I don't want you in my life! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 26 dec. 2012
  • Status: Færdig
Rebecca eller Beck som alle kalder hende er en helt nomal pige på 17år, hun fester, hænger ud med vennerne Josh, David, Tyler og Nate, snakker om drenge, skændes med sine forældre Trish og Charles, alt som normale piger på hendes alder gør! Bortset fra at Beck er foresangeren i bandet "Kaylan" som er på vej til at blive opdaget. Men når man er på vej mod toppen er det godt at man kender nogle som har prøvet det, Louis Tomlinson! Beck's storebror Jason's Bedste ven igennem mange år. Men alt det pres fra managers, pressen, familien osv. kan Beck klare det? Eller vil det stige hende til hovedet? Og Hvad sker der når en tragisk ulykke rammer Beck's liv?

20Likes
52Kommentarer
5283Visninger
AA

22. Problems kys

Becks synsvinkel

Klokken var omkring 5, jeg havde lige forladt Eleanor og Niall, vi havde besluttet os for at gå hver til sit efter 2 timer med snak osv. med hver til sit mener jeg at gå i seng igen, fordi vi var alle 3 ret trætte.

Jeg sad med Jasons brev i hånden og overvejede at læse det, men jeg vidste at hvis jeg gjorde det, ville jeg få det 100 gange værre end jeg havde det i forvejen og jeg syntes allerede at jeg havde det forfærdeligt med hedeture, rysten, halsbrænd, hovedpine, kvalme osv.!

For ikke lige at glemme sorgen over Jason, selvom jeg havde lukket den ude! Jeg ville ikke håndtere det! Jeg havde brug for at komme igennem det med stofferne også kan jeg begynde at tænke på at komme over Tyler og håndtere Jasons død.

Jeg var nødt til at læse det! selvom jeg ikke havde lyst, var jeg nødt til det! Jeg foldede brevet ud, jeg besluttede mig for at læse brevet højt, bare så jeg var sikker på at det der stod sev ind. "Til min lillesøster Beck" sagde jeg lavt med gråd i stemmen, jeg kunne mærke at tårene løb ned af mine kinder og jeg fik en trykken for brystet, jeg lavede brevet på sengen og tog mine knæ op til mig, jeg lagde mine arme om dem og sad og hulkede lidt ind i dem.

Nuuurh søde lille beck har følelser! Isn't that cute?! "Stop!" sagde jeg bedene, jeg ville have stemmen til at stoppe! Jason døde sikkert pga at han skulle sende det der brev! hahahaha! Det er DIN skyld at han døde! Beck forhelvede! hvordan kan du sidde og have ondt af dig selv? Når det ikke engang var dig, der havde det tætteste forhold til Jason? Det var jo 1D drengende!  De har lov til at sidde og græde om natten pga hans død! for de kendte ham! Du, Beck kendte ham næsten ikke! Du kendte den person han var engang! Jeg tog en pude op og begravede mit ansigt "Stop nu! Vær nu sød at stoppe!" sagde jeg bestemt mens min stemme var meget skrøbelig. HAHAHA! Beck, jeg troede du havde lært det! Jeg er ikke sød! Du skulle seriøst få noget hjælp! Du har ingen rygrad! Du græder og græder over alt og ingenting! Tag dig dog sammen kvinde! Hvis du vil have folk til at respektere dig, så ved du hvad du skal gøre! GØR DET!

Havde stemmen ret? Gu' havde den så! Jeg tog en dyb indånding og rejste mig fra sengen. Jeg kiggede mig omkring, der var ingenting! I hvert fald ikke noget jeg kunne bruge nu! Jeg åbnede langsomt døren og gik ud af 'mit' værelse.

Jeg løb nærmest ned i køkkenet, godt at de andre var gået i seng, de lå sikkert og snorksov lige nu! Jeg kiggede mig omkring, køkkenet var helt mørkt bortset fra lidt lys der kom ind igennem et stort vindue.

GOOD GIRL! Nu går du hen til køkkenborderet og åbner skuffe nummer 4! You can do it! Jeg tog en dyb indånding og gjorde som stemmen befalede, jeg åbnede langsomt skuffen og der lå en stor skarp kniv og kiggede på mig.

