I don't want you in my life! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 26 dec. 2012
  • Status: Færdig
Rebecca eller Beck som alle kalder hende er en helt nomal pige på 17år, hun fester, hænger ud med vennerne Josh, David, Tyler og Nate, snakker om drenge, skændes med sine forældre Trish og Charles, alt som normale piger på hendes alder gør! Bortset fra at Beck er foresangeren i bandet "Kaylan" som er på vej til at blive opdaget. Men når man er på vej mod toppen er det godt at man kender nogle som har prøvet det, Louis Tomlinson! Beck's storebror Jason's Bedste ven igennem mange år. Men alt det pres fra managers, pressen, familien osv. kan Beck klare det? Eller vil det stige hende til hovedet? Og Hvad sker der når en tragisk ulykke rammer Beck's liv?

20Likes
52Kommentarer
5233Visninger
AA

12. Midtpunkt....

Becks synsvinkel

Jeg sad på hospitalet og ventede på lægen sammen med Shiela, min onkel var gået ud på gangen for at ringe til Jason for tyvende gang.

"Hej med jer! Hvordan har ryggen det?" Lægen kom ind på stuen med det største smil på læben, klamfyr89! Jeg smilede til ham "Den har det super! Så jeg behøver ikke kørestolen mere?" jeg nikkede optimistisk til lægen som bare kiggede på mig.

Døren ind til stuen gik op og ind kom min onkel og Jason "Nu når alle er her! Miss West du behøver ikke længere kørestolen, men du skal dog ikke overandstrenge din ryg! Så tag den med ro ik?" og med de ord forlod Lægen stuen igen! Jeg har brug for en ny læge!

Jeg sprang op fra kørestolen og begyndte at danse "Endelig!" men jeg stoppede da jeg fik øje på Jason, han så virkelig fuck'd ud! Hans øjne var helt røde, han så helt bleg ud og utilpas ud, han stod og stennede ned i gulvet "Jas er du okay?" jeg gik langsomt over imod ham, han kiggede op på mig, hans blik var helt fjernt og ondt.

"Jeg har det fint" hans stemme rystede, jeg rystede på hovedet og tog det sidste skridt over imod ham "Det kan jeg jo se, du ikke er" jeg lagde min hånd op på hans skulder, han kiggede hurtigt på den før han skubbede den væk "Jeg har ikke brug for din hjælp" Jasons stemme var helt kold, min onkel der før var igang med at snakke med Shiela, vendte sig om og kiggede på os "Hvad så børn, skal vi komme afsted?" min onkel havde tydeligvis ikke opfattet, hvad vi havde gang i.

"Jeg går ikke nogle steder, før Jason har fortalt hvad der foregår" jeg fast holdte mit blik på Jason mens jeg sagde det med en fast besluttet stemme, Jason vendte sig om og skulle til at gå men jeg tog fat i hans arm "Du skal ikke rører mig!" han hev sin arm til sig og kiggede på mig med foragt i øjnene, min onkel kiggede forvirret på mig og Jason.

"Hvad sker der?" Martin var helt rundt på gulvet, jeg ignorerede ham "Jason hvorfor er du sådan der, imod mig?" jeg kiggede direkte ind i hans øjne, som jeg havde gjort mange gange før, men de var anderledes! det var som om de var fremmede.

Jason begyndte at grine "Der kom det!" han havde det mest flabet smil på læben, jeg trak på skulderene "Hvad?" jeg kiggede på min onkel og Shiela for at se om de havde fattet den men det havde de tydeligvis ikke, Jason bed sig i læben "Dig! Rebecca Ann West! Verdens hovedpunkt! Alt handler om lille dig! Eller lille og lille! Store dig!! Og hvis det ikke handler om dig! ødelægger du bare noget! Jeg kan komme med nogle eksempler: Vores familie! Mors Liv! Mit Liv! Ja mit liv helt klart! Du har ødelagt så meget for mig! Mit venskab med Louis! Mit forhold til Nicole!! Overfaldne var gode smagsprøver på, at du vil gøre alt for at være centrum! Du er så skide selvglad! Du har så travlt med at alle skal summe om dig, som var du dronningen! Hvis du ikke tror på mig så kig dig omkring! Vi er tre mennesker, som er her med dig pga noget du kunne gøre alene! Du er så skrøbelig! Drop det der med at spille hellig! Jeg afskyer dig!" hans stemme var fuld af had, min onkel sagde noget til Jason men han ignorerede ham og istedet vendte Jason bare rundt og gik sin vej.

