A Healing Kiss

Ditte er 17år, hun skal starte på gymnasie. Hun er virkelig smuk. Men hun bliver efterhånden mere og mere selvkritisk! Og det hjælper ikke på det da hun bliver bedstevenner med den nye mega lækre fyr... For han er jo "bare" en ven, og det vil ditte ha' lavet om på -lige meget hvad der skal til!!! Men hun bliver helt opløst da hun tager ham i det næsten mest forfærdelige ting han ku' gøre! Så nu VED hun bare at hun ikker er god nok! Hun bestemmer sig for at tabe sig, og ifølge hende er der kun en måde at gøre det på..

Denne novelle handler om hvor kritisk man kan være over for sig selv i teenage alderen, og om hvor farligt det samtidig kan være! De fakta ting der står i denne novelle om "sygdommen" er rigtige - så du lære også noget af den ;) Kom gerne med kommentare!

5Likes
26Kommentarer
1584Visninger
AA

3. Jonathan...

Vi skal have dansk nu her til sidst. Det er mandag = en ny skole uge! Der skal starte en ny i 1.g - min klasse, det er vist en dreng. Jeg sidder og visker med en af mine veninder Lea, da døren åbner. ”Dette her er Jonathan” Siger vores dansk lærer – Tommy, og peger mod en dreng der er på vej ind af døren. Alle, og jeg mener alle pigerne har lige tabt undermunden - selv mig! Ind af døren kommer der en dreng med helt gyldent hår, muskuløs krop, ca.180 høj, grønne øjne og markeret ansigts træk.  Han får lov til at sætte sig hvor han har lyst. Alle pigerne skynder sig at rykke en plads, så der er plads til ham. Han sætter sig desværre ved siden af en af drengene. Lea rykker tilbage ved siden af mig. Hun rynker panden ”ØV, forhelved da man!” visker hun. Jeg lytter ikke rigtigt efter. For jeg har vendt mig om, og sidder og kigger på ham. Han ser det og kigger på mig. Jeg smiler til ham, og han smiler igen! Yes, SÅDAN!!!  Jeg opdager at alle andres blikke er fæstnet på ham, så jeg kigger op mod Tommy. Da vi endelig har fri, skynder jeg mig at gå over til Kirstine – som desuden var den eneste der ikke stirrede på ham konstant ( godt nok fordi hun er fortabt i min bror). ”Arhhh!!” råber jeg, Kirstine smiler tilfreds. ”Sådan havde jeg det også i går!” Siger hun forstående og tager mine hænder. Vi hopper og flækker til sidst af grin.

Jeg skynder mig at gå ”tilfældigt” efter Jonathan, ”Hej” siger han og kigger på mig – ud af alle de andre 20 piger! ”Hej” siger jeg og kan mærke blodet i mine kinder! ”Hvad vej skal du?” spørger jeg ham! ”Jeg skal vist den vej” siger han og peger mod syd. ”Fedt nok. Det skal jeg også...” siger jeg... 1000 års pause.. ”Skal vi følges? Altså jeg er ny i Rødovre, så det vil være fedt hvis der var en der vil vise mig lidt rundt?” Spørger han... mig?!!!! ”Okay, så” siger jeg, så afslappet jeg nu kan. Men han har luret at jeg ikke er så afslappet, så han smiler. Vi er begge ret så stille på vej hjem. ”Hvor kommer du fra?” spørger jeg sådan helt tilfældigt. ”Jeg har boet i USA i 5 år, ellers kommer jeg fra Århus.” Siger han, og smiler lidt. ”Hvad hedder du endlig?” ”Jeg hedder Ditte” siger jeg nervøst. Mit blik retter sig mod hans grønne øjne – det plejer altid at virke, men han stopper kun op ét kort sekund, så vender han hovet og går bare afslappet videre. Hmm!!! Vi er tavse, resten af vejen. Men da vi så når til hans hus?!  Siger han ”Jeg bor her” og peger på huset........ over for MIT!!! Jeg begynder at fnise... ” hvad?!” siger han lidt hårdt. ”Når det er bare det at... det er mig der bor der over fór!” fniser jeg og peger over mod mit hus. Hallo Ditte! Hvad er der med dig? Spørger jeg mig selv og smiler til ham. Han smiler også                   ” Nåreee okay!” siger han så, med et blink i øjet! ”Ses!” råber han, og går ned mod hoveddøren til sit hus. Mit hjerte er ved at hoppe ud af brystet på mig! Jeg smiler til ham og går over vejen til mit eget hus.

