I don't want you in my life! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 26 dec. 2012
  • Status: Færdig
Rebecca eller Beck som alle kalder hende er en helt nomal pige på 17år, hun fester, hænger ud med vennerne Josh, David, Tyler og Nate, snakker om drenge, skændes med sine forældre Trish og Charles, alt som normale piger på hendes alder gør! Bortset fra at Beck er foresangeren i bandet "Kaylan" som er på vej til at blive opdaget. Men når man er på vej mod toppen er det godt at man kender nogle som har prøvet det, Louis Tomlinson! Beck's storebror Jason's Bedste ven igennem mange år. Men alt det pres fra managers, pressen, familien osv. kan Beck klare det? Eller vil det stige hende til hovedet? Og Hvad sker der når en tragisk ulykke rammer Beck's liv?

20Likes
52Kommentarer
5292Visninger
AA

11. Jason's Liv

Jason's synsvinkel

Der var gået et par dage, næsten en uge siden min mor havde overfaldet Beck, men det var som om Beck lod som ingenting! Hun var nærmest gladere end normalt, Shiela og min onkel havde valgt og blive indtil min far kom hjem, hvilket han først gjorde om nogle dage.

Jeg havde crashed hos Louis et par dage, jeg havde svært ved at være derhjemme pga alt det der var sket, og tro det eller ej selvom jeg elskede Beck virkelig højt kunne jeg ikke tage at hun lod som ingenting, det virkede falsk og det var som om hun havde ændret sig, men ikke til det bedre.

Louis vidste at der var noget galt, men han vidste at hvis jeg havde lyst til at snakke om det, ville jeg komme til ham. Jeg var lige stået op mens Louis havde været oppe i noget tid, vi var ude i deres kæmpe køkkenet, jeg sad og drak kaffe og var ved at få øjne, mens han stod og læste i dagens avis med en kop kaffe i hånden.

Deres køkken var for det første kæmpe! Og så var det meget åbent, der var en køkkendisk med siddepladser til 4, som jeg sad ved og bag mig var der et kæmpe spisebord, Louis som stod overfor mig stod ved siden af en vask og noget køkkenbords plads, bagved ham var det et køleskab og endnu mere køkkenbords plads, og andre køkkenapparater  samt nogle skabe og skuffer.

"Lou?" jeg kiggede op på ham med overtrætte øjne, måske var det ikke så klogt at drikke 3 nætter i træk! Han tog en tår af sin kaffe og kiggede afventende over på mig, jeg rømmede mig "Hvornår har du tænkt dig, at snakke med min lillesøster?" jeg lagde tryk på lillesøster for at drille ham, han rystede på hovedet, for signalere at det ikke var sjovt og trak på skulderene "HaHa meget sjovt! Undskyld Glemte jeg at grine?! Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle hende det" han så helt trist, jeg fik helt ondt af ham!

Det var jo osse ret synd for ham, men det var bare så underligt at han var forelsket i Beck! Min lillesøster! Som så ham som en ekstra Storebror?

Jeg var nødt til at ryste kuldegysningerne af mig "Louis bare få det overstået, hvad er det værste der kan ske?" ikke så klogt træk at sige:´hvad er der værste der kan ske´ for sidste gang jeg sagde det til Louis, endte det med at han mistede halvdelen af sit ene øjenbryn, plus en mindre brand blev startet men det behøver vi ikke komme mere ind på.

Louis sendte mig et ´seriøst´ blik, jeg grinte samtidig med jeg trak på skulderene "Ej okay...Men helt seriøst Louis! Tænk lige over det, det er jo ikke som om hun vil løbe skrigene bort! For det er hun, ikke i stand til! Det tætteste ville være at hun sad i kørestolen og rullede derud af!" Jeg vidste godt det ikke var et godt tegn, hvis man var den eneste der grinte efter sin egen vits, men det var svært at lade vær når man var så sjov som mig.

