I don't want you in my life! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 26 dec. 2012
  • Status: Færdig
Rebecca eller Beck som alle kalder hende er en helt nomal pige på 17år, hun fester, hænger ud med vennerne Josh, David, Tyler og Nate, snakker om drenge, skændes med sine forældre Trish og Charles, alt som normale piger på hendes alder gør! Bortset fra at Beck er foresangeren i bandet "Kaylan" som er på vej til at blive opdaget. Men når man er på vej mod toppen er det godt at man kender nogle som har prøvet det, Louis Tomlinson! Beck's storebror Jason's Bedste ven igennem mange år. Men alt det pres fra managers, pressen, familien osv. kan Beck klare det? Eller vil det stige hende til hovedet? Og Hvad sker der når en tragisk ulykke rammer Beck's liv?

20Likes
52Kommentarer
5211Visninger
AA

17. "Jeg forlader dig ikke"

"Mangler vi nogle kuffeter?" spurgte Reed og kiggede rundt, jeg rystede på hovedet "Nope! Let's go!" sagde jeg og hev mine smøger op af min taske, jeg var så trængende! En fly tur fra USA til England er ikke så fed når man er ryger!

Der var gået 2 dage siden Jasons Exit! Begravelsen var imorgen så Nate, Josh, David, Reed og jeg var taget til the UK! Tyler var blevet hjemme, efter en lille snak om hans og Jasons forhold var vi blevet enige om det.

Vi gik ud af terminalen og den kolde luft føltes fantastisk mod mit ansigt, jeg tændt min smøg og rakte pakken til Reed "Nate, hvad har du booked os ind på?" spurgte jeg, Nate havde stået for bookning af hotelværelser på Glenz mens Reed og Jeg havde stået for flybilletter, Nate slog sig selv i panden "Fuck det havde jeg helt glemt!" sagde han og nassede en smøg fra mig, David gav ham et lille puf "Nate, du ved hvor overbookede de altid er!" sagde David og lignede en der skulle til at græde, jeg lagde en arm om David og gav Nate min lighter eftersom Reed havde sin egen.

"Jeg er ked af at sige det, men så må vi crashe" sagde jeg stille, fuck! mig bo hos min mor! No-No-No-No! "Men jeg har skaffet os et lift!" sagde Nate og rakte sin arm i vejret, jeg vendte mig om idet en bil begyndte at dytte "Min onkel!?" sagde jeg stille til mig selv, Martin holdte lige foran os, han rullede vinduet ned "Hey Venner! Godt at se jer! Smid de der usunde ting! og hop ind!" sagde Martin og sendte os et overdrevet smil, jeg tog et sidste hiv og smed den.

"Skal vi få taskerne ind?" spurgte David og kørte kuffertvognene om til bagagerummet, vi andre fulgte efter og sammen fik vi taskerne ind i løbet af ingen tid, David smækkede bagagerummet mens vi andre steg ind i bilen.

"Kør!" Råbte David for sjovt, da han ærligt talt sprang ind i bilen, Min onkel grinte "Javel ja" han startede bilen og kørte ud fra lufthavnen.

"Det godt at se dig Beck" sagde Martin og sendte mig et smil igennem bakspejlet, jeg sad imellem Josh og David på bagsædet mens Reed sad på forsædet og Nate havde det bagerste bagsæde for sig selv! Jeg sendte ham et lille falsk smil "Er det en ny bil?" spurgte jeg for at skifte emne, Martin nikkede stolt "Jeg fik denne her Baby af Shiela, som bryllupsgave! Det var et virkeligt smukt bryllup, det var synd at du ikke kunne komme" sagde han med sorg i stemmen, jeg trak på skulderene "Jeg havde en koncert" sagde jeg neutralt, det var en løgn men jeg havde lovet mig selv ikke at vende tilbage til England før det var nødvendigt, hvilket det åbenbart var nu.

