This Is L-O-V-E

Tess er en pige på 14, som er hårdt ramt af ulykkelig kærlighed.. Hendes familie liv er heller ikke det bedste, hun tager på hele tiden, og hun overvejer cutting.. Det er nok ikke det bedste, men hun føler at hun skal straffes, for det hun er udsat for. Møder hun 'the-only-one'? Kan han hjælpe hende med at komme videre?
Følg med!♥

2Likes
3Kommentarer
990Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Tiden gik, og far havde efterhånden været henne og banke på op til flere gange. Jeg kunne ikke gemme mig herinde for evigt, så ville han bare lugte lunten. Ligenu hang mit lange, blonde hår ned over min barm, som var dækket af en turkis blå tank top, som var sat sammen med et par nike shorts.

Jeg trak hurtigt et par langbukser over såret, så det ikke kunne ses. Det gjorde så frygteligt ondt, men det skulle bare dækkes. Jeg flettede hurtigt en fletning, som jeg lod hænge langs siden, tog et tyndt lag mascare på, og tjekkede mig ud i spejlet. Kunne man se at noget var galt?

Nej. Super! Jeg låste døren op, og gik hurtigt forbi min far, og ungik øjnkontakt. "Hey! Hvor tror du lige du skal hen?", sagde han strengt. Shiiit....

"Øøh, hen til Molly, hvorfor?", svarede jeg efter en laang pause, og ungik stadig øjnkontakt, imens jeg tog mine sorte converse på.

"Det kan du ikke nå. Du skal hen til stationen nu". Åååååh, det LØGN! Jeg trak armene ind i ærmerne på min jakke, og så surt på ham.

"Fint!", sagde jeg surt, tog min taske som var pakket og klar, åbnede døren, og smækkede den hårdt i. Jeg fiskede min iphone op af lommen, satte Justin Bieber 'Die in your arms' på, og nynnede stille med. En regn dråbe faldt på min kind, og gled ned af imod min hage. Den var kold og våd, som alle andre dråber. 

Jeg tørrede den hurtigt væk med mit ærme, og tog hætten op på min jakke. Himlen græder, og det beviser bare, at alting lever. Alting ånder for noget, noget virkeligt. Intet er hvad man tror!

Da jeg kom til stationen, satte jeg mig på en bænk. Den var kold og fugtig af regnen, og alt var proppet med mennesker. Folk maste sig forbi, og mange havde skubbet deres tasker og kufferter ind i mit stakkels ben. 

Jeg trak til sidst benene op under mig, og sad sammenkrøbet. En enkelt tåre faldt ned af min kind, men ingen lagde mærke til det, da det regnede, og alle folks andsigter var våde, præcis som mit.

Mine fingre var kolde og stive, og skærmen på min iphone kunne ikke registrere når de rørte ved den. Nu måtte toget gerne snart komme.

En fyr satte sig ved min side. Han havde en lilla hætte trøje på, og mørke solbriller. Solbriller? Nu??

"Syntes du at solen skinner?", spurgte jeg fyren.

"Nej", svarede han stille. Han drejede hovedet hen imod mig, og jeg kunne fornemme hans øjne.

"Jeg bryder mig bare ikke om meget opmærksomhed..", sagde han lidt efter. Opmærksomhed? Tror han at han er gude smuk eller noget?

"Hvad hører du?". spurgte han efter en tavshed.

"Bare noget musik...", sagde jeg, og så ned på min iphone.

"Må jeg høre med?", spurgte han med et meget charmerende smil.

"Selvfølgelig!", sagde jeg, og anede et smil poppe op på mine ellers så forfrosne læber. Jeg tog min ene høretelefon ud af øret, tørte den af, og rakte ham den. Hvad nu hvis han var sart? Så var det da meget godt jeg rensede den.. "Tak", sagde han stille, og satte den i øret. Han så ud til at være nogle år ældre end mig..

Måske 18 eller noget.. Jeg anede et smil i hans mundvig, men hvorfor vidste jeg ikke. Måske kan han ikke lide Justin Biebers musik?. Det satte nogle tanker igang, som satte andre tanker igang...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...