I don't want you in my life! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 26 dec. 2012
  • Status: Færdig
Rebecca eller Beck som alle kalder hende er en helt nomal pige på 17år, hun fester, hænger ud med vennerne Josh, David, Tyler og Nate, snakker om drenge, skændes med sine forældre Trish og Charles, alt som normale piger på hendes alder gør! Bortset fra at Beck er foresangeren i bandet "Kaylan" som er på vej til at blive opdaget. Men når man er på vej mod toppen er det godt at man kender nogle som har prøvet det, Louis Tomlinson! Beck's storebror Jason's Bedste ven igennem mange år. Men alt det pres fra managers, pressen, familien osv. kan Beck klare det? Eller vil det stige hende til hovedet? Og Hvad sker der når en tragisk ulykke rammer Beck's liv?

20Likes
52Kommentarer
5185Visninger
AA

9. Well....Okay then...

Jeg sank skrigende sammen og endte på mine knæ, jeg lukkede mine øjne i håb om at jeg kunne lukke det ude "Du fortjener det! Din lille møgso! Du tror rigtigt du kan komme her og ødelægge mit liv, uden der vil ske noget med dig! Tro om igen" smerten kom i endnu en bølge, jeg skreg så højt jeg kunne samtidig med at tårene styrtede ned af mine kinder.

"Mor! Hvad fanden laver du?!" jeg havde aldrig i mit liv været så glad for at høre min brors stemme "SLIP MIG! Hun skal vide hvordan det føles! Hun fortjener det!" Først nu kunne jeg høre at hun græd, nogle arme blev lagt om mig "Er du okay?" min onkel hjalp mig op at stå, jeg åbnede mine øjne og fik øje på min bror der prøvede at holde min mor fra mig, jeg kiggede ned i gulvet lidt væk fra dem: Der lå en golf-kølle! En fucking golf-kølle! Den kvinde der havde født og opdraget mig, havde slået løs på mig med en fucking golf-kølle! Af metal! Er hun fucking sindsyg!

"Jeg hader dig! Jeg håber der er nogle, som gør verden den tjeneste at slå dig ihjel" min mor stod og råbte alt muligt, min onkel åbnede hoveddøren og hjalp mig ud, drengende stod og kiggede uforstående på mig "Shiela har ringet efter politiet, de er her om lidt" Han hjalp mig ned og sidde på trappetrinet, jeg sad bare og kunne ikke sige noget, jeg var så rystet, jeg græd og rystede helt vildt meget, jeg kunne slet ikke stoppe.

"Hvad er der sket?!" David satte sig på knæ foran mig og lagde hans hånd på mit ben, jeg kiggede bare ned i jorderen og sagde ingenting.

"Hun blev overfladt af hendes mor" min onkel aede mig forsigtigt på armen, jeg tog min hånd op for at tørrer nogle tårer væk "Hun sagde at Jeg havde ødelagt hendes liv" David rejste dig og stilede sig ved siden at Josh, jeg kiggede for første gang op på drengende, de kiggede alle 4 på mig med et bekymret blik "Det har du ikke, hvis der er nogen som har ødelagt det, er det hende selv, hun er bare for kujon-agtig til at indse det" min onkel rejste sig og gik ind.

Tyler satte sig ved siden af mig, han lagde sin arm omkring mig "Det skal nok ordne sig alt sammen" han gav mig et kys på kinden.

Vi kunne se og høre den blå og røde-sirene komme tættere på, den stoppede lige udenforan vores hus, en gammel lille tyk mand og en høj flot ung mand kom ud af politi-bilen "Er det jer der har anmeldt et overfald?" Den gamle mand stod og kiggede afventende på os, mens den unge kom over imod os.

Han satte sig på knæ foran mig, præcis ligesom David havde gjort før, han vendte hurtigt hovedet om mod den gamle "Matts er du blind? Eller dum?" han tog min hånd "Hvad hedder du søde?" han var ret pæn og det at han var omsorgsfuld gjorde ham endnu bedre. 

