This Is L-O-V-E

Tess er en pige på 14, som er hårdt ramt af ulykkelig kærlighed.. Hendes familie liv er heller ikke det bedste, hun tager på hele tiden, og hun overvejer cutting.. Det er nok ikke det bedste, men hun føler at hun skal straffes, for det hun er udsat for. Møder hun 'the-only-one'? Kan han hjælpe hende med at komme videre?
Følg med!♥

2Likes
3Kommentarer
996Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Endelig kom toget, og jeg stirrede ned i asfaldten. Jeg lagde forsigtigt mit blik på Justins trøje, og så på de sorte pletter. Jeg var helt hundrede på at jeg lignede en vaskebjørn, men jeg var stadig ligeglad. Jeg rejste mig, tog min taske, og så hen imod toget. Min far og jeg havde længe haft problemer, så det var godt at komme lidt væk fra alting, og tilbage til canada..

Jeg befandt mig lidt udenfor Danmark, i nærheden af Tyskland, og regnen var kommet tilbage. Vejret ville bare ikke bestemme sig..

"Hvor skal du hen? Skal du med det tog?", spugte Justin mig. Jeg vendte mig om, og nikkede stille. "Må jeg så i det mindste få dit nummer?", spurgte han stille, imens han så lidt ned i asfaldten. "Har du noget papir?" "Nej, men jeg har min iphone lige her...", sagde han, imens han trak hans iphone op af lommen, i en flydende og elegant bevægelse. Han stod og trykkede lidt på den først, men rakte mig den bagefter. Jeg skrev mit nummer ind, og gemte den i navnet; 'Pigen fra stationen'.

Da han så den fnes han lidt, men sagde så bagefter.. "Du må nok komme afsted inden at toget kører fra dig..", med et lille grin i mundvigen. Jeg nikkede svagt. Jeg snakkede stadig ikke til ham, da min stemme sikkert stadigvæk var grødet. Jeg trak min hætte op igen, og smilte til Justin. "Såå, vi skrives vel?", spurgte jeg. "Det gør vi..", sagde han. Han gik lidt tættere på mig, og slog armene omkring mig. Først stod jeg bare og var overasket, men bagefter krammede jeg dog også ham. Det føltes helt rigtigt når jeg stod i hans arme. Jeg trak mig ud, og straks angreb kulden mig. Jeg tog min taske igen, og bevægede mig hen imod toget. Jeg så mig tilbage, og gav ham et smil og et vink, som han gengældte. Hele vejen til lufthavnen i toget, tænkte jeg på Justin. Jeg kunne bare ikke få ham ud af mit hoved. Og nej, det var ikke en forelskelse. Han var mere.. Som en storebror der beskyttede mig imod alt. De få minutter vi delte sammen, var helt klart det bedste der var sket her i foråret. Det var jo ikke fordi at vejret var det bedste, og så havde jeg lige slået op med min gamle kæreste, fordi han gik bag min ryg, og var sammen med min bedste veninde.

Altså, ikke fysisk sammen, men... Jah, hvordan skal jeg forklare det. Molly syntes stadig at vi er de bedste veninder 4 ever, og alt det der, men det virker så falsk. Jeg er virkelig glad for at jeg skal flytte ned til min mor i Canada, i stedet for at blive hængende i kedelige, klamme, grå Danmark.

Jeg glæder mig til at få talt ud om det hele, og kunne snakke med en. Hvem ved? Måske er mor den jeg har brug for. Men jeg kunne virkelig godt bruge en storebror til at passe på mig..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...