunge. Modent Niall, meget modent. Jeg slog ham blidt på benet, og rækkede så tunge af ham. Okay, jeg er ikke selv bedre. 

"Shhhh!" tyssede Louis på os. Niall slap også er grin ud, og jeg rækkede også tunge af Louis.

"Hey! Ingen rækker tunge af mig bare så du ved det!" sagde Louis tøse fornærmet. "Jo, jeg gør" svarede jeg ham, og vendte mig hurtigt om, imens jeg fniste lidt. Jeg blev mødt af Harrys blik som lå på mig. Mit blik søgte hurtigt hen mod Tv'et. Hvorfor? Hvorfor sad han og kiggede på mig? Hvorfor skulle han lige gøre det hele mere akavet? Hvorfor skulle han gøre det så meget sværere for mig at forstå ham? Hvorfor skulle han være så pisse lækker?! Ups.. Sagde jeg lige han var lækker? Glem at jeg sagde det. Nu, tak.. Eller, måske var han lidt? Argh! Nej, stop Isabell! 

Min mave rumlede og jeg holdt hurtigt begge mine hænder på den. Shhh!!! Slemme mave. Jeg kunne høre drengene grine lidt i baggrunden. Igen, hvor modent drenge. Jeg tog fat om min tallerken med mad, som ikke længere var lige så varm. Heldigvis. Filmen kørte på tv'et, drengene spiste stille deres pizza imens Niall og jeg åd vores mad som vilde dyr. 

____________________________________________________________________________________________________

Undskyld, undskyld, uuuundskyld for ikke at have skrevet i lang tid! Vi prøver virkelig at skrive hurtigt! Håber i kan bære over med os :) I må meget gerne hjælpe os med at få flere til at læse den, og vi elske jer som også liker den :D Byee :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...