"Mit fuldenavn er Rebecca Ann West, men alle kalder mig Beck" han nikkede og tog en notesblock frem fra sin lomme, med den hånd han ikke holdte mig i hånden med "Mit navn er Max Green, Vi fik ikke helt fat i, hvem er det der har overfaldet dig?" han rakte notesblocken til Matts "Min mor overfaldt mig med en golfkølle" hans øjne blev helt store, han kiggede direkte ind i mine "Og hvor befinder din mor sig nu?" han sendte mig et opmuntrende smil, jeg løftede min hånd og pegede bagud "Inde i huset sammen med min bror, onkel og min onkel's kæreste" han vendte hurtigt blikket mod betjent Matts, han mimede et eller andet.

"Green, tager du ikke Miss West med lidt væk herfra" Betjent Matts gjorde tegn til at han ville gå ind, Max nikkede og rejste sig samtidig med han hev mig væk fra dørtrinet.

Betjent Matts gik ind og lukkede døren efter sig, Max havde hevet mig med over til hegnet, drengende var gået med som et selvfølge "Beck grunden til at jeg har taget dig med herover, er af hensyn til sikkerheds mæssige årsager, og på menneskesprog betyder det at: Vi ikke kan have at hun gør mere skade på dig" jeg nikkede forstående til ham, han studerede min krop "Hvor er det hun har slået dig?" jeg sank en klump og tørrede mine kinder af i mit ærme "I ryggen" han kiggede på mig samtidig med at han langsomt gik om bagved mig.

Han hev op i min trøje og ud-stødte et gisp "Beck din ryg er helt rød og blå, vi bliver nødt til at tage på hospitalet og få det tjekket før vi kan skrive en report" jeg nikkede og snøftede, han hev trøjen ned igen og kom om foran mig igen.

Idet samme gik døren op og ud kom min mor iført håndjern med betjent Matts gående efter sig, hun kiggede over på mig "Det er det værd! Rebecca! Det er så meget det værd!" jeg var lige stoppet med at græde og nu kom tårene igen, Max lagde sine arme om mig "Hun skal nok få hvad hun fortjener" han slap mig og kiggede over imod døren, min bror var på vej over imod os.

"Beck det er jeg virkelig ked af" han kiggede på mig med et trist blik, jeg trak på skulderene "Sådan er hun bare" jeg stod og viftede luft i hovedet på mig selv, for at stoppe med at græde.

"Beck har du en, der kan køre dig til hospitalet?" Max kiggede bekymret på mig, jeg nikkede "Okay, jeg finder dig derude så! For at skrive min report" han gik over imod politi-bilen, som min mor og Betjent Matts allerede sad i.

 

                         *******************************************

 

"Og så kom i" jeg kiggede på Matts, som stod med sin notesblock og skrev ned "Okay, men det var alt, Tak for samarbejdet" Han rakte sin hånd over imod mig, jeg tog imod den "Vil du ikke hilse Max og sige tak" jeg var lidt skuffet over det var Betjent Matts og ikke Max der var kommet, når nu han havde sagt at han ville finde mig på hospitalet, Han nikkede og gik ud.

Lægen kom ind på stuen efter lang tids fravær, han satte sig på en stol overfor mig "Der er ikke sket noget sådan sindsygt alvorligt, men din ryg har det ikke særligt godt, og den slemme smerte du snakker om vil ikke forsvinde lige med det samme, så du bliver nødt til at tage sådan en lille fætter" han rakte mig en pakke smertestillende "Du skal tage en om morgnen, en til middag, og en til aften" jeg smilede og nikkede, jeg rakte pillerne til Jason for at han skulle passe på dem.

"Din ryg må ikke blive overbelastet, så sørger for at slappe af! Og du må ikke gå for meget, så vi låner dig en kørestol" Lægen så rigtigt glad ud, jeg kiggede uforstående på ham "Doctor, jeg forstår ikke hvorfor jeg skal låne en kørestol når det er ryggen der er noget galt med og ikke benene" Man skulle evt. lade vær med at drikke i arbejdstiden?! Jeg skulle på ingen måde sidde i kørestol!

