I Should've Kissed You (1D)

Isabell Parker er en 17-årig pige som bor i London. I skolen har hun kun én ven, Savannah. Resten af skolen enten ignorere hende eller mobber hende. Hendes familie er meget fattig og hendes forældre har aldrig tid til hende på grund af arbejde. Hun har et forfærdeligt liv, men det ændrer sig alt en dag, da hun møder drengene fra One Direction. Hvor gode venner bliver de, og er det mere end venner? Hvad med rygter, hvad med fansene? Og hvordan tager Savannah det? Kan Isabell klare det, når hun mister én af dem, hun elsker mest?

11Likes
15Kommentarer
2682Visninger
AA

7. Friends for sure

Jeg sad med tæppet rundt omkring min krop, og gemte mit hoved bag det. Drengene havde nu set 3 gyserfilm i træk. Jeg ville ikke lyve, jeg er ikke den største fan af gyserfilm. Jeg kunne godt klarer dem, bare de ikke var fyldt med blod, og det var filmene drengene havde valgt. Det gjorde det heller ikke ligefrem bedre at det var mørkt udenfor. Det regnede stadig, og det var begyndt at tordne.. Hvis der så også bare kom en sindsyg morder ind i huset, var det næsten mig der var i en gyserfilm.

"Nååårh er du bange Bell?" Jeg kiggede surt hen på Zayn. "Neej?" svarede jeg mut. Jo..

Jeg kunne altså meget bedre lide da vi så smølferne! Spørg mig ikke engang hvorfor jeg havde den film, og hvorfor vi havde set den.

Vi var igang med at se Saw. Igen, hvorfor havde jeg den film når jeg ikke engang turde se den?! Eller måske var det mine forældres film.. Så mine forældre Saw, chok!

Der var ikke mere mad på mit lille stuebord. Som i nok har regnet ud, har vi spist det. Det er vidst heller ingen overraskelse, at Niall havde spist cirka halvdelen.

"Bell?"

Men jeg ville nu også sige jeg hjalp ret godt til. Og det er jeg stolt over.

"Bell??!"

Det er da en ting Niall og jeg havde tilfælles. Jeg jublede af glæde inde i mig selv. Eller var det en mærkelig ting at glæde sig over?

"Bell!!"

Det syntes jeg altså ikke det var, så det gjorde jeg. Jeg juuublede af glæde.

"Bell forhelvede!!" blev der skreget i hovedet på mig. 

"Heey!" sagde jeg surt og slog hånden mod stemmen. 

"Av!" Zayn sad og ømmede sig. Upss.. Jeg havde ramt ham på armen. Han skulle bare lade være med at råbe af mig, så ville jeg ikke have fået et chok, og så ville jeg ikke havde slået ham! Problem løst.

Drengene sad selvfølgelig og grinede, bortset fra Liam som snakkede til mig.

"Vi er nød til at gå nu." Jeg kiggede på uret, som hang på væggen. Klokken var 12, om natten selvfølgelig. 

"Okay" svarede jeg med et smil. "Hvordan kommer i hjem? Skal jeg ringe efter en taxa eller noget?" spurgte jeg Liam. Han var den eneste jeg kunne spørge, da de andre sad og drillede Zayn med at blive slået af en pige. Altså mig. Sådan går det når man leger ninja på mig..

"Nej det er fint, vi har en ven som kommer og henter os."

"Okay."  

 

Der var gået omkring et kvarter, så stod drengenes lift og ventede uden foran huset. De fik alle et kram, men med Harry var det mere et hurtigt akavet kram. Jeg er altså sikker på den dreng ikke kunne lide mig! Men det er der jo heller ikke mange som kunne, så faktisk forstod jeg ham godt. Det ville bare have været rart hvis det ikke var sådan, da drengene ligesom var en 'pakkeaftale'. For at i lige forstod det, det vil sige man altså får dem alle på én gang. Jeg havde hurtigt fundet ud af at de var bedste venner, og sikkert også uadskillelige. Så hvis jeg så dem igen, hvilket jeg stort håbede jeg ville, så var det altså med dem alle. Alle fem.

