I don't want you in my life! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 26 dec. 2012
  • Status: Færdig
Rebecca eller Beck som alle kalder hende er en helt nomal pige på 17år, hun fester, hænger ud med vennerne Josh, David, Tyler og Nate, snakker om drenge, skændes med sine forældre Trish og Charles, alt som normale piger på hendes alder gør! Bortset fra at Beck er foresangeren i bandet "Kaylan" som er på vej til at blive opdaget. Men når man er på vej mod toppen er det godt at man kender nogle som har prøvet det, Louis Tomlinson! Beck's storebror Jason's Bedste ven igennem mange år. Men alt det pres fra managers, pressen, familien osv. kan Beck klare det? Eller vil det stige hende til hovedet? Og Hvad sker der når en tragisk ulykke rammer Beck's liv?

20Likes
52Kommentarer
5296Visninger
AA

10. Liam Payne you are Amazing!

Jeg kiggede på klokken "03:14" jeg havde virkeligt haft svært ved at falde i søvn og så vågnede jeg klokken lort om natten fuldstændig vågen! Tak lorte sove guder! Jeg havde så mange ting på hjernen, så mange ting som jeg egentlig ikke havde lyst til at tænke på.

Jeg havde fucket tingende så meget op, først det med Tyler men det ordnede sig! Sådan da....Så det med min mor og hun endte sikkert i fængsel pga mig! Hvorfor var jeg osse sådan et forfærdeligt menneske?!

Jeg var selv skyld i den smerte jeg havde i min ryg, jeg var selv skyld i den grimme kørestol jeg skulle side i, jeg var selv skyld i de fucking mærker jeg havde rundt omkring på min krop, jeg var selv skyld i det jeg havde været ude for.

Hvis bare jeg ikke havde provokeret Tyler den dag, var han ikke flippet sådan ud og havde overfaldt mig, Hvis bare jeg havde snakket pænt til min mor i telefonen, havde min far ikke fået nok og så var min mor ikke fuld og sur igår.

Det hele tegnede til at det var min skyld! Det er ikke dem, der er noget galt med, det mig...Det var mig der burde være bag tremmer lige nu! Tårene begyndte at løbe ned af mine kinder, jeg begravede mit ansigt i mine hænder. 

Måske havde min mor ret, måske ville det være en tjeneste for verden hvis jeg døde? Måske skulle jeg selv gøre det for verden? Så jeg ikke kunne ødelægge andre's liv? Jeg løftede mit ansigt fra mine hænder og kiggede lidt rundt, hvis jeg skulle gøre det, skulle det være her på mit eget værelse eller det der engang var mit eget værelse, ingen af mine ting var her! 

Det var helt tomt bortset fra noget gave-bånd  gave-papir og en saks, som stod over i hjørnet.

Mit blik frøs fast på saksen, måske? Nej, det er da latterligt! Eller er det? Rebecca! Du gør det ikke! Men før jeg fik overtalt mig selv til at stoppe, havde jeg rejst mig fra sengen og havde kurs over imod hjørnet med tingende.

Jeg tog saksen op og gik tilbage og satte mig i sengen, nogle folk siger man får det bedre af det, mon det er rigtigt? Jeg nåede ikke at tænke over det, før jeg sad med saksen presset ned mod min arm, jeg fik et chok over hvor ondt det egentlige gjorde, selvfølgelig gjorde det ikke lige så ondt som det de havde gjort mod mig, eller rettelse det jeg selv havde gjort mod mig. 

Det var en fantastisk følelse, følesen af at det osse gik ud over mig! Følesen af at jeg fik hvad jeg fortjente, hvad Tyler og Trish vidste jeg fortjente.

Jeg kiggede på uret fuck "05:09" var der allerede gået så lang tid?! Jeg kiggede ned på min arm, den havde fået nogle grimme ar, men for mig var de smukke, de mindede mig om at det var mit liv! At jeg osse selv bestemte hvornår jeg skulle føle smerte, jeg blev helt høj af den følelse af magt. Den varede ca i 5 minutter før jeg begyndte at føle skam, jeg sad og fucking cuttede! Siden hvornår er jeg blevet sådan en type der cutter?

Jeg havde brug for luft, jeg fik det helt dårligt af at være inde i det her rum, jeg rejste mig fra sengen og lagde saksen under min hovedpude.