Han skubbede sine hornbriller længere op "Hvis nu vi siger at de nerver der styrer dine ben er ´ømme´ og derfor kan blive langtid skadet, og for at forhindre det, er din ryg nødt til at slappe af og det gør den lidt mere i en kørestol" han havde sikkert ikke nogen idé om hvad han sad og sagde! Men bare sagde det for at virke klog, jeg hader læger!

En sygeplejeske kom gående ind på stuen med en tom kørestol "Er du klar til at komme afsted?" jeg rullede med øjnene og rejste mig, jeg gik over imod stolen, jeg kunne godt mærke at det gjorde pisse ondt at gå men jeg prøvede at lade som ingenting.

Jeg satte mig i kørestolen "Jeg hader mit liv" Jason grinte og gik om bag kørestolen og begyndte at skubbe den ud fra stue'en "Det er kun en uge højest" Lægens dumme stemme gjorde mig irriteret.

Ude i venteværelset stod: Onkel Martin, Shiela, Nate, Tyler, David og Josh, de kiggede alle på mig med bekymrede blikke, jeg rullede bare med øjnene "Jeg skal side i denne her handicap-stol! I en uge!" jeg sendte dem et surt blik, Min onkel kom tættere på os "Hvad sagde lægen ellers?" jeg sukkede og rullede med øjnene, Jason rystede på hovedet "Hun skal slappe af, og tage 3 smertestillende om dagen, og hun må ikke gå for meget rundt" han begyndte at gå sammen med de andre, jeg tog min mobil frem da den begyndte at ringe "HAllo?" jeg kiggede mig lidt omkring "Hej Beck, Det er Louis! Kan vi snakke sammen?" jeg sukkede og hev i håndbremsen på stolen "Louis, kan vi ikke gøre det imorgen eller noget jeg har virkelig ikke energi til det idag" jeg rejste mig men blev skubbet ned igen, jeg sendte Jason dræberøjne, han mimede ´lægens ordrer´ "Jo selvfølgelig! Vi ses" jeg kunne med det samme høre bip-lyden, han havde bare lagt på! Var han sur på mig? Når men fuck da ham så!

Vi nåede til bilerne "Onkel? Selvom klokken er mange kan vi så ikke gøre det idag?" jeg prøvede at lave hundehvalpe-blikket, han grinte og kiggede op på Jason "Hvis jeg sagde ja, tror jeg din bror ville slå mig ihjel" jeg vendte mit hoved og kiggede på Jason "Vel vil han ej, han ville aldrig stå i vejen for Kaylan's chance for at slå igennem" jeg sagde det så sarkastisk som muligt, han trak på skulderene "Jeg ville aldrig drømme om at sige nej!" drengende grinte.

 

 

               ***********************************************************

"Når Shiela hvad syntes du?" vi var lige blevet færdige med at spille, hun smilede til mig og nikkede "Jeg syntes det var fantastisk! Jeg kan nok godt skaffe nogle jobs til Kaylan" min onkel smilede stolt til mig, jeg rejste mig fra den høje stol jeg havde siddet på og satte mig ned i kørestolen.

Jason som stod med sin næse begravet i sin telefon begyndte at grine "Hvad er det, der er så sjovt?" Jeg kiggede på ham med trætte øjne, de der piller gjorde mig pisse træt "Jeg kom bare til at tænke på hvor sjovt det ville se ud, hvis i skulle optræde mens du sad i kørestol!" de andre begyndte at grine, jeg sendte ham bare dræberøjne "Nok lige så sjovt som det ser ud, når du har shinet dig op til at gå i byen" de andre begyndte at grine endnu mere, Jason rystede bare på hovedet, han havde stadigt ikke fjernet sit blik en eneste gang fra mobilen.

"Fair nok, HaHa! Beck du skal nok snakke med Louis snart!" han kiggede for første gang på mig, jeg trak på skulderene "Jamen okay så??" lidt random sagt men okay?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...