I don't want you in my life! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 26 dec. 2012
  • Status: Færdig
Rebecca eller Beck som alle kalder hende er en helt nomal pige på 17år, hun fester, hænger ud med vennerne Josh, David, Tyler og Nate, snakker om drenge, skændes med sine forældre Trish og Charles, alt som normale piger på hendes alder gør! Bortset fra at Beck er foresangeren i bandet "Kaylan" som er på vej til at blive opdaget. Men når man er på vej mod toppen er det godt at man kender nogle som har prøvet det, Louis Tomlinson! Beck's storebror Jason's Bedste ven igennem mange år. Men alt det pres fra managers, pressen, familien osv. kan Beck klare det? Eller vil det stige hende til hovedet? Og Hvad sker der når en tragisk ulykke rammer Beck's liv?

20Likes
52Kommentarer
5191Visninger
AA

5. The day after....

Jeg havde fået Nate overtalt til ikke at tage på hospitalet, jeg havde sagt til ham at jeg ville se hvordan jeg havde det imorgen og hvis jeg ikke havde det bedre ville jeg tage på hospitalet.

Jeg var på vej hjem fra Nate, vi havde rigtigt aftalt at isolere os i nogle dage, men efter det med Tyler lød det at komme hjem vildt tiltalende, Nate forstod mig godt,  han havde valgt at blive hos hans forældre eftersom han ikke gad og møde Tyler.

Jeg stod udenforan mit hjem, jeg hev hætten fra den hættetrøje jeg havde lånt af Nate over hovedet og gik ind, det galte bare om at komme op på mit værelse før jeg mødte nogle, jeg havde virkelig ikke lyst til at snakke med hverken mine forældre eller Jason.

Jeg stod i entré'en og tog mine sko af, da jeg endelig havde fået dem af gik jeg med lange skridt op af trappen, jeg var nået til det sidste trin 3 skridt så var jeg der "Beck" jeg kunne genkende Jasons stemme overalt "Jason! Hvad så?" jeg gik med små skridt over imod min dør, jeg håbede virkeligt han bare ville lade det fra tidligere ligge "Beck, kan vi lige snakke sammen?" uden at vende mig om nikkede jeg selvom han ikke kunne se det, jeg magtede ikke den her samtale nu.

"Kan du ikke bare sige hvad du vil nu?" jeg stod og kiggede ind i min dør, for jeg vidste at hvis jeg åbnede den ville han komme her op "Jo, Jeg er virkelig ked af det med Tyler! Det var ikke min menig at det skulle gå ud over nogle andre, han pissede mig bare virkelig af! Undskyld, jeg ved at jeg dummede mig..." Jeg magtede ikke mere af den her samtale, for jeg vidste den kunne blive ved og ved og ved "Det er fint nok Jason, jeg er altså virkelig træt så jeg går i seng nu" jeg lavede et falsk gab, jeg kunne høre han sank en klump.

"Fordi du er verdens bedste lillesøster! Der er sådan et godt menneske der tilgiver sin dumme storebror når han dummer sig gang på gang, derfor jeg en overraskelse til dig imorgen" han lavede sin stemme om, så han lød som en af de der overglade værter fra games-shows "Det lyder fint Jason! Godnat" jeg åbnede døren ind til mit værelse og gik ind, jeg lukkede den hurtigt og gik over og lagde mig i min seng.

 

 

               ************************************************************

 

 Da jeg vågnede kiggede jeg hurtigt på klokken "07:02" det betød at jeg havde i hvert fald to timer før de andre stod op, jeg tog et par rene jogging bukser, en sød t-shirt med skrift og noget undertøj, samt nogle håndklæder.

Jeg gik ud på badeværelset og låste døren, jeg stilede mig foran spejlet, mit ansigt var lidt rødt og hævet men det var ikke så slemt, jeg hev Nates hættetrøje som jeg havde sovet med over hovedet så jeg havde bare arme, jeg havde fået en del blåmærker, jeg foresatte min søgen på skader ved at løfte min bluse lidt op, jeg fik et chok idet jeg flashede nogle slemme mærker og hævelser.

