I Should've Kissed You (1D)

Isabell Parker er en 17-årig pige som bor i London. I skolen har hun kun én ven, Savannah. Resten af skolen enten ignorere hende eller mobber hende. Hendes familie er meget fattig og hendes forældre har aldrig tid til hende på grund af arbejde. Hun har et forfærdeligt liv, men det ændrer sig alt en dag, da hun møder drengene fra One Direction. Hvor gode venner bliver de, og er det mere end venner? Hvad med rygter, hvad med fansene? Og hvordan tager Savannah det? Kan Isabell klare det, når hun mister én af dem, hun elsker mest?

11Likes
15Kommentarer
2681Visninger
AA

2. Just Another Day

                                                     

Vinden tog blidt fat i mit brune hår. Mit blik gled op på himlen, hvor der næsten ingen skyer var. Solen skinnede skarpt, hvilket fik smilet frem på mine læber. Vi var lige gået ind i Juni måned, så sommeren var endelig tilbage i England. Først da musikken i mine ører skiftede til Beautiful People af Cher Lloyd, fik jeg rettet mine øjne mod vejen. Men sangen fik kun dårlige minder frem. Minderne om mennesker jeg skulle være sammen med hver dag i skolen. Alle de gange jeg var blevet ignoreret, snakket grimt om, skubbet og holdt udenfor bare fordi jeg er anderledes end dem. Savannah er den eneste, som har støttet mig. Hun er min eneste ven, hun er også min bedste veninde. Uheldigvis var hun dog syg idag. Men det at blive mobbet er blevet hverdag for mig. Det er noget, jeg måtte lære at finde mig i, for jeg kan ikke gøre noget ved det.

                                                                      

Jeg trak min nøgle op ad lommen i min jakke, og stak den i nøglehullet til min hoveddør. Langsomt trak jeg ned i det kolde, sølvfarvet håndtag og skubbede blidt til døren. Jeg tog mine blå converse af og smed dem på gulvet i entreen. Jeg gik ud i køkkenet, tog et æble og vendte mig om for at gå ind på mit værelse, da jeg så en seddel hænge på køleskabet. Allerede dér vidste jeg hvad der stod.

Hej skat.

Vi kommer sent hjem fra arbejde igen idag. Vi er nød til at tjene flere penge og det her er den eneste måde. Der står noget mad i køleskabet du kan tage, men husk at spare på det! 

Hilsen mor og far

Jeg sukkede. Det her var ikke første gang, jeg så sådan en seddel. Det skete alt for tit og hver gang blev jeg ligeså skuffet. Jeg rev papiret i stykker, tog et bid af æblet og smed det irriteret fra mig. Smagen af æblet var blevet bittert. Jeg strøg hånden gennem mit lange hår, og gik med hurtige skridt ind på mit værelse. Der smed jeg min taske, hvorefter jeg kastede mig ned i sengen. Her var kedeligt. Jeg havde ingen computer, ingen mobil, intet. Vi var for fattige til sådan noget. Det eneste jeg havde var min iPod - hvilket var en af dem uden skærm. Jeg sukkede, igen. Mit blik flakkede rundt i værelset. Det lignede stadig et børneværelse med de lyseblå vægge og bamserne ovenpå reolerne. Det hele var bare for meget lige nu. Efter endnu en lang skoledag og mine irriterende forældre, havde jeg brug for at komme væk. Fodbold. Jeg rejste mig op og fandt hurtigt min fodbold frem fra skabet. Følelsen af dens kolde gummi mod min hud var fantastisk. Jeg tog mine converse på og vandrede ned gennem gaden hen imod parken. Bare tanken om at jeg snart kan føle mig fri, fik smilet frem igen. Jeg så op på himlen igen og sukkede kort, da den var overfyldt med grå skyer. Det ville snart regne, men jeg var ligeglad, fodbold er det eneste der kan få mig til at føle, at jeg kan være mig selv. Jeg kiggede mig omkring. En ældre dame sad på en bænk med sin taske, alene. Jeg fik ondt af hende. Det var ikke første gang hun havde siddet der alene. Det måtte da være utrolig ensomt. Jeg drejede mit hoved og fik øje på en lille dreng med en stor slikkepind i hånden. Han smilede stort til mig inden hans lille lyserøde tunge gled hen over slikket. På den anden side af vejen så jeg straks en pige der skilte sig ud. Hun gik i helt sort tøj med røde nuancer. Hun havde langt, glat sort hår. Jeg var ikke meget for at dømme folk på deres udseende, jeg kendte selv alt for godt til det. Men jeg var ret sikker på at hun var goth.