Vi sidder hjemme hos mig og spiser. Der er helt stille... Jeg kommer i tanke om, at jeg jo lovede mig selv, at jeg ville snakke mere med min mor. Så jeg spørger hende dumt ”Ehh... mor... Har du haft nogen spænde sager på arbejdet i dag?” og smiler så normalt jeg kan til hende. Min far og storebror kigger på mig, som om jeg er fra en fremmed planet – bare fordi jeg snakker med min mor, er det nu så mærkeligt? ”Nu du spørger... det har jeg faktisk ikke sådan rigtig” siger hun. Hun smiler nervøst til mig, som om hun er bange for om jeg siger noget ondt til hende - som jeg normalt ville gøre. Men jeg nikker bare forstående og spiser videre. Min mor for øjenkontakt med min far. Jeg er jo ikke dum... Så jeg ved godt min mor er lidt i chok over at jeg snakkede pænt til hende! Jeg tager alles tallerkner da vi har spist, skylder dem og sætter dem i opvaskeren. Jeg takker for maden og går op på mit værelse.

”Hvaså søs? Hvad er der med dig?!” Mike lukker døren til mit værelse og sætter sig på min seng. Han ser lidt usikkert på mig, og smiler så. ”Hmm... ikke rigtig noget. Hvad skulle der være med mig?” Spørger jeg, selvom at jeg regnede ud for længst hvad han hentydede til. ”Jeg mener du snakkede til mor! Altså ikke hakkede, men snakkede!” næstenråber han og klapper af mig. ”Ha ha...... du er så sjov!” siger jeg, og skubber let til ham. Han griner lidt, men bliver hurtig alvorlig igen.” Ej, helt seriøst hvorfor snakker du pludselig sødt til mor igen?” jeg fortæller ham om Kirstines mor og om at jeg vil sætte mere pris på vores mor. Han nikker, ser sørgmodig ud og smiler mens jeg fortæller. Han er da bare skudt i Kirstine, var? Vi sidder tavse i noget tid... Men nu er det sådan at jeg hader at være stille, så jeg spørger ham ”Mike? Kan du godt lide Kirstine?” ”Ja, hun er da sød nok.” svare han hurtigt og stift. Hans ansigt er helt koldt, og han fortrækker ikke en mine. Det gør han altid når man spøger ind til en han kan lide. Jeg sidder og nærstudere min brors tankefulde isblå øjne. De minder ufattelig meget om mine. ”Hun er da sød nok!” gentager jeg drillende, ”seriøst.. du er jo helt væk i hende” jeg rusker let i ham. Vågn op, brormand! Tænker jeg og ryster på hovet af min rimelige tumpede bror. ”Okay, okay...” indrømmer han ”måske en lille bitte smule...... men hun er da godt nok rimelig lækker..... garanteret også rigtig sød.... og helt sikkert også klog” han nikker anerkende. ”Okay jeg er nok lidt vild med hende” siger han så opgivende. Han sukker dybt, og jeg smiler over hele ansigtet. Han spørger ind til om der er nogen drenge jeg kan li.... først siger jeg nej. Men til sidst fortæller jeg om Jonathan. ”Så vi er åbenbart begge to forelskede” siger jeg og sukker dybt. Han kigger på mig ”vær dog glad søs! Du er jo både sød, smuk, klog og alt det dér andet! Hvis han ikke kan se det..er han jo ikke rigtig klog!” siger han opmuntrende. Det hjælper, så jeg smiler lidt og giver ham et stort kram.”Der sker helt sikker også noget mellem dig og Kirstine.” siger jeg stille. Fuck hvor jeg dog elsker min storebror! Alex – min hund, kradser på døren. Mike rejser sig og åbner op for ham. Han siger godnat til mig og går ud, imens Alex kommer ind. Alex hopper op i sengen til mig, jeg klør ham bag i øret og går selv i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...