Jeg foresatte med at undersøge min krop, for hver skade der blev opdaget var det som om smerten kom igen, jeg stoppede og gik ind under bruseren, det var som om at det varme vand skyllede nogle af mine bekymringer væk, jeg ville ønske jeg kunne stå herinde forevigt, herinde virkede verden så simpel, jeg blev revet ud af mine tanker da min hånd ramte et af mærkerne på overarmen.

Jeg trådte ud af badet og tørrede hurtigt min nøgne krop i et håndklæde, jeg viklede et andet rundt om mit hår, jeg begyndte at tage det rene tøj på, da jeg var færdig med at tage tøj på kastede jeg hurtigt et blik på sejlet, da jeg havde fundet tøjet frem havde jeg ikke lige tænkt på at en T-shirt ikke ville dække mine blå mærker på armene, så jeg tog Nates hættetrøje udover og så begyndte jeg at dække de røde mærker i mit ansigt.

Da jeg var færdig kiggede jeg igen på uret "09:56" jeg låste døren op og gik ind på mit værelse, jeg tog min guitar og gik videre ned i kælderen.

Jeg havde spillet en halv times tid da Jason pludselig stod i døren "Godmorgen! Er du klar til overraskelsen?" Jeg rejste mig fra den stol jeg havde siddet på og satte guitaren "Jeg har ikke spist morgenmad endnu" Han grinte og kastede en bolle over til mig, jeg greb den og tog en bid "Klar!" Han smilede og rystede på hovedet "Du spiser som en gris!" jeg løftede det ene øjenbryn "Først spiser jeg som Niall og nu spiser jeg som en gris? det er ret random sagt" Jeg kiggede på ham som om han var dum.

 

         *******************************************************************

 

"Hvor langt skal vi gå endnu?" Jeg stoppede op og kiggede mig om, Jeg havde aldrig været i dette område før, jeg vidste ikke engang hvilket område vi var i "Hvor er vi egentlig?" Jason grinte, nok fordi han havde sagt at han ikke ville svare på mine spørgsmål og alligevel blev jeg ved med at spørger.

Vi havde gået i 5 minutter og jeg har virkelig ikke tålmodighed til sådan nogle ting, min guitar taske var tung, men jeg havde selv insisteret på at tage den med så jeg klagede ikke "Vi skal bare lige om hjørnet og så er vi der" Jason pegede og smilede.

Jeg begyndte at løbe, jeg stoppede da jeg nåede til hjørnet "Kom nu!" Jason grinte og løb over imod mig, han pegede på en park.

Vi gik over vejen og ind i parken, Jason gik over imod nogle som spillede min yndlings sport.....Basket, da jeg kom tættere på kunne jeg se at det var Louis og resten af drengende fra One Direction og så Nate.

Da vi kom helt over til dem stoppede de med at spille "Jamen er det ikke Beck, hende der spiller i det mest Awesome band på jorderen?" Harry trådte frem og smilede flabet til mig, jeg vendte mig så jeg stod og kiggede på Jason "Plejer overraskelser ikke at være gode?" de begyndte allesammen at grine undtagen Harry som kiggede fornærmet på mig.

Harry ændrede sit ansigtsudtryk til et ondskabsfuldt smil "Beck det kommer du til at fortryde, at du har sagt" han kom over imod mig, han gjorde tegn til at give mig endnu et kæmpe kram, jeg kiggede tiggende over på Nate for at signalere at han skulle hjælpe mig.

Nate rømmede sig "Beck jeg skal lige hurtigt snakke med dig! Det er vigtigt" jeg nikkede og løb over til Nate, vi gik lidt væk fra de andre "Beck hvad sker der?" Nate kiggede mig ind i øjnene, jeg bed mig i læben og rystede på hovedet "Han skulle til at give mig et rigtigt stort knus" Jeg hev ærmet på hættetrøjen lidt op så han kunne se et af de blå mærker, han så helt chokkeret "Du bliver nødt til at melde ham" Jeg hev trøjen ned igen og rystede på hovedet "Jeg kan ikke, jeg var selv uden om det" Han kiggede forvirret på mig "Hvad mener du?" jeg begyndte at gå tilbage mod de andre "Det er ligemeget".