"Jeg forstår....Når hvor skal i bo?" spurgte han så, Reed begyndte at grine "Godt spørgesmål! Nate skulle havde booked os ind på  Glenz men han glemte det! Så vi ved det ikke" sagde hun og sendte dræberøjne i Nates retning, Nate trak på skulderne "Jeg har sagt undskyld!" sagde han og forsvarede sig selv, Josh rystede på hovedet "Nej du har ikke!" sagde han og kiggede på Nate, Nate sukkede "Så undskyld!" Nate lænede sig ordenligt tilbage.

"Jeg ville gerne tilbyde jer at bo hos os! Men Shiela er en tikkende bombe og det har hun været ligesiden hun blev gravid" undskyldte Martin, Reed nikkede forstående "Hvorfor bor i ikke bare hos jeres familier?" sagde Martin uforstående, Jeg begyndte at grine "Det lyder fantastisk! Reed måske kan min mor præsentere dig for Hr. Golfkølle!" sagde jeg sarkastisk, Martin sukkede "Når du siger det sådan kan jeg godt forstå dig" sagde han og sendte mig et opmuntrende blik i bakspejlet igen!

"Kan du ikke bare køre os til Glenz? Måske har de et værelse eller to" sagde David, min onkel nikkede og drejede og så var vi der faktisk.

David hoppede ud af bilen "Tak for lifted"  sagde jeg og sendte ham et smil før jeg gik ud, en piccolo kom over med en vogn og uden at sige noget begyndte han at tømme bilen "Skal vi bare gå ind?" spurgte Josh piccolo'en som nikkede, så vi gik ind "Wauw! Hvorfor voksede jeg ikke op i England?" sagde Reed og kiggede imponeret op på en lysekrone, Nate grinte og lagde sine arme om hendes skulder bagfra "Vi voksede altså ikke op, i sådan noget luksus! Vi kommer fra gamle knirkende hjem, med en lugt af gamle mennesker" sagde Nate jokende.

Jeg gik de sidste skridt over til Josh som allerede snakkede med skrankedamen, han vendte sig om da han opdagede mig, han havde to nøgler i hånden "Beck de har to værelser ledige! De er ens der er to dobbeltsenge på hver værelse! Så vi mangler....." jeg afbrød Josh og tog den ene nøgle, han havde i hånden "Reed og jeg tager det ene! Så kan i sove sammen som i vil" sagde jeg og blinkede til ham.

"Reedy! Vi skal sove sammen!" sagde jeg og blinkede for sjovt til hende, Hun grinte "Skal vi så sove i ske?" sagde hun og kom over til mig, med Nate efter sig "Jeg vil gerne sove sammen med jer" sagde han med et frækt glimt i øjet, Reed og jeg grinte "Sorry Tiger! Men Beck og jeg skal sove sammen og der er desværre ikke mere plads! Kom Beck vi skal gøre os klar til byen!" sagde Reed og tog min hånd.

 

                                                   *************************************

 

"Er vi der ikke snart?" spurgte Reed irriteret, hun var tydeligvis ramt af hårde tømmermænd fra igår aftes, jeg grinte lidt "Sødeskat! Kirken er lige der! Her" sagde jeg og rakte hende min lommelærke, hun tog imod den og tog sine solbriller af, der var intet sol! Men det var et gammelt trick for at skjule at man havde det dårligt.

Vi gik de sidste få skridt over til kirken, der var ingen mennesker udenfor men vi var osse sent på den "Der er 1 minut til de starter bitches!" råbte David og åbnede døren indtil kirken, vi trådte ind i en fuld kirke og alle kiggede på os! Fordi vi kom for sent åbenbart! Der var 1 minut! 

Min far rejste sig fra den forreste række og gjorde tegn, til at jeg skulle komme derned, Reed tog fat i min arm "Du kan godt klare det! Du er min kælling" sagde hun og gav mig et klap i røven inden hun fandt en plads sammen med drengende bagerst.