Tag den op! Jeg tøvede lidt men stemmen blev ved! Tag den op! Tag den nu op din nytteløse kælling! You know, what you have to do! Then do it! Jeg tog hurtigt kniven op og knaldede skuffen i, fuck mand! Du er så ynkelig! Nu vækker du jo allesammen! Skynd dig! Nu! Kom igang! jeg bed mig hårdt i læben og løftede kniven, Do it your little bitch! det er det eneste du kan finde ud af! Jeg løftede forsigtigt op i min t-shirt så mine cutter-ar kom til syne, jeg førte forsigtigt kniven ned imod min mave "Beck Lad vær" sagde en bekendt stemme, hvilket gav mig et chok og fik mig til at tabe kniven på gulvet.

Jeg kiggede op og fik øje på Jason!!!? Tårene begyndte at strømme ned af mine kinder og jeg begyndte at ryste "D-D-Det k-k-kan ikke passe" fik jeg fremstammet, Jason trådte et skridt tættere på mig hvilket fik mig til at træde et tilbage, hvad fanden skete der lige? Jason var død! Jeg så hans lig i kirken!

Jeg følte den største ubehag, ved at stå her foran Jason, tankerne fløj rundt i mit hoved! Var jeg ved at blive sindsyg? "Beck, du skal ikke være bange" sagde han roligt og Signalerede det med sine hænder. 

"Men du er død! Jeg så dit lig! Jason du lever ikke længere" nærmest råbte jeg, Lad hende dog være! stemmen råbte men jeg forstod ikke hvorfor? Jason kunne jo ikke høre hende! "Nej Jeg vil ej! Du ødelægger min søster og det vil jeg ikke give dig lov til!" råbte Jason, HAHAHA! Som om du har mulighed for at redde hende! Jeg styrer hende! og der er intet du kan gøre ved det! "Det er noget du tror! Du er lige så stor en del af Beck som jeg er!" sagde Jason bestemt og der gik det op for mig, det var ikke Jason! Det var ligesom en god udgave, af min fortrolige person! Og måske var skikkelsen af Jason bare noget min underbevisthed havde lavet?!

De blev ved med at skændes i noget tid, det blev værre og værre! Til sidst blev det for meget! Jeg blev nødt til at vælge imellem dem! Jeg kunne ikke klare det her mere! Jeg blev nødt til at give efter for den første stemme!

Den der ville have at jeg cuttede! for jeg vidste at den ikke ville stoppe og jeg havde ikke styrke til at stoppe den! mens at den anden først lige var kommet til! Så den var ikke så vant til alt, det her og vidste slet ikke hvad det krævede at hjælpe mig! Hør lige mig! Det lyder jo som om at det er rigtige personer!

Jeg satte mig grædende ned på gulvet, mens jeg hørte Jason stemmen råbe alt muligt om at jeg skulle stoppe, mens den anden stemme grinte sejr-risk. 

Jeg førte kniven hen til min inderarm, det var lang tid siden at jeg havde gjort det der, men det virkede bare som det rigtige at gøre det på armen. Jeg trykkede først kniven stille og rolig ind mod min arm og derefter pressede jeg den hårdt mens jeg kørte den op og ned af armen. 

Jeg sad i noget tid og cuttede i min arm mens at stemmerne råbte af mig men mest af hinanden, lige indtil at kniven blev hevet ud af min hånd "Beck for helvede!" sagde den stemme der tilhørte Louis, jeg behøvede ikke engang at kigge op for at vide at det var ham!

Jeg havde slet ikke hørt ham komme ind pga. stemmerne men nu var det som om at stemmerne var forsvundet, jeg kiggede hurtigt over imod hvor Jason havde stået før, der var ikke et eneste tegn på at han havde været der. 

Jeg mærkede en hånd på min arm, hvilket fik mig til at kigge forsigtigt op på Louis som var igang med at sætte sig foran mig "Hvad er det der sker?" spurgte han med stemmen fuld af tristhed, jeg rystede på hovedet "Jeg ved det ikke, jeg så Jason" sagde jeg stille, Louis aede forsigtigt min arm "Jeg ved godt at det er svært for dig at komme videre, men du skal vide at vi andre har det på samme måde! Vi bliver osse kede af det når vi ser et billedede af ham eller bliver mindet om det der skete" sagde Louis gav mig et kram, Louis havde misforstået det jeg mente, men jeg vidste at hvis jeg fortalte ham det, ville han ikke forstå det alligevel, så jeg lod vær.

Louis slap mig og lagde sin pande op af min "Det skal nok gå Beck" sagde han stille, jeg vidste at han havde meget svært ved situationen men....Kys ham! Hvad? Stemmen havde lige snakket til mig mens jeg var sammen med Louis?! Det havde den aldrig gjort før! Hvad var det lige, det var ved at udvikle sig til?! Jeg bed mig i læben, kys ham nu! Jeg vidste at stemmen ikke ville stoppe, så jeg tog chancen! Jeg kyssede ham.

