A Healing Kiss

Ditte er 17år, hun skal starte på gymnasie. Hun er virkelig smuk. Men hun bliver efterhånden mere og mere selvkritisk! Og det hjælper ikke på det da hun bliver bedstevenner med den nye mega lækre fyr... For han er jo "bare" en ven, og det vil ditte ha' lavet om på -lige meget hvad der skal til!!! Men hun bliver helt opløst da hun tager ham i det næsten mest forfærdelige ting han ku' gøre! Så nu VED hun bare at hun ikker er god nok! Hun bestemmer sig for at tabe sig, og ifølge hende er der kun en måde at gøre det på..

Denne novelle handler om hvor kritisk man kan være over for sig selv i teenage alderen, og om hvor farligt det samtidig kan være! De fakta ting der står i denne novelle om "sygdommen" er rigtige - så du lære også noget af den ;) Kom gerne med kommentare!

5Likes
26Kommentarer
1527Visninger
AA

2. Forelsket!

2 uger senere

Da jeg kommer hjem fra skole er der ikke andre hjemme end min storebror. Jeg siger hej og går direkte op på mit værelse og skriver til Kirstine. ’Skal vi mødes på fiskeren (fisketorvet) kl. 16?:) Ditte’ Hun svare hurtigt tilbage at det kan vi godt. Kl.16:30 sidder vi på en café og drikker smoothies, vi snakker om en ret nuttet dreng med nøddebrunt hår og grønne øjne, som Kirstine vidst er lidt vild med. Han går i klasse med os.  På vej hjem i toget starter vi projekt Scor ham den søde – Kirstine.  Og så tager vi hjem til mig.

Vi stopper foran mit hus. Kirstine kigger nysgerrigt på det store hvide hus, med den store balkon, foran hende. Vi har endnu ikke været sammen hjemme hos en af os, det har hver gang været i centeret eller sådan noget. ”Er det dér?” Siger hun måbende og kigger på mig. Jeg nikker. På vej ned af den stenbelagte sti - der går ned ned til hoved døren, betragter hun alt meget nysgerrigt. Lige fra de store rosenbuske til det piv grønne græs.  Jeg åbner hoved døren, og vi træder ind i mit ualmindeligt store hus. Hun tager hurtigt skoene af og løber ind i stuen. Jeg følger stille efter. ”W-A-U-W!!” siger hun, ”hvad?” spørger jeg dumt og kigger på hende. ”Mmm... Det hele... Det er alt sammen så stort!” Hun skynder sig videre, med mig lige i hælene. Jeg viser hende mit værelse. Hun træder imponeret ind, sætter mig på min dobbelt seng og jeg sætter mig ved hendes side. Vi sidder og snakker om vores kiksede Engelsk lærer Arne – med for højt siddende bukser, grimme briller og højst to hår på hoved. Vi flækker af grin da Kirstine tager en tegneblok fra mit skrivebord og tegner ham – grimmere end han er i forvejen. ”Wauw.. du er fandeme go’ til at tegne!” Siger jeg, da vi har grinet færdig. ”Hvor har du lært at tegne så godt?” Spørger jeg hende ret imponeret, ”det var min mor der lærte mig det..” siger hun og jeg kan se sørgmodigheden i hendes øjne. Jeg er usikker på om jeg må spørger om hvad hun mener med var, vi har jo trods alt kun kendt hinanden i to uger...”Min mor døde for et år siden, af kræft...” Siger hun stille, inden at jeg når og tænke færdig.   Tårerne begynder lige så stille at løbe ned af kinderne på hende. Jeg ligger min arm rundt om hende og hun ligger sit hoved på min skulder. Hun løfter hoved og tørre øjne, ”undskyld” siger hun og kigger ned. ”Det skal du da ikke undskylde” siger jeg og giver hende et knus. ”Du er heldig at du har en mor, det er det jeg savner... at kunne snakke med en mor om næsten alt!” Snøfter hun og smiler lidt til mig. Jeg tænker på de tre år hvor jeg ikke rigtig har snakket med min mor... og jeg får hurtigt dårlig samvittighed! Hvorfor vi ikke har snakket sammen ved jeg faktisk ikke! Vi har nok bare ikke haft noget at snakke om? Jeg beslutter mig for at lave om på det. Punktum. Bank, bank! ”Er det okay at der kommer nogen ind?” spørger jeg Kirstine ”det er helt fint” siger hun bare og smiler – stadig med sørgmodige øjne. ”Kom ind!” råber jeg, ind af døren kommer min storebror. Han rødmer og det samme gør Kirstine. ”Æhh... Mike” siger han tøvende og gir Kirstine hånden, ”Kirstine” siger hun bare... Der røg scor ham den søde missionen, erstattet med scor min bror missionen.. ”Yes!!” (okay han er jo ”kun” 19)... ”Hvad er der?” Spørger jeg ham, de må sku vente med deres kommende flirten til en anden gang. ”Jeg skulle spørge fra mor om Kirstine skal spise med?” siger/spørger han Kirstine og smiler det mest charmerende smil der findes. ”Hvis det er okay vil jeg gerne” svare hun genert. ”Fedt!” siger han, og rødmer straks.

”Fuck! Din bror er sød... og lækker!” siger Kirstine, da Mike er gået. ”Hvorfor har du ikke sagt at du har en bror?” ”Det ved jeg ikke, det har jeg da ikke lige tænkt på” svare jeg bare. ”Var der lidt kemi, Kis?” driller jeg, ”Måske” svare hun flovt. Jeg laver trutmund og hun slår mig med en pude. Det forvandler sig hurtigt til en pudekamp! Da vi har været ned og spise skal Kirstine hjem. Jeg følger hende ud til hoved døren, vi krammer og siger farvel! Da jeg har lukket døren går jeg i seng og jeg falder hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...