Jeg gik med hurtige skridt op til min far, mens alle kiggede på mig! "Hej min skat" sagde han i det han hev mig ind i et kram, jeg lagde mine arme om ham "Hej" sagde jeg stille, han slap mig og jeg kunne se at han græd, han gjorde tegn med armen om at jeg skulle sætte mig ind, ved siden af min mor!! Of couse! Skal jeg osse give hende en golfkølle, som fødselsdags gave?

Jeg satte mig ind uden at sige noget, min far satte sig ved siden af mig og tog min hånd.

"Nu når alle er her kan vi foresætte! Jason Jaden West var en...." jeg fulgte ikke med i hvad præsten sagde da jeg fik øje på kisten, var Jason virkelig død? Nej! han kunne ikke finde på at forlade mig, på den måde! Især ikke efter hvordan vores sidste møde endte, han sagde jo osse at han ville redde vores forhold ligemeget hvad!

Jeg mærkede en hånd på min venstre kind, jeg vidste var min mors men jeg ignorerede den, det var ikke gået op for mig at jeg græd.

"Og Nu vil Jasons far Charles sige et par ord" sagde Præsten og gik et par skridt, så han stod i baggrunden, min far gav min hånd et klem og rejste sig, han gik op og stilede sig hvor præsten før havde stået før.

"Først og fremmest vil jeg gerne sige tak, fordi i allesammen er kommet her idag! Da jeg fik beskeden om at Jason var kørt galt  og ikke havde klaret den,  var min første tanke: At mit liv ikke var værd at leve længere, jeg havde mistet min datter og nu osse min søn, men så for 10 minutter siden skete der noget! Min Datter kom ind af døren, i så det allesammen godt! Men det gav mig håb om at min datter. ville give mig en ny chance for at være hendes far! Jeg er har ikke været en god forældre det indrømmer jeg! Så jeg er virkelig stolt og overrasket over mine børn! Jason var fantastisk og i er enige ellers ville i ikke være her idag! Jason var virkelig vidunderlig! Især overfor den vigtigste person i hans liv, Hans søster! Beck og Jason har altid været rigtig tætte, Jason har været den artige og gode mens Beck elskede fis og ballade, men det var derfor de havde sådan et tæt forhold! Hver gang Beck var i knibe, kom Jason hende til undsætning. I tænker nok: Hvorfor står han og snakker om Jasons forhold til Beck? Men grunden er den, at min sidste samtale med Jason handlede om Beck! Jason var bekymret for Beck, Han havde skrevet det her brev til hende, fordi han vidste ikke om han havde ødelagt deres forhold! Beck? Jeg ved ikke om du har modtaget brevet, men hvis du har lyst, kan du komme herop og sige noget til Jason, jeg tror han lytter med fra oven" min fars tale havde fået mig til at tudebrøle.

Jeg rejste mig fra bænken, mens den eneste i mit hovedet var: Hvilket brev? Jeg gik op til ham og gav ham et kram, han tørrede tårene væk fra mine kinder, jeg vendte mig om imod menneskerne "Hej? Hvis i ikke fangende den er jeg Beck! Jeg har ikke fået brevet! Så jeg ved ikke hvad der står! Men sidste gang Jeg så Jason....gik det mindre heldigt, vi kom op af skændes over at han ville redde vores forhold men det havde jeg ikke lyst til, fordi jeg følte at han havde svigtet mig! Men...." jeg tog mine hænder op og dækkede mit ansigt med dem, jeg havde brug for at tage mig sammen! Jason var død! Eller var han?

Jeg tog en dyb indånding og gik over imod kisten "Beck?" spurgte min far, jeg ignorerede ham og stoppede foran kisten, jeg lagde mine hænder på den og åbnede den langsomt, da jeg fik øje på det blege lig af min bror slap jeg låget og det knaldede i, jeg var rystet! han var virkelig død! Jeg græd endnu mere!