 

                      ********************************  

Harrys synsvinkel

Niall, Zayn, Louis, Liam, Danielle, Eleanor, Beck og Jeg sad og var igang med morgenmaden, klokken var omkring 11, jeg var lige stået op mens nogle af de andre havde været oppe i noget tid.

Eleanor sad overfor Louis og hun blev ved med at skule til ham og sende ham sure blikke, mens han bare stirrede ned i sin morgenmad og spiste lydløst, Beck sad for bordenden med sine høretelefoner på, da jeg havde sagt noget til hende om dem, havde Louis afbrudt mig og givet hende lov.

"Louis, vil du være sød og række mig kniven?" spurgte Danielle med et smil på læben, Louis kiggede hurtigt op på Eleanor som om at hun skulle give ham lov, hvorefter han tog kniven og rakte den til Danielle. "Tak" sagde Danielle akavet og kiggede spørgende på Liam, som bare trak på skulderene.

Hvad fanden skete der? Var jeg gået glip af et eller andet? "Problemer i Paradise?" spurgte jeg for sjovt for at løfte stemningen, men det hjalp ikke! De ignorerede mig bare begge to, hvilket irriterede mig gevaldigt.

"Louis?" spurgte jeg insisterende,  hvilket fik ham til at kigge op på Eleanor igen, hun sendte ham et strengt blik. Louis kiggede ned i sin mad igen og begyndte at spise igen, jeg slog min hånd ned i borderet for at få deres opmærksomhed, lidt overdramatisk men jeg var nødt til at vide hvad der foregik!

Det virkede, de kiggede begge to på mig! faktisk kiggede de allesammen på mig undtagen Beck, men hun kunne ikke høre noget så det var fint nok. "Har i tænkt jer at fortælle mig, hvad der foregår?" spurgte jeg neutralt, Louis tog en dyb indånding og nikkede "Jeg har dummet mig........Big time" han hviskede det sidste, hvilket fik Eleanor til at rejse sig fra sin stol og gå ind mod Louis´ værelse med hurtige skridt.

Jeg kiggede lidt efter hende, før jeg vendte mig imod Louis igen "Hvad har du lavet?" spurgte jeg bekymret, han nikkede ned mod Beck. Tanken slog mig med det samme, han havde været i seng med Beck! Men Louis er sgu da ikke så dum, han ville aldrig gøre noget der kunne ødelægge hans forhold til Eleanor!

"Har du været i seng med Beck?" spurgte jeg uden af tænke over det, Louis så forskrækket på mig "Nej! Det ville jeg aldrig gøre imod Eleanor! Jeg vågnede i morges ved at der kom et brag udefra køkkenet af, det varede lidt før at jeg tog mig sammen til at undersøge det, men da jeg gjorde det, fandt jeg Beck sidde og cutte på køkkengulvet. Jeg prøvede at trøste hende og sådan, men det endte med at hun kyssede mig" sagde Louis og bed sig i læben, men hvorfor var Eleanor så sur på Louis og ikke Beck?

Jeg havde en underlig følelse indeni, det var som om at jeg var forvirret over deres kys? Men hvorfor var jeg det? "Hvad sagde Eleanor til det, da du sagde det til hende?" spurgte Zayn og løftede sine øjenbryn, Louis sukkede og rystede på hovedet "Jeg fortalte hende det ikke, hun så det" sagde han med stemmen fuld af skam, først der gik det op for mig: Louis havde ikke stoppet kysset! Han havde stadig følelser for Beck! Hvordan kunne han gøre det imod Jason?! For 2 år siden havde Jason bedt Louis, om at passe på hans lillesøster og nu ville Louis have hende! Jeg havde ærlig talt troet at han var kommet videre, med Eleanor! Jeg kunne mærke at en bølge af vrede vældede ind over mig.

Jeg rømmede mig "Hvordan kunne hun nå og se et kys der varede 2 sekunder?" spurgte jeg med en falsk forvirring i stemmen, jeg kendte godt svaret men jeg ville høre ham indrømme det, Louis kiggede beskyldende på mig, han havde så meget gemnemskuet mig.