Jeg kunne mærke tårene samlede sig i mine øjne, min onkel lagde sin hånd på min skulder "Beck det passer ikke, du skal ikke lytte til ham" han prøvede at få min opmærksomhed men jeg stod bare og stirrede efter Jason "Jeg tror jeg går hjem" uden at vente på svar eller noget begyndte jeg at gå.

 

 

                    ********************************************************************   

"Louis her" jeg ud-stødte et lydløst hulk, jeg tog en dyb indånding før jeg svarede "Louis, det er Beck. Jeg har brug for din hjælp..." jeg kunne ikke skjule at jeg græd længere, jeg havde gået rundt i 2 timer eller noget i den stil og jeg var stadig ikke færdig med at græde!

"Beck hvad sker der? Er du okay?" Louis' stemme lød helt bekymret, jeg satte mig på en bænk, i starten af en park ikke så langt fra mit hus "Det er Jason, jeg ved ikke hvad der er med ham! Men jeg tror han, har brug for hjælp" jeg tørrede nogle tårer væk med bagsiden af min hånd, ikke at der var nogle mening med det eftersom de blev ved med at komme.

"Ved du hvor han er?" Louis lød ret neutral, jeg rystede på hovedet men stoppede da det gik op for mig at han ikke kunne se mig "Nej, han stormede ud af døren fordi han var helt vildt sur og jeg har ikke set ham siden" okay! måske lød det lidt anderledes end det var! Men alle detaljer behøves ikke!

"Okay...Jeg vil prøve at få fat i ham! Vi ses Rebecca" Rebecca? Louis plejer da altid at kalde mig Beck! Er han sur på mig over et eller andet? Nej Louis var bare træt, så han tænkte sikkert bare ikke over det! "Ses Lou" jeg lagde på og rejste mig fra bænken.

Jeg begyndte at gå hjemad med hurtige skridt, der var kun 5 minutters gå gang så jeg var sikkert snart hjemme! Det Jason sagde ovre på hospitalet, kørte rundt i mit hoved, jeg vidste virkeligt ikke hvad jeg skulle tænke om det, passede det? Er jeg bare en belastning for ham? En som bare tilfældigvis blev født ind i den samme familie som ham? Betød jeg ikke noget for ham?

Før jeg fik tænkt det igennem begyndte jeg at løbe, jeg havde brug for at komme væk, væk fra de tanker! Væk fra alt! Jeg løb op af den vej som jeg boede på, jeg kom hurtigt op til døren, jeg åbnede den "Hallo?" der var intet svar, jeg havde huset for mig selv, jeg var helt alene! Jeg ville ikke være alene!

Jeg løb op af trappen og videre ind på mit værelse, jeg satte mig på sengen. Det var som om jeg kunne høre Jasons stemme sige "Jeg afskyr dig! Du ødelægger alt! Du var selv uden om det!" den blev ved med at sige det om og om igen, jeg prøvede at holde mig for ørene men det virkede ikke "STOP!" den lyttede ikke til mig, jeg prøvede at overdøve den "you got that one thing! And I need that one thing!" det hjalp ikke stemmen blev bare højere, jeg tog min pude og prøvede at begrave mit ansigt i den for at komme væk. Intet hjalp!

Jeg lagde puden ved siden af mig, jeg kiggede desperat rundt, jeg havde brug for et alternativ, jeg kunne ikke holde stemmen ud, jeg fik øje på saksen.

Jeg lænede mig hurtigt over imod den og tog den op, ville stemme stoppe? Jeg åbnede langsomt saksen og kiggede lidt på den, stemmen gik amok "Du er fed! Du er grim! Du kan ikke synge! Din egen bror hader dig! Præcis ligesom resten af din familie!" jeg fik hurtigt presset saksen ned i min arm, jeg sad og maste al min frustration ned i min arm, STOP! jeg slap saksen så den røg ned i mit skød, jeg kiggede på min arm den blødte! Meget i forhold til sidste gang! 