Jason kiggede smilende på mig "Skal vi komme igang?" jeg nikkede og satte min Guitar taske, jeg kiggede på Harry "Siden det er min overraskelse, må jeg så vælge hold?" Jeg kiggede hurtigt over på Jason som nikkede, og så tilbage på Harry "Jeg vælger Zayn, Liam og Nate" mit blik havde låst sig fast på Harry, Harry begyndte at grine "Når kampen slutter, så fortæl mig lige hvordan det føles at tabe" Harry gik over til de andre fra sit hold, jeg fuldte ham med øjnene "Drenge jeg håber i er gode" Jeg kiggede over på mit eget hold mens jeg sagde det, Liam smilede til mig "Vi Vinder så meget" jeg nikkede "Det håber jeg" Jeg kiggede over på Harry's hold der var igang med at stille op.

 

          ******************************************************************

 

 Vi havde spillet i noget tid og den stod lige 8-8, Harry's hold havde lige scoret, han kom løbende over imod mig og klappede mig hårdt på armen "Sådan skal det gøres" det gjorde sygt ondt, jeg anstrengte mig for ikke at vise det, jeg prøvede at kigge den anden vej men Harry havde set smerten i mit ansigt.

Han lagde forsigtigt hånden på min ryg, mens jeg tog mig til armen "Det må du virkelig undskylde! Er du okay?" Harry kiggede på mig med et bekymret blik, jeg havde ikke kendt ham i særlig lang tid men det var første gang han var seriøs!

Jeg nikkede, men før jeg vidste af det, var han i gang med at hive mit ærme op, da han fik øje på et af mine blåmærker kiggede han underligt på mig "Det var da ikke, der jeg slog dig" jeg rystede på hovedet og prøvede at lade som om det ikke var noget "Tro det eller ej men jeg har altså slået mig før" Jeg sagde det med en sarkastisk stemme, så han følte sig dum, han kiggede beskyldene på mig "Når når!" jeg hev ærmet ned og smilede til ham.   

 

  

       ***********************************************************************

 "Er det ikke Taber-Brian?" Nate pegede over imod en dreng som stod og stirrede på os, jeg nikkede og gik over imod ham "Nærmere Stalker-Brian" Jeg sagde det lige højt nok til at Nate kunne høre det, men samtidig så lavt at Brian ikke kunne høre det.

"Brian? Hvad laver du her?" Jeg stod 3 meter fra ham, han kiggede på mig og smilede "Din mor sagde du var her! Jeg vil gerne have det overstået! Er der noget jeg kan gøre for dig frue?" Han bukkede høfligt, jeg grinte "Hvordan ved du hvor jeg bor? Eller det kan være ligemeget! Du kan tage min Guitar taske, den ligger derovre" jeg pegede, han fulgte min hånd med øjnene "ER DET ONE DIRECTION?" Han kiggede på mig, jeg kunne se at han var en fan, jeg nikkede. 

Brian og jeg gik over imod dem "One Direction? Det er fanboy! Fanboy? Det er One Direction!" jeg kiggede irriteret på Brian, som kiggede skiftevis på drengende, han var pænt meget oppe og kører, Harry kom over til mig og hviskede "Er han ikke lidt for ung til dig?" jeg gav ham en albue i maven, så han mistede vejret "Harry er du kærester med hende?" Brian stod og pegede på mig, som jeg var en eller anden særling, Harry grinte "Ja så meget!" Jeg tror ikke at Brian opfattede Harry's sarkasme, for han stod med åben mund. 

 

____________________________________________________________________________________________-

Sorry for et lidt random kapitel! Men har ikke rigtigt haft tid til at skrive på det, for jeg har været ude og fejre at jeg har fået 10 i Engelsk! <3 Men bare rolig der skal nok "Ske" noget i næste kapitel.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...