Præsten kom over til mig "Det der gør man ikke, hav lidt respekt for kirken, det er guds hjem!" sagde præsten hårdt, jeg rystede på hovedet af det "Han findes jo ikke" Sagde jeg højt, hvilket fik præsten til at se chokkeret ud "Jeg forstår godt du er ked af det, men at tviv....." Jeg afbrød ham "Hvis han fandtes ville han ikke tage Jason fra verden! Jason var sød mod alle! Og alle kunne lide ham! Hvis gud fandtes ville han havde taget Jasons junkie lillesøster! Tror du ikke? Ellers var Gud bare sur, over at Jason ikke troede på ham! Jason sagde altid: Gud er en trøst for dem, der har brug for ham, men for mig findes han ikke fordi jeg ikke har brug for ham!" jeg prøvede at virke hård men min stemme knækkede, jeg vendte mig om mod min far "Undskyld, det var ikke min mening at fucke hans begravelse op" sagde jeg stille og løb ud, alle fulgte mig med deres øjne, Reed rejste sig og løb efter mig.

Jeg stoppede, da jeg kom ud fra kirken, Reed tog fat i min arm "orgh baby-boo" sagde hun og lagde sine arme om mig, jeg græd bare ned i hendes skulder indtil jeg hørte nogle kalde mit navn "Beck?" jeg kiggede op og fik øje på min onkel "Beck, jeg skulle sige fra dine forældre at de stadig håber, at du kommer hjem til dem til kaffe og kage" sagde han og sendte mig et medlidenheds blik, Reed nikkede "Vi kommer! Vi skal bare lige have lidt og drikke" sagde hun bestemt, fuck jeg elskede hende.

 

 

                            ******************************************

"Vi er næsten de første Babe" sagde Reed i det, vi trådte ind i stue'en i mine forældres hjem, hende ædru, mig beruset! Det var kun nogle af Jasons gamle lærer og sådan noget der var kommet.

Vi gik ud i køkkenet og stilede os ovre i et hjørne, så langt fra alt som man kunne komme "Beck?" jeg kiggede væk fra Reed og fik øje på Tino og André "Hej Drenge" sagde jeg trist med en smag af falsk glæde, de gav mig et kram hver "Vi er virkelig ked af det med Jason! Og Vi forstår godt dit freak-out i kirken! Jason ville have elsket det! Han ville være flad af grin" sagde André og tog min hånd, han gav den et klem.

"Tak drenge! Jeg altid huske den dag, jeg kom hjem fra skole, I stod ude i køkkenet med Jason, i havde stillet alle gryder, pander osv. op og i stod og slog løs på dem! og så sagde i, at i ville blive professionelle trommeslager! Min mor blev så sur på jer" sagde jeg og sendte dem et lille smil, de gengældte det og grinte lidt "Good times!" sagde Tino og de gik.

Jeg stilede mig foran Reed, så jeg ikke kunne se hvem der kom ind i køkkenet og omvendt, Reed tog min mobil op af sin lomme "Du har fået en besked!" sagde hun og holdte den oppe, jeg nikkede "Kan du ikke læse op?" spurgte jeg og sendte hende et sødt smil, hun nikkede "Tyler skriver: det er din skyld at Jason er d......." hun stoppede sig selv og kiggede op på mig.

"Han er sådan en idiot! Hvorfor er i sammen?! Han bringer kun dårlige ting ind i dit liv!" Hun stoppede og kiggede ned i jorderen, jeg vendte mig om og fik øje på min mor "Kan i ikke dæmpe jer lidt eller gå udenfor?" spurgte hun og sendte mig et falsk smil, Reed nikkede og tog fat i min arm, hun hev mig hurtigt ud i haven.

Vi satte os ned på nogle havestole "Beck! Jeg ved jo godt, at han slår dig! Han er en fucking tumpe og du fortjener bedre! Måske hvis du slog op med ham, kunne du få det bedre! Du er min bedste veninde, faktisk eneste og jeg hader at arbejde for dig, fordi jeg kan se alle dine cutter-ar og mærker efter Tyler! Undskyld, jeg vil lige gå en lille tur for at tænke over tingende! Men jeg elsker dig og du fortjener bedre end ham" sagde Reed med tårer i øjnene, hun bukkede sig ned og gav mig et kys på kinden før hun forlod mig i haven.

