A Healing Kiss

Ditte er 17år, hun skal starte på gymnasie. Hun er virkelig smuk. Men hun bliver efterhånden mere og mere selvkritisk! Og det hjælper ikke på det da hun bliver bedstevenner med den nye mega lækre fyr... For han er jo "bare" en ven, og det vil ditte ha' lavet om på -lige meget hvad der skal til!!! Men hun bliver helt opløst da hun tager ham i det næsten mest forfærdelige ting han ku' gøre! Så nu VED hun bare at hun ikker er god nok! Hun bestemmer sig for at tabe sig, og ifølge hende er der kun en måde at gøre det på..

Denne novelle handler om hvor kritisk man kan være over for sig selv i teenage alderen, og om hvor farligt det samtidig kan være! De fakta ting der står i denne novelle om "sygdommen" er rigtige - så du lære også noget af den ;) Kom gerne med kommentare!

5Likes
26Kommentarer
1528Visninger
AA

5. Det dårlige "minde".

Mit hoved dunker helt vildt, da jeg prøver at åbne mine øjne. Men mine øjne forbliver lukket. Kvalmen er på vej, så jeg rejser mig og løber hurtigt ud på toilettet... Jeg børster tænder, for at få den klamme bræk smag til at gå væk. Sengen knirker da jeg sætter mig på den, jeg gnider mig træt i ansigtet. Med meget besvær, prøver jeg at huske festen i går. ”Minderne” dukker ét efter et op i mit hoved. Nicklas der kalder mig smukke, dansen med Jonathan... Og kysset (Jonathans kys)! Der begynder langsomt at løbe saltede tåre ned af mine kinder, men jeg kommer hurtigt i tanke om min beslutning - om at tabe mig og ikke at spise mere. Jeg starter i dag, for jeg vil gøre alt for at blive hans. Jeg går ud i køkkenet og tager en tår Coca Cola. Mike og Kirstine kommer slentrende ud fra Mikes værelse – de er vidst officielt blevet kærester nu. De smiler som gale – hvad fanden tager de? De kigger underligt på mig, og det går op for mig at jeg må se forfærdelig ud.

Jeg sidder og ser film inde på mit værelse hele dagen. Jeg kan indimellem høre fnisen inde fra Mikes værelse.  Skide irriterende. Lyset skær i mine øjne da døren til mit værelse bliver åbnet. ”Ehh... hej skat! Kommer du ikke ud? Du har siddet der inde hele dagen” Siger min far med et bekymret tonefald. ”Gå!!” råber jeg og vender ryggen til ham, ”jamen du kan da...” når han at sige inden at jeg afbryder ham ”kan hvad? Kan du ikke bare være ”sød” at gå?!” jeg trækker hurtigt dynen over hoved. Døren lukker endelig igen, og jeg tager min Iphone frem for at tjekke om der er nogle nye sms’er.  Tak for i går, det var en fed fest! Jonathan... Jeg gider ikke svare HAM! Jeg bliver på mit værelse resten af dagen. Græder, ser film, bliver sur og sådan er det igen og igen! Da vi skal spise, går jeg ud og sætter mig sammen med min familie. Kirstine er åbenbart taget hjem... Jeg spiser ”selvfølgelig” ikke noget, men det virker ikke som om mine forældre tænker over det. Jeg går direkte i seng bag efter.

Det er det samme dagen efter!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...