"Vi ses Bell!" råbte Niall fra bilen foran huset og vinkede. Det gjorde drengene også. Og med drengene mener jeg Liam, Louis og Zayn. Harry havde allerede sat sig ind i bilen. Fint nok. Jeg ville da heller ikke vinke til ham. Hvor var han uhøflig. Jeg vinkede, som den høflige person jeg var, tilbage til dem og råbte selv et "vi ses" til dem. Så det ville sige at jeg faktisk ville se drengene igen, da Niall havde sagt 'vi ses'. Yay! 

Louis skulle lige til at sætte sig ind i bilen, da han kom små løbende tilbage til mig. 

"Jeg var lige ved at glemme det." sagde han og hev et stykke papir op ad lommen. "Mit nummer. Bare skriv til mig, så har jeg også dit" sagde han og smilede. Jeg smilede igen og tog papiret. Som sagt, stod der et nummer på som var Louis'. 

"Det ville jeg gerne, men jeg har ingen mobil" svarede jeg og kiggede ham i øjnene. Han havde smukke øjne. Der kom sådan nogle små streger under dem, når han smilede.

"Nårh.. Så må vi finde ud af noget andet." Han holdt en lille pause som om han tænkte. "Så må vi jo bare komme herhen når vi vil være sammen med dig!" sagde han og lyste igen op i et smil. Jeg grinede let.

"Ja, det må i vel." Jeg var ikke meget for at være her i mit hus med dem. For som sagt, så var det lille. Meget lille. Og fattigt. Glem det nu Isabell! Du har fandeme fået nogle nye venner, og de kan komme når de vil!

Jeg krammede ham endnu engang farvel. Han gik mod bilen og vendte sig hurtigt om, for at vinke. Igen, vinkede jeg tilbage og fik råbt et 'vi ses'. Jeg stod stadig i dørkammen, og så deres bil køre væk. Jeg stod i lidt tid, og smilede for mig selv. Det føltes skønt at have fået nye venner. Jeg fniste lidt, og lukkede så blidt døren. Jeg løb hen til sofaen og smed mig ned i den. Tæpperne og puderne var alle blevet smidt ned på gulvet hvor Zayn, Harry og jeg havde siddet. Igen smilede jeg. I'm so happyyy. 

 

Jeg havde ligget på sofaen i et godt stykke tid, og bare zappet mellem kanalerne på tv'et. Der var ikke noget spændende, men jeg havde ikke andet at lave. Selvom jeg skulle i skole imorgen og den var omkring halv 2 om natten, ville jeg ikke sove. Jeg følte mig ikke træt. Jeg havde prøvet at falde i søvn da mine øjenlåg føltes tunge, men jeg kunne ikke. Så søvn var ikke noget jeg fik meget af i nat. 

Jeg så opgivende på stuebordet hvor tallerkener, glas og pizzabakker stod. Det ville jeg ikke rydde op nu. Måske kunne jeg nå det imorgen inden mine forældre kom hjem. Jeg orkede det seriøst ikke nu. Jeg nøjedes med bare at bære det hen i køkkenet, og gik så ellers ud på badeværelset for at børste tænder. Hvis jeg nu bare lagde mig i min seng, ville jeg måske falde i søvn? Nu prøvede jeg i hvert fald.

Jeg spyttede tandpastaen ud i vasken, og skylle min mund med vand. Jeg gik sløvt hen ad det knirkene gulv, og ind på mit lille værelse. Jeg smed tøjet på gulvet, og fandt en grå over-size T-shirt i skabet som jeg hev over hovedet. Jeg lagde mig ned i min seng og kiggede på loftet. Keeedeligt. 

Jeg fandt min I-pod frem og hørte lidt musik på den. Det plejer at hjælpe hvis jeg ikke kan sove. Det gjorde det også denne gang, for efter lidt tid faldt jeg i søvn. Stadig med musikken i ørene, og dem i tankerne.

_____________________________________________________________________________

Igen uuuundskyld der er gået lidt tid før vi skrev. Skolen er jo lige startet efter sommerferien, og vi har allerede mange lektier for. Men her har i så et kapitel :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...