"Øh...Undskyld Beck, det var ikke for at blande mig i jeres samtale men du fortjener bedre" en brun-håret pige, kom over imod mig og satte sig på stolen ved siden af mig, jeg grinte lidt "Det er sødt af dig, at sige...men det passer ikke" sagde jeg og sendte hende et smil, Hun kiggede alvorligt på mig "Louis, Liam, Harry, Zayn og Niall snakker ellers kun positivt om dig! Hov undskyld mit navn er Eleanor!" sagde hun og rakte hendes hånd over imod mig, jeg tog imod den og smilede til hende "Lou's kæreste! Jeg har læst om jer i bladende! I er rigtige søde sammen, lige til at spise" sagde jeg og strakte mig, hun grinte "Tak! Tror jeg! Jeg håber ikke at jeg går over grænsen ved at spøger, men hvorfor brød du kontakten med drengende dengang?" spurgte hun forsigtigt, jeg smilede og nev hende i kinden.

"Overhovedet ikke! Jeg følte at jeg havde misbrugt dem......Og det var ikke fair overfor dem, for de var så fantastiske" sagde jeg og rejste mig op, Eleanor kiggede forstående på mig "Hvorfor snakkede du ikke med dem om det?" spurgte hun og rejste sig op, jeg sendte hende et trist smil "Jeg kan ikke forklare det" sagde jeg og gik ind igen, der var en masse mennesker der sagde mit navn, men jeg havde brug for 2 minutter alene!

Jeg skyndte mig op af trappen, jeg skulle lige til at hive i badeværelsets håndtaget men jeg gik i stå, Jasons værelse! Jeg gik hurtigt derover ad, jeg stoppede i døren og kiggede mig hurtigt omkring. 

Jeg trådte et skridt ind, det føltes så forkert at være her når Jason ikke var, jeg fik øje på et billede af mig på hans natbord, jeg gik over og tog det op, det var mig ved min første store koncert! Hvor havde han det fra? Jeg satte mig ned på hans seng og tog et andet billede på hans natbord, det var så billeder af os sammen, et fra da vi var små og et fra lige før alt det lort med overfaldene osv skete.

Det bankede på døren, så jeg vendte mig om "Hej Harry" sagde jeg og sendte ham et falsk smil, han kiggede lidt på mig "Må jeg komme ind?" spurgte han stille, jeg kiggede på billedet igen "Det er ikke mit værelse, så det bestemmer du selv" sagde jeg stille og vendte mig krop tilbage til hvordan jeg sad før.

Harry satte sig ved siden af mig og kiggede på billedet "Hvem er den tykke dreng?" spurgte han og pegede på børne-billedet, jeg grinte lidt "Det er mig" sagde jeg stille, min hånd begyndte stille og ryste, Harry så det og kiggede alvorligt på mig "Er du okay?" spurgte han bekymret, jeg nikkede "Under omstændighederne ja" svarede jeg og stilede billedet tilbage.

Jeg rejste mig fra sengen og skulle til at forlade værelset "Beck, må jeg lige snakke med dig?" spurgte han stille, jeg stoppede og satte mig på den anden side af sengen "Selvfølgelig" sagde jeg og sendte ham et smil, Harry kiggede lidt op og ned af mig "Hvem er du?" spurgte han efter noget tid, spørgsmålet kom ret bag på mig, men jeg trak på skulderene "En pige der prøver at finde sin plads i verden" svarede jeg neutralt.