Louis åbnede sin mund og skulle lige til at sige noget men han stoppede, da man kunne høre Beck hviske noget "Stop nu, vær sød...Jeg kan ikke mere, jeg har gjort alt du har bedt om" selvom hun hviskede det meget lavt, kunne vi godt høre det meste af det, vi sad alle og kiggede ned mod hende, hun sad bare med ansigtet ned imod borderet mens hun pressede høretelefonerne ind mod hendes øre.

Niall sukkede hvilket fik os andre til at kigge over på ham "Hvad er der Niall?" spurgte Liam stille, Niall kørte fustreret sine hænder igennem sit hår "Jeg tror slet ikke, at vi er klar over hvad vi er gået ind til" sagde han og hentydede til Beck, Louis trak på skulderene "Måske ikke, men vi bliver nødt til at prøve på at hjælpe hende og vi ved at hun aldrig ville melde sig ind på et rehab-center frivilligt" sagde han sorgmodigt, Niall trak på skulderene "Men det ville være det bedste" sagde han bestemt, Louis sendte ham et fornærmet blik og skulle til at sige noget men lod vær da Beck pludselig bare rejste sig fra borderet.

Vi fulgte hende allesammen med øjnene, mens hun gik over og åbnede forskellige køkkenskabe, udfra hendes smækken med skabslågerne, gik jeg udfra at hun ledte efter noget. Louis rejste sig og gik over til hende, hun tog sine høretelefoner af da han tog fat i hendes ene arm "Jeg har brug for de piller, I fik af lægen" sagde hun grædefærdig, Louis nikkede og åbnede et af skabende "Der har jeg ledt!" sagde Beck irriteret.

Louis rykkede på nogle skåle inde i skabet og tog pilleglasset ud, han rakte det over imod Beck og hun hev det ud af hånden på ham. Beck skruede hurtigt låget af og hældte nogle piller over i sin hånd, hun tog sin hånd op til sin mund og slugte dem hurtigt.

Beck gav pilleglaset tilbage til Louis, hun tænde for vandhanen og lænede sig ind over vasken for at drikke noget vand. "Hvor mange tog du?" spurgte Louis nysgerrig, hvilket fik Beck til at vende sig om imod ham "Et par stykker" sagde hun og lagde sine arme om sig selv, det var som om at hun prøvede at trøste sig selv? Louis sukkede "Beck, du må kun tage en af gangen" sagde Louis bestemt, Beck rystede på hovedet "Det går nok" hun virkede nervøs, hun vendte sig væk fra Louis og hviskede noget igen, men denne her gang var det kun Louis der kunne høre det, Han sendte os et underligt blik og lagde så en hånd på Becks ryg som fik hende til at stivne.

"Beck, hvem snakker du til?" spurgte han forvirret, Beck vendte sig om imod ham "Det er ligemeget" hun prøvede at sende ham et smil, men det blev til at akavet udtryk. Beck begyndte at gå ind imod stuen med hurtige skridt, vi andre blev bare siddende mens at Louis kom over og stilede sig ved siden af Liams stol.

Niall rejste sig langsomt og gik ind i stuen til Beck "Niall, den stopper ikke! Den plejer at stoppe, når jeg tager stoffer eller drikker men den bliver bare ved!" råbte Beck bange, Hvad snakkede hun om? Hvad stoppede ikke? jeg rejste mig og gik ind mod stuen, lige inden at jeg trådte ind i stuen vendte jeg om imod de andre "Kommer i?" spurgte jeg og tog det sidste skridt.

Beck sad i sofaen og rystede mens at Niall sad ved siden af med armende om hende, jeg rømmede mig for at gøre dem opmærksom på at jeg var der "Hvad er det, der ikke stopper?" spurgte jeg afventende, Beck kiggede op på mig "Du ville ikke forstå det Harry" sagde hun stille med gråd i stemmen, jeg gik over imod hende og satte mig på knæ foran hende "Det ved du da ikke" sagde jeg trøstende og tog hendes hånd, Beck rystede på hovedet "JEG kan ikke sige det" sagde hun og kiggede over på Niall, jeg gloede lidt uforstående på hende "Ahva?" sagde jeg og kiggede skiftevis på Niall og hende.

"Så jeg må gerne sige det?" spurgte Niall forvirret præcis som mig, Beck nikkede stille og begravede sit ansigt i sine hænder.