Louis kiggede bekymret på mig, nåårh ja det er rigtigt....han har ikke snakket med eller set Beck, så han vidste det ikke! Fuck..Sometimes Jason...Sometimes you need to think, before you talk! Jeg sendte ham et smil "Yearh about that..Beck blev overfaldet af ..." Jeg nåede ikke at sige mere, før han afbrød mig "Jeg slår ham ihjel!" Han gik hurtigt over imod døren, jeg rømmede mig "Af Trish" jeg tog en tår af min kaffe da Louis stoppede, han vendte sig om imod mig "Hvad?" han tog et skridt længere ind i rummet, han så forvirret ud, jeg sank langsomt kaffen.

"Trish overfaldt Beck for et par dage siden, så nu er min kære mor bag tremmer" Det var virkelig mærkeligt at sige det højt, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle håndtere alt det der skete, Becks overfald, min mors anholdelse, mine forældres skilsmisse og Louis min bedsteven der var vild med min lillesøster? LILLE-Søster! Jeg havde på en måde bare skubbet tingende lidt væk, for at kunne trække vejret, men nu så det ud til at det skulle frem.

Louis holdt sit blik fastlåst på mig, mens han langsomt kom over imod mig "Hvorfor har du ikke sagt noget? Jas, jeg er din bedsteven" han satte sig på stolen ved siden af mig, han så skuffet ud, hvilket jeg ikke helt forstod? Han havde ikke fortalt at han var forelsket i min søster, før jeg havde ´hevet´ det ud af ham. 

Jeg rystede på hovedet "Jeg ved det ikke, jeg har selv bare prøvet at glemme det" jeg kørte min hånd igennem mit hår, vent lige.........Beck havde da været herhjemme lige efter overfaldet? Sad han og løg over for mig? Vidste han det godt? 

Han lagde sin hånd på min arm, mens han sendte mig et bekymret blik "Det forstår jeg sgu godt, men hvad skal der ske med din mor?" jeg trak på skulderene, mens jeg tog endnu en tår af min kaffe "Det er et godt spørgsmål, men jeg bliver nødt til at smutte" Jeg rejste mig og gav ham et hurtigt kram "Tak fordi jeg måtte crashe på din sofa! Vi ses" jeg gik hurtigt ud mod døren, jeg trådte ned i mine slidte converse og tog min trøje på, jeg åbnede døren og lukkede den hurtigt bag mig. 

Der var en tanke, som blev ved med at løbe rundt i mit hoved: Louis og Jeg er vokset fra hinanden, tanken gjorde mig trist fordi jeg vidste den passede, jeg ville ikke miste ham som min ven men så igen det ville være dumt at holde fast i noget som var dødt. 

Det er nok fordi vi begge er startet på hver vores ´voksen´liv uden hinanden og der er desværre ikke plads til hinanden i hvert fald ikke nu. 

 

 

                *******************************************************

"Imorgen!" Beck sad med munden fuld af mad, men det stoppede hende ikke fra at tale, Min onkel og Shiela begyndte at grine, Lægen havde ringet i morges og sagt at han gerne ville se Beck, fordi det kunne godt være at hun var færdig med rullestolen, hvilket ikke kom som en overraskelse for os, der vidste hvor mange dage der var på en uge. 

Jeg tog en tår af mit vand og kunne mærke at Beck stirrede på mig, jeg kiggede over på hende "Jason er du okay? Jeg har ikke set dig de sidste par dage og nu virker du helt trist" Selvfølgelig skulle Beck tage rollen som den urolige søster, alt for den positive omtale! Osse selvom det bare var blandt familien.

Jeg sendte hende et falsk smil "Jeg har det fint, jeg er bare træt! Jeg kom sent i seng igår" jeg rejste mig og tog min tallerken i min ene hånd og mit glas i den anden hånd "Er det okay, jeg forlader jeres overfine middagselskab?" jeg hentydede til Shiela, der havde brændt maden på, min onkel begyndte at grine "Selvfølgelig Nevø, hvor skal du hen?" han sendte mig et interesseret blik, som om han virkelig gerne ville vide det, det var underligt! Det plejede jeg kun at få fra min mor, hende som var i fængsel lige nu pga.....Beck. 

"Jeg skal i byen med mine venner Tino og André" jeg gik over imod vasken, hvor jeg begyndte at skylle min tallerken af "Hvad med Louis?" det irriterede mig, at hun skulle blande sig i vores samtale, men så igen hun skal hele tiden være hovedpunktet, hvad havde jeg regnet med?