Harry sukkede "Okay, hvor har du så gjort af den søde, sjove, smukke og raske pige ved navn Beck! Der nød livet igennem musik" spurgte han en smule hårdt, jeg rystede på hovedet "Hun så virkeligheden i øjnene og voksede op" svarede jeg, min hånd begyndte at ryste igen hvilket fik Harry til at pege på den "Så virkeligheden indenholder altså abstinenser?" Harry virkede sur hvilket jeg ikke forstod, jeg rejste mig op fra sengen "Harry kom dog ud af din boble! Verden er ikke så uskyldig, som du gør den til!" sagde jeg højt og skulle til at gå, men jeg stoppede da Harry begyndte at grine.

"Okay, så med boble mener du at jeg ikke har levet livet? Nu skal jeg fortælle dig noget Beck! Jeg har både drukket og taget stoffer, men jeg har ikke behov for at blive afhængig af det! Jeg syntes mit liv er ret fedt! Jeg lever som jeg har lyst til det! Men jeg forstår ikke hvorfor du skal skabe dig, det dårligste liv for dig selv som muligt" sagde Han og rejste sig, han kom over og stilede sig lige foran mig, jeg rystede på hovedet og kunne mærke at tårene pressede sig på.

"Du kender mig ikke! Så lad vær med at analysere mig, som om du gør! Hvad er din pointe, med denne her samtale egentlig?" spurgte jeg højt, Harry skubbede mig lidt baglæns og lukkede så døren, først nu lagde jeg mærke til at han havde tårer i øjnene "Jeg mistede dig som min ven, for 2 år siden! Men jeg vil ikke tillade dig at forlade mig igen" sagde han bestemt, jeg rystede på hovedet og satte mig på sengen igen "Harry...Du kender mig ikke mere! Jeg har ændret mig og du fortjener ikke at have en ven som mig! Jeg ender bare med at skuffe dig" sagde jeg og kunne mærke tårene løbe ned af mine kinder.

Harry satte sig ved siden af mig på sengen og tog min hånd "Jeg vil fortælle dig noget som måske kommer bag på dig, men Jason er gået hen og blevet en af mine rigtig gode venner! Han fortalte mig og drengende om hans besøg i USA og jeres aftale, og siden han ikke er her til at overholde sin del, har jeg tænkt mig at gøre det i stedet" sagde Harry og gav min hånd et klem.

Jeg rejste mig op hvilket fik Harry til at kigge forvirret på mig, jeg forlod ham og gik nedenunder igen "Beck! Jeg har nogen du skal hilse på" råbte min onkel i det jeg forlod trappen, jeg gik ind til ham i den fyldte stue.

Jeg stoppede lige foran ham og en høj gravid Shiela "Hey. Hvor er det godt at se dig! Du stråler nærmest! Ved i hvad det bliver?" spurgte jeg glad, jeg kunne se resten af One Direction drengende ud af min øjenkrog, Harry var lige kommet tilbage til dem og de stod nu alle og kiggede på mig.

"I lige måde! Nej..Altså vi har på fornemmelsen, at det bliver en pige men vi ved det ikke! Beck er det ikke Tyler? Jeg troede ikke kan kom?" sagde Shiela og sendte mig et smil, jeg vendte mig om og fik øjenkontakt med ham, hvilket fik ham til at komme over imod mig "Kom Martin, lad os give de unge lidt privat liv" sagde Shiela og  hev min onkel med ud i køkkenet.

"Hey Skat" sagde Tyler og lænede sig ind for at kysse mig, men jeg undveg hans læber hvilket fik ham til at se fortrydende ud "Du har fået min besked....Undskyld Beck...Jeg fortryder den så meget! Men du fik et brev og der stod at......." jeg afbrød Tyler og kiggede surt på ham "Har du læst mit brev?!" jeg ville normalt ikke flippe så meget ud, men jeg gik ud fra at det var det fra Jason, og Nu var det jo ikke Jasons hænder der havde rørt ved det! Det var Tylers klamme bakteriefyldte hænder!