De andre kom endelig ind i stuen, Niall gjorde tegn til dem om at de skulle sætte sig ned og de gjorde som han befalede "Beck har....." før Niall nåede at sige mere, rejste Beck sig op "Jeg kan ikke være her imens du fortæller dem det" sagde hun trist og løb ud af rummet, Niall sukkede men forsatte så "Denne her stemme inde i hovedet, som fortæller hende at hvad hun skal gøre såsom at cutte, tilgive Tyler eller endda kysse Louis, den plejer at stoppe når Beck drikker eller tager stoffer men ikke denne her gang" sagde Niall alvorligt og kiggede over på Louis for at se hans reaktion, men Louis sad bare og så fornærmet ud "Så kysset tidligere var slet ikke Becks ønske?" spurgte han såret, vi kiggede alle over imod døren da et fornærmet suk lød derovre fra. 

"Jeg tror bare at jeg går" sagde en grædefærdig Eleanor og forsvandt hurtigt, hvilket fik Louis til at farer op "Nej Eleanor! Vent" råbte han mens han løb efter hende.

 

           *****************************

   Becks synsvinkel

Jeg sad inde på mit værelse med åben dør, så jeg kunne sagtens høre Eleanor og Louis skænderi, hun lød så trist mens at han lød så frustreret. Det var alt sammen min skyld! Hvorfor havde jeg også gjort hvad stemmen havde sagt?! Hvorfor gav jeg efter for den onde stemme? Istedet for den gode? 

Bulub bulub! Beck hvor er din kniv? HAHA! Jeg holdte mig for ørene, selvom jeg vidste at det ikke ville virke! "Gå nu væk!" sagde jeg bedene, stemmen grinte bare og blev ved. Beck du kan ikke styre mig mere! Jeg styre dig nu! Og det ved du vidst godt! "Louis, vi er færdige!.......Jeg elsker dig så meget......men du har åbenbart stærke følelser for Beck! Jeg vidste godt at du havde haft nogle på et tidspunkt, men jeg troede at det hørte til foretiden" Eleanor stemmen var fuld af gråd og det gav mig et stik i maven, JEG var skyld i at deres forhold var dødsdømt! JEG havde knust Eleanors hjerte ved at kysse med hendes kæreste! JEG havde ødelagt deres romance!

"El, lad vær med at sige sådan noget! Jeg ved at jeg har dummet mig men jeg elsker dig jo!" prøvede Louis, de lød begge så triste og det knuste mit hjerte! HAHAHA! Det er din skyld at Eleanor og Louis slår op! Det er din skyld at de ikke er lykkelige mere! Nu vil Eleanor få masser af Hate pga. at hun forlod Louis! Mens at Louis vil få rygte som player! OG du er bare en slut! HAHAHa! Hvorfor begår du ikke bare selvmord? Der er et badekar ude på badeværelset ikke? HahHAHA! Udnyt det dog kælling! Det ville Eleanor sikkert ønske at du gjorde! Og det samme ønsker Louis sikkert osse lige nu! Og resten af 1D drengende! De hader dig sikkert for at gøre Eleanor ked af det! HAHA! Intet formål! Intel Formål! INTET FORMÅL! INTET FORMÅL! INTET FORMÅL!!!!! INTET FORMÅL!! SÅ KAN DU FUCKING LÆRE DET!! "STOP DET!" råbte jeg højt, hvilket fik Eleanor og Louis til at stoppe med at skændes og 5 sekunder senere stod de i døren og kiggede over på mig.

"Hvad sker der?" spurgte Eleanor omsorgsfuld, hvorfor var hun sød ved mig? Hun hadede mig sikkert lige nu! That's the right way to think! That's my girl! Jeg rejste mig fra sengen og gik over imod dem men lige inden at jeg nåede hen til døren, hvor de stod tog jeg min taske, jeg forsatte forbi dem og de råbte lidt efter mig men jeg forsatte bare ud, jeg havde brug for en drink! Selvom jeg vidste at det var et tilbage fald kunne jeg ikke holde stemmen ud! Den skulle væk! Det var den eller mig! Og lige nu havde jeg ikke tænkt mig at tilfredsstille den.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Hej mine fantastiske tålmodige læsere! Et styks kapitel! Ikke rettet eller noget men jeg ville ikke lade jer vente mere! <3 Jeg vil prøve at skrive noget mere nede på min efterskole! men det er svært at finde tiden når der hele tiden sker noget! Så jeg har faktisk kun skrevet når jeg har været hjemme! men jeg skal hjem næsten hele oktober måned så jeg håber at jeg kommer til at skrive lidt mere end jeg har gjort her på det sidste! <3 Men tak for jeres tålmodighed det betyder meget! <3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...