Min fornuft havde stoppet mig, men den kunne ikke holde mig fra at cutte meget længere. Jeg tog saksen op igen, den var få cm fra min arm, jeg stoppede mig selv og kastede den over i hjørnet hvor jeg havde fundet den sidst, LIAM! 

Jeg fandt hurtigt min telefon frem, jeg gik ind under kontakter og fandt ham. Jeg sad og stirrede ned på min arm mens jeg ventede på han skulle svare.

"Hej det er Liam" jeg vendte min arm, jeg fik helt dårlig samvittighed over den "Liam, Det er Beck. Vil du ikke komme over? Jeg har gjort noget dumt. Jeg kan ikke være alene, jeg stoler ikke på mig selv" jeg sank den klump, jeg havde haft i halsen hele dagen. "Gør ikke noget! Jeg er på vej!" jeg lagde på mens jeg kiggede over i mod hjørnet, jeg rejste mig langsomt, Beck! Hvis du gør det så må du ikke spille musik mere!

Jeg gik et skridt frem mod hjørnet, men vendte mig så om og løb over og satte mig i det modsatte hjørne. Jeg stolede ikke på mig selv! Jeg tog mine knæ op til min hage, jeg lagde forsigtigt mine arme om mine ben mens jeg begravede mit ansigt, så jeg kiggede ned på mine lår.

Jeg sad og hulkede højlydt, hvorfor havde jeg egentlig ringet til Liam? Hvad kunne han gøre? Hvorfor havde jeg ikke ringet til Nate, David, Josh eller Tyler hvis jeg havde brug for en ven? you know! De drenge du har kendt hele dit liv? Hvor er du dum Beck! Du fortjener ikke venner som dem! Du fortjener ikke at Liam kommer over! Han kunne spille musik for sine fans lige nu! Du ødelægger hans karrierer! Jason havde ret!

Jeg løftede mit ansigt og kiggede igen over imod hjørnet, jeg vendte min arm for at se arret, du fortjener det Beck! Hvorfor stoppe nu? Når du er så godt igang med at fucke dit liv op? Det kan godt være jeg græd før men nu stortudede jeg. 

Jeg skulle lige til at rejse mig, da jeg hørte en lyd, lyden af en stemme der tilhørte en engel "Beck!?" Stemmen kom nedefra, jeg kunne hører nogle storme op af trappen, døren blev slået op og ind kom Liam efterfulgt af Harry, Zayn og Niall.

Liam kiggede sig hurtigt omkring før han nærmest fløj over til mig, han satte sig ved siden af mig og lagde hans arme om mig "Det skal nok gå Beck, Jeg er her nu" Liam stemme lød så oprindelig, jeg begravede mit ansigt i hans brystkasse "Liam! Prøv lige at tjekke hendes arm!" Zayns stemme lød helt bange, Liam slap mig og tog min arm "Beck, du skal jo ikke gøre det her! Du ødelægger dig selv" han sagde det i en hård men samtidig bekymret stemmelege, jeg bed mig i læben "Jeg ved det godt men sådan er jeg, jeg ødelægger ting for at være midtpunkt!!" Og jeg var åbenbart i gang med det igen! Du er så dum Beck! Hvorfor beder du dem ikke bare om at gå igen! Så kan du i det mindste få missionen gennemført! Den mission om at begå selvmord!

Jeg kiggede ned på min arm, den blødte stadig! Havde jeg virkelig trykket så hårdt? Liam satte to fingre under min hage og løftede mit ansigt så jeg kiggede ham i øjnene, lige direkte ind i hans store smukke brune øjne "Hvad snakker du om? Hvor kommer det her fra?" han var så sød! Hvorfor ville han overhovedet være venner med mig? Hvorfor var de her overhovedet? Jeg gjorde kun deres liv mere besværligt  "Jason".       

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej Alle <3 Undskyld det først kommer nu men har ikke rigtigt haft mulighed for at skrive! Men håber i syntes det er ventetiden værd! Selvom det er ret deprimerende....<3 Det er ikke rettet sindsygt skapt! så skriv hvis der er noget i ikke forstår! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...