Tyler tog min hånd, men jeg hev den til mig "Du skal ikke rører mig din nar!" sagde jeg højt så jeg fik de få menneskers, der ikke kiggede på os opmærksomhed. Tyler tog hårdt fat i min arm "Kom lad os gå udenfor og snakke om det" jeg hev min arm til mig og rystede på hovedet "Jeg skal ingen steder hen med dig din psykopat!" sagde jeg hårdt, Tyler tog en dyb indånding "Beck du må undskylde at jeg læste dit brev! Men jeg havde drukket og det lå bare og kiggede på mig, Stacie sagde at du ville forstå det" sagde han stille, STACIE? OMG! "Det er så sødt at dig og Stacie at i tænker på mig! Især når min bror er død så i stedet for at sende en buket eller noget, går du ud og finder en billig slut der vil i seng med dig! That's it! Jeg er færdig" råbte jeg og gik forbi ham, men han tog endnu en gang fat i min arm.

"Beck, lad nu vær! Jeg elsker dig! Hvad nu hvis du får lov til at slå mig? Jeg slår ikke igen!" sagde han bedene, jeg rystede på hovedet "Du er syg i hovedet! Det siger du kun fordi alle de mennesker følger med i samtalen! De har alle sammen, skide ondt af dig lige nu! men de skulle bare lige vide, hvor sød du rigtig er! Du er så givende! Eller du giver mig i hvert fald, mange forskellige mærker osv! Sidst var det et trykket ribben! Tyler, jeg er færdig med dig, jeg forstår ikke hvad jeg nogensinde så i dig" råbte jeg højt, jeg kunne se at folk var foravet over det.

Tyler begyndte at grine "Babe....Du dropper ikke mig! Det er altid den lækreste, der dropper den mindre lækre" sagde han flabet, jeg kiggede mig hurtigt omkring og fik fat i en vase, jeg kastede den ned i jorderen lige foran ham hvilket resulterede i han blev sur "Prøvede du seriøst, lige at ramme mig?!" sagde han vredt og trådte et skridt tættere på mig, jeg ville gå et skridt tættere på ham men så mærkede jeg nogle hånder om mine arme som begyndte at trække mig hen mod hoveddøren.

"Hvad hvis jeg gjorde, din fucking taber?! Du er intet værd! Du kan ikke engang spille musik!" sagde jeg flabet og kiggede tilfreds på ham, han gik hen imod mig "Kom og sig det til mit ansigt, luder" sagde han højt i det armene trak mig ud af hoveddøren.

Jeg kiggede endelig op og fik øje på Louis, Liam og Josh "Beck er du okay?" spurgte Josh bekymret, jeg rev mine arme til mig "Jeg er vant til det" sagde jeg koldt og begyndte at gå men Josh tog fat i min arm hvilket fik mig til at stoppe "Det ved jeg! Og sjovt nok, ved jeg osse hvad du plejer at gøre efter!" sagde Josh bekymret, jeg prøvede at trække min arm til mig.

"Du ved ingenting!" sagde jeg og fik endelig hevet den til mig, hvad vidste han? Josh kiggede strengt på mig, han plejede ikke at være så.....hård! "Så sjovt som det er, gør jeg faktisk" sagde han og gik et skridt over imod mig, han tog fat i min trøje og prøvede at hive den op "Slip min trøje ellers snakker jeg aldrig til dig igen" sagde jeg og kiggede truende på ham, men han veg ikke væk som han plejedede! I stedet hev han op i min trøje, men før man kunne nå og opfatte hvad der var sket, havde jeg slået ham væk "Fuck dig Josh! Jeg hader dig,, præcis ligesom Reed gør!" sagde jeg og vendte mig om for at gå.

"Beck! Du kan ikke bare gå sådan! Vi har ikke fået snakket eller noget" sagde Louis neutralt, jeg vendte mig om imod ham "Jeg har ikke noget nyt at sige! Jeg har sagt alt til Harry" sagde jeg hvilket fik dem til at kigge på hinanden, de vidste åbenbart ikke at jeg havde snakket med Harry! Not my fault!