                                               

Jeg gik ind under parkens store port og så rundt på det store areal. Her var næsten ingen mennesker, sikkert pga. det knap så gode vejr. Jeg smed bolden ned på græsset og begyndte at jonglere lidt med den. Det føltes fantastisk endelig at kunne gøre det igen, det var så lang tid siden sidst. Faktisk kan jeg slet ikke huske hvornår sidst var. Jeg lod bolden ramme græsset igen og trillede den langsomt hen imod den lille bane som stod midt i parken. Den bestod af to syvmands mål og nogle høje pinde som hjørneflag. Jeg placerede bolden, som skulle jeg til at skyde straffespark, og gik nogle skridt bagud. Jeg tog et tilløb og sparkede til bolden som perfekt fløj op i krydset. Jeg smilede skævt og gik hen for at hente bolden igen. Mit blik flakkede rundt omkring mig og landede på nogle drenge som sad på en bænk. Jeg kunne ikke se igennem deres solbriller men det føltes som om at de nærmest holdt øje med mig. De fjernede hurtigt deres blikke fra mig da de vist opdagede at jeg så på dem. Et smil gled hen over mine læber, det så kun en smule sjovt ud. Jeg fik bolden ud af målets net og begyndte at jonglere. Igen spredte den fantastiske følelse sig i min krop. Jeg sparkede bolden op i luften og lavede et hovedstød ind mod målet. I stedet for at hente bolden valgte jeg at sætte mig ned. Jeg tog min iPod op ad lommen på min hættetrøje og satte høretelefonerne i ørene. Min tommelfinger gled rundt på den lille cirkel for at skrue højere op for lyden, hvorefter jeg smed den i græsset. Love Me For Me af Cher Lloyd spillede højt ud af høretelefonerne. Cher var klart min yndlings sanger og det har hun været siden x factor 2010. Jeg stemte på hende hvert live show, dog røg hun ud lige før finalen. Jeg husker tydeligt hvordan jeg flippede helt ud inde i vores lille stue, det var sygt. Normalt ville piger på min alder have stemt på det der boy band, One Direction tror jeg nok de hed. De var faktisk blevet utrolig kendte nu! Et album, to bøger, en live tour dvd og nummer et i USA. Ret imponerende. Mine tanker fløj afsted, ligesom alle andre gange jeg havde været her. Jeg så igen over på drengene ved bænken, bare for at tjekke om de stadig sad og ned stirrede mig. Hvilket de gjorde. Denne gang fjernede de ikke deres blik fra mig, tværtimod. En af dem begyndte at grine mens de andre blottede nogle perfekte tandsæt. Jeg talte dem. Fem drenge med hver sin farve hættetrøje sad og gloede på mig. Det var virkeligt sært. Normalt var der aldrig nogen der gad at skænke mig et smil, ikke engang ét enkelt blik.

Jeg drejede mit hoved den modsatte vej og opdagede tre piger sidde lænet op ad et stort træ. De grinte højlydt mens de fortalte videre om et eller andet sjovt der var sket. Igen overtog den triste mine. Jeg savnede nogle at snakke med, nogle at grine med og nogle at være sammen med. Jeg savnede Savannah. Hun var der altid for mig, ligemeget hvad der var sket. Hun har været den eneste der har kunnet få et ægte smil frem på mine læber siden 6. klasse.

En dråbe faldt ned i mit skød og efterlod en plet hvorefter flere dråber kom. Hurtigt fik jeg fat i min iPod og lagt den i min lomme, den kan jo ikke tåle regn. Jeg rejste mig op, hentede bolden i målet og så over mod de fem drenge igen. De sad der stadig. Underligt nok var det mig de så på, ikke de tre piger bag mig. Jeg så ned ad mig selv. Mine leggins var stadig sorte, intet græs på. Jeg drejede overkroppen og så ned af mig selv bagfra, igen intet græs. Godt så, der var ikke noget galt med mit tøj siden de bare sad der og stirrede på mig. Eller jo, det var meget billigt. Intet mærkevare, det havde vi jo ikke råd til.  Igen så jeg hen på drengene. Den ene af dem havde rejst sig, og var nu på vej hen imod mig. Endelig fjernede de andre fire deres blikke fra mig og begyndte i stedet at snakke sammen. Om hvad vidste jeg ikke.

_________________________________________________________________________

Heeej :) Det her er vores første historie sammen, vi håber i kan lide den! ;) I må meget gerne komme med kritik i kommentaren da det vil gøre historien meget bedre :) Sangene vi skriver Isabell hører har en mening med hendes tanker og hvad hun oplever. Derfor må i meget gerne høre dem på youtube bagefter :) 

Vi har fået inspiration fra historien 2 different worlds af TheaStyles(Hvis i ikke har læst den, så gør det NU! :) Den er fantastisk), skriv i kommentaren hvis i syntes de begynder at minde for meget om hinanden så ændrer vi det straks :)

Det var vist alt, håber i kommer til at nyde historien. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...