"Sagde jeg han's navn?" jeg skilte tallerken ned i opvaskemaskinen og vendte mig om imod dem, hun så chokkeret ud "Nej men.."Jeg magtede hende ikke lige nu, så jeg afbrød hende bare "Så skal han nok ikke med" jeg sendte Shiela og min onkel et smil samtidig med jeg forlod køkkenet, jeg vidste godt at jeg opførte mig barnligt lige nu men hun gik mig så meget på nerverne.

Jeg gik op mod mit værelse for at gøre mig klar, jeg skulle mødes med Tino og André om en halv time.

 

 

     

           ***************************************************************

Vi havde været på en club ved navn "The light", i snart nogle timer og vi var alle 3 godt beruset, vi havde danset med en masse forskellige piger, der var en masse ´villige´ tiltrækkende piger, men jeg havde en kæreste som hverken min familie eller venner udover Tino og André vidste noget om.

Der var dog en brunette, som havde stjålet min opmærksomhed op til flere gange, hun virkede mystisk og så var hun sygt lækker, hun havde spillet op til mig hele aften. 

"Dude, lad os lige tage et shot mere!" før det gik op for mig, hvad han havde sagt, havde Tino taget min arm og var begyndte at trække mig op mod baren, jeg stoppede med at glo på brunetten for at snakke med Tino "Tino? Brunetten flirter sygt meget med mig! Jeg har så meget lyst at gå over og snakke med hende" uden at fjerne blikket fra Tino nikkede jeg over imod hende, han kiggede hurtigt derover "Seriøst? Fuck Nicole! Du er ung, EN gang dude! Slå dig løs! Brunetten er fucking hot! Kæresten er not!" han rakte mig et shot, jeg tog imod det og grinte.

Nicole var ikke grim, men det var mere hendes personlighed end hendes udsende jeg var faldet for, jeg drak hurtig shottet "Dude! Vi skulle have gjort det på samme tid! Her drak det, jeg bestiller to nye" Tino rakte mig sit shot og bestilte to nye, jeg drak det hurtigt og tog imod det nye.

"Dude! Skål for venskab!" Tino var helt væk men sådan gik alle vores drukture, de blev aldrig kedelige. "For venskab!" Vi drak det på samme tid, jeg bankede shotglasset ned i borderet "Hvor er Andrè?" jeg kiggede forvirret på Tino som trak på skulderene, han begyndte at hoste falsk samtidig med han prøvede at signalere, med øjnene at jeg skulle vende mig om.

Jeg vendte mig langsomt om og der stod den hotte brunette "Hej, Jazz" hun rakte sin hånd frem imod mig, jeg tog imod den "Hey, Jason" hun sendte mig et forførende smil, jeg slap hendes hånd.

"JAZZ OG JASON EJ HVOR ER DET SØDT!" Tino kom over og stilede sig imellem os, han lagde sine arme om os "JEG ELSKER JER BEGGE SÅ HØJT!"  han slap os og var begyndt at græde, jeg lagde en hånd på han's skulder "T er du okay?" han nikkede og vendte sig om og gik. 

Jeg rystede på hovedet og grinte, hvilket Jazz osse gjorde "Det må du undskylde Jazz, min ven har lidt svært ved at håndtere at være fuld" jeg kiggede hende i øjnene, hvorfor skulle hun osse have så smukke øjne? "Så du er måske bedre til at være fuld?" hun kiggede drillende på mig, jeg trak på skulderene "På en måde" Jeg løftede det ene øjenbryn for at virke mystisk, hun grinte "Hvad mener du med på en måde?" hun holdte øjenkontakten, samtidig med hun tog en tår af en drink, hun stod med i hånden. 

Jeg bed mig i læben "Jeg gør osse dumme ting" hun stilede drinken på bardisken og kiggede afventende på mig "Som hvad?" jeg trådte et skridt tættere på hende og kyssede hende på munden. 

Jeg vidste det var forkert men hvorfor føltes det så rigtigt? Fuck nu det! Jeg kunne have dårlig samvittighed imorgen.       

      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...