Jeg tog hurtigt nogle løse bukser på og en hættetrøje uden over mit nattøj, jeg gik langsomt ud af mit værelse og ned af trappen, jeg fik øje på min kørestol, jeg tager bare ikke den klamme ting med! Men smerten i ryggen da jeg gik ned af trappen, overtalte mig til at genoverveje den beslutning.

Jeg tog hurtigt nogle gamle kawasaki-sko på og åbnede døren mens jeg langsomt skubbede kørestolen ud, jeg lukkede lydløst døren.

Jeg begyndte at gå så hurtigt jeg kunne væk fra huset, jeg ville først sætte mig i stolen når jeg var ude af synsvinkel.

Jeg drejede om hjørnet og satte mig endelig i stolen, fuck hvor elskede jeg egentlig den grimme spasser-stol højt! Jeg begyndte langsomt at rulle derud af, jeg vidste ikke hvor jeg skulle hen, jeg rullede bare, da jeg nåede en kiosk stoppede jeg, jeg kunne virkelig godt drikke en øl! Måske var det ikke lige den bedste idé hvis det gik galt, jeg kunne lige se overskriften "Ung lokal pige fundet død efter druktur i kørestol" yeah don't think so!

Jeg rullede lidt længere, da jeg fik øje på Liam på vej ud fra en 7/11-butik med to store poser, han kom gående over imod mig "Hej Liam" Jeg smilede til ham, idet han passerede mig, han smilede hurtigt igen "Hey du" han gik bare videre, jamen okay så! Jeg ved godt, jeg ikke har snakket sindsygt meget med ham, men han kunne da i det mindste spørger om hvordan det gik eller noget? Ej okay egotripper Beck, gå væk! Ej det rimer!!?

Jeg skulle lige til at rulle videre, da han kom gående baglæns tilbage "Beck? Ej sorry, jeg havde ikke set det var dig" han sendte mig et smil, jeg gengældte smilet, jeg var efterhånden blevet god til facader "Det går nok! Hvad laver du her så tidligt eller sent?" jeg kiggede på posen, han grinte og trak på skulderne "Tidligt! Jeg vågnede med den sygeste trang til slik, chips, sodavand og chokolade, hvad med dig? Hvad er der egentligt sket? Sidst jeg så dig sad du ikke i kørestol vel?" han tilføjede ´vel´ for at beholde den afslappede-stemning, jeg rystede på hovedet "Jeg havde brug for luft, så jeg besluttede mig for at rulle en tur" Jeg lavede en bevægelse med armen som om jeg skulle til at skubbe kørestolen videre, han grinte og nikkede "Kørestolen er for at aflaste ryggen, jeg har hørt noget om at det ikke er så godt for den at blive slået gentagelige gange med en golf-kølle, altså ryggen ikke" jeg kiggede væk fra ham, men jeg kunne mærke at han blev chokeret.

I det næste øjeblik gik han om bag kørestolen og begyndte at skubbe den "Hvor skal vi hen?" jeg prøvede at vende mig om for at se på ham, men jeg fik ondt i nakken af det, så jeg kiggede bare ligeud "Hjem til os" med os mener han vel One Direction drengende? Jeg magtede det ikke, men så igen jeg havde den idé om at jeg ikke havde noget valg.      

 

 

                        ***********************************************************

 

Jeg sad og kiggede rundt på Liam's værelse, han sad i sin seng mens jeg sad i ´stolen´ "Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige, det er jo så forfærdeligt! Ved du hvad der skal ske med Trish nu?" Liam kiggede direkte ind i mine øjne, jeg rystede på hovedet "Liam, måske skulle jeg se at komme hjem ad nu" jeg smilede til ham, han nikkede og lagde sin hånd på min underarm.

Jeg bed mig selv i læben, det svedte ret meget og jeg tror at Liam lagde mærke til det "Det må du undskylde, er du okay?" han rejste sig op, nogle enkle tårer løb ned af mine kinder.

Jeg havde virkelig meget lyst til at fortælle ham, om ´det´ men så ville han jo bare tro det var for at få opmærksomhed, han kiggede bekymret på mig "Beck, er der noget du ikke fortæller mig?" jeg kiggede bare op i loftet, hvad gør man i sådan nogle situationer? Han havde lige totalt læst mine tanker, for i det næste tog han fat i min arm "Må jeg?" uden at kigge på ham nikkede jeg.