"Beck hvad er der sket?" spurgte en forvirret Reed i det hun trådte ind i haven, jeg vendte mig om imod hende "Hey Reedy! Gæt hvem der besluttede, at komme forbi alligevel!" sagde jeg sarkastisk, Reed løftede det ene øjenbryn "Tyler fucking Quent?! Jeg smadre ham! Er han seriøst kommet efter den besked, han sendte?!" sagde Reed vredt, jeg trak på skulderene "Ja åbenbart" sagde jeg neutralt, Reed tog min hånd.

"Undskyld den er ikke sunket ind! Er han seriøst kommet til en begravelse, hvor han giver hans kæreste skylden for døden?!" sagde Reed højt, hvilket gjorde at jeg kunne mærke Liams arm om mine skuldre, de gjorde mig trygge præcis som de gjorde før i tiden.

"Det er da ikke din skyld! Det må du aldrig tro!" sagde han bestemt i mit øre, hvilket fik mig til at græde igen, fuck jeg savnede ham! Og de andre! Fuck hvor savnede jeg mit gamle liv!

Pludselig gik døren op og ud kom Harry, Niall, Zayn, Eleanor og Danielle som var Liams kæreste! Jeg vidste det kun pga jeg havde mødt hende kort til en koncert med Taio Cruz..

"Hvad så?" spurgte Louis fordi at Harry grinte og tog sig til kinden "Jeg gav Tyler en knytnæve lige i hovedet, han prøvede at give mig en igen med han havde ikke regnet med at jeg ikke ville stå stille! Så han ramte mig ikke rigtigt" grinte Harry men så så bekymret på mig.

Jeg rystede på hovedet "Hvorfor gør i det her? Jeg behandler jer som shit, jeg udnytter jer for at få det bedre med mig selv, men alligevel bliver i ved med at behandle mig som om jeg er vigtig for jer" jeg trådte væk fra Liam da mine hænder begyndte at ryste igen, Reed lagde mærke til det og tog mine hænder i sine mens hun bare kiggede på dem.

"Beck vi ser det ikke sådan, vi ser dig stadig som vores ven! Som vi bare har fulgt på afstand" Sagde Niall og sendte mig et trøstende blik, Reed rømmede sig "Det er ikke pga af stofferne vel?" spurgte hun bekymret, jeg rystede på hovedet "Jeg har ikke gjort det, siden Jason var ovre og besøge os, jeg prøvede at tage små skridt men jeg kan ikke" jeg tog mine hænder op for at dække mig ansigt, jeg havde ikke cuttet siden natten før Jason kom til USA og jeg havde brug for det lige nu! Jeg kunne ikke klare det mere, min bror var død og min kæreste var sindsyg! 

Jeg lod bare tårene løbe, Reed lagde sine arme om mig "Det er rigtigt flot Babe! Du klare det fantastisk! Men jeg tror osse, at det er på tide at droppe stofferne! Vi gør det sammen!" sagde Reed glad, jeg slap hende og kiggede rundt "Hvorfor gør i det her imod mig?" sagde jeg med en rystende stemme, Reed kiggede uforstående på mig "Hvad mener du?" spurgte hun stille, hvorfor ville alle ændre mig? "Først skulle jeg stoppe med at være egoistisk, så skulle jeg tabe mig, så skulle jeg slappe lige mere af og feste! Så når jeg har ændret mig, vil i have den gamle Beck! Undskyld men det kan jeg ikke" sagde jeg mens jeg løb grædende væk.

Jeg kunne høre at de kaldte på mig, men det blev for meget! Jeg havde brug for at afreagere og jeg havde den perfekte måde "Beck!" jeg stoppede da der var en der tog fat i min arm "Jeg forlader dig ikke"         

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Hey <3 Der kommer desværre ikke mere de næste 4 dage! Fordi jeg skal til to familie fødselsdage! Og så skrive til mine to andre! men jeg lover et langt kapitel når jeg kommer så langt!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...