Han hev langsomt mit ærme op "Beck, har du selv gjort det her?" han kørte langsomt en finger over et af arne, jeg snøftede og kiggede på ham "Hvorfor har du gjort det?" han kiggede direkte ind i mine øjne, det var som om han kunne se direkte ind i min sjæl, det var en fed men samtidig skræmmende følelse, at han kunne læse mig på den måde.

"Jeg skammer mig så meget over det... men jeg havde brug for at komme ud med mine tanker" jeg hulkede så lavt jeg kunne, for ikke at vække de andre, han kiggede rundt som om han ledte efter noget at sige "Næste gang vil du så ikke ringe og snakke med mig om det, jeg vil gerne hjælpe dig Beck" han sendte mig et trøstende blik, jeg tørrede mine kinder og nikkede "Så du kan godt gå?" han kiggede afventende på stolen, jeg nikkede.

Han tog fat i mine hænder og hev mig op fra den, han lagde forsigtigt sine arme om mig, det føltes så godt, Liam var utrolig! Jeg kunne virkelig godt lide ham, han tog sig på en måde af mig, det var en underlig følelse af at der var nogle der var bekymret for mig, jeg kunne normalt ikke lide den,  jeg ved ikke hvorfor men jeg havde ikke noget imod Liam var bekymret for mig, det fik mig til at føle mig speciel.

 

 

     **************************************************************************

"Liam! Klokken er 12!....Beck?" jeg åbnede langsomt mine øjne og fik øje på Harry og Zayn, jeg kiggede mig hurtigt omkring, Liam og Jeg lå ved siden af hinanden i Liam's seng.

Vi må været faldet i søvn mens vi lærte hinanden bedre og kende, jeg satte mig op i sengen men fortrød med det samme, min ryg gjorde sygt ondt! Mere end den havde i går, nok fordi jeg ikke havde taget min pille endnu!

Jeg krummede mig forsigtigt sammen, Liam satte sig hurtigt op i sengen, jeg vidste ikke engang at han var vågen "Hvad er der galt Beck?" han kiggede bekymret på mig, jeg sendte ham et falsk smil "Jeg tror bare jeg har sovet forkert, vil du være sød at række mig min telefon?" Liam sad lidt, før min hentydning om at de ikke skulle vide det sank ind, han vendte sig og tog min mobil, han rakte den til mig.

Fuck 16 ubesvaret opkald! "Hvad har i lavet?" Harry sendte os et drillende smil, mens han pegede på kørestolen, Liam trak på skulderene "Beck stjal den fra en gammel dame" hvad?! Er jeg nu en kørestols tyv? Jamen tak Liam!

Jeg slog ham i siden og sendte ham et ´det var latterligt sagt´ blik, han grinte "Det var bare forsjovt, Sidste gang......Jeg snakkede med Beck, sagde hun at hun godt kunne tænke sig at vide hvordan det var at sidde i kørestol, så jeg skaffede den og udfordrede hende til at sidde i den i en uge" han smilede stolt til de andre, jeg nikkede og trykkede ind på Jason's nummer.

"Beck?!" Jason's stemme lød urolig, jeg sukkede "Hey Jason! hvad så?" jeg gjorde tegn til Liam om at han skulle skubbe kørestolen herover, han rejste sig og gjorde som jeg befalede "Hvor er du?!" Jason var rimelig meget oppe og køre, jeg satte mig i kørestolen "Hos One Direction" jeg kiggede rundt på drengende som smilede til mig, Jason tog en dyb vejrtrækning "Okay, hvordan har ryggen det? Du har jo ikke fået din morgen pille, men jeg så at kørestolen var væk, så du hader den ikke så meget alligevel" han skulle bare ikke spille flabet over for mig lige nu.

Jeg sukkede "Hvordan tror du den har det? Jackass! Men angående kørestolen, så prøv selv at gå ned af trappen i spasser-tilstand, Vi ses" han skulle bare ikke mobbe mig, når jeg sad i kørestol! Jeg lagde på og lagde mobilen ned i lommen "Drenge, jeg bliver nødt til at smutte nu" jeg begyndte langsomt at rulle ud af Liam's værelse, lige inden jeg rullede om hjørnet vendte jeg mig "Liam Payne du er fantastisk" jeg rullede videre, mens jeg kunne høre at Harry og Zayn udspurgte ham, jeg grinte lidt ved tanken om det.

 

 

 

 

               

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...