I don't want you in my life! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 26 dec. 2012
  • Status: Færdig
Rebecca eller Beck som alle kalder hende er en helt nomal pige på 17år, hun fester, hænger ud med vennerne Josh, David, Tyler og Nate, snakker om drenge, skændes med sine forældre Trish og Charles, alt som normale piger på hendes alder gør! Bortset fra at Beck er foresangeren i bandet "Kaylan" som er på vej til at blive opdaget. Men når man er på vej mod toppen er det godt at man kender nogle som har prøvet det, Louis Tomlinson! Beck's storebror Jason's Bedste ven igennem mange år. Men alt det pres fra managers, pressen, familien osv. kan Beck klare det? Eller vil det stige hende til hovedet? Og Hvad sker der når en tragisk ulykke rammer Beck's liv?

20Likes
52Kommentarer
5232Visninger
AA

19. Help me?!

Harrys synsvinkel

Jeg hev Beck ind til mig og lagde mine arme om hende, hun lagde sine arme på min brystkasse, jeg havde på fornemmelsen, at hun ville lade mig hjælpe sig. "Harry vil du ikke godt lade vær?" Beck trak sig væk fra mig og kiggede mig ind i øjnene, hendes make-up var godt smadret, men det havde den været i noget tid nu. 

Jeg rystede på hovedet "Jeg går ud fra, at du hentyder til at jeg skal lade vær med at prøve at hjælpe dig?...Sorry to say...men det kan ikke lade sig gøre! Jeg forlader dig nemlig ikke!" jeg sendte hende et smil.

Beck tog hænderne op til ansigtet og fjernede nogle tårer "Jeg har brug for at være alene" hun sendte mig et bedene blik, jeg trak på skulderene "Okay, men fra nu af indgår jeg i alenetid" okay....Måske var det en smule flabet sagt, men jeg ville jo bare have at hun fik det bedre.

Beck tog en dyb indånding "Det er sødt, at du vil hjælpe Harry, men jeg har ikke brug for hjælp" hun kiggede væk fra mig, jeg tog hendes hånd "Beck, vi kan have denne her samtale på et andet tidspunkt! Lad mig køre dig hjem" jeg gav hendes hånd et klem, hvilket gjorde at hun langsomt kørte sit blik op mod mig, men hun stoppede lige før det nåede mig og hendes udtryk ændrede sig til rasende.

Beck gik forbi mig med hurtige skridt "Hvad laver du her din taber?!" råbte hun nærmest, jeg vendte mig om og fik øje på Tyler, DRAMA DRAMA DRAMA DRAMA DRAMA!

"Vi blev ikke færdige med at snakke" sagde Tyler flabet, jeg kunne se at de andre: Louis, Eleanor, Danielle, Liam, Niall, Zayn, Josh, David, Reed og Nate kom gående med hurtige skridt.

Beck begyndte at grine "Nårh Nej.....Jeg glemte at sige, at du er en kæmpe taber uden nogle fremtid!" Beck gik tættere på Tyler, Nate skyndte sig at gå ind imellem dem "Venner, Tag jer nu sammen!" Nate kiggede bedene på dem.

Tyler rystede på hovedet "Sorry Nate! Beck måske passer det? Hvem ved, men du er ikke andet end en lille cutter" Tyler lagde tryk på cutter, hvilket man kunne se gjorde noget ved Beck. Jeg gik de få skridt over til Beck og Tyler "Kan vi ikke bare glemme det, her er sket? Og opføre os som voksne mennesker?" spurgte jeg og kiggede skiftevis på dem.

Tyler begyndte at grine "Jo du har ret Harry! Lad os glemme det her! Beck det betyder at vi er sammen igen! Er det ikke dejligt?" spurgte Tyler flabet, det så ud til at han gjorde alt hvad han kunne, for at få Beck til at flippe ud.

Beck rystede på hovedet "Jo totalt! Det er ligeså dejligt, som at blive slået i ryggen med en golfkølle!" sagde Beck sarkastisk, Tyler nikkede overbevisende "Eller at skære i sig selv?" han lagde hovedet på skrå og lavede et trist ansigt. "Jeg vil hellere skære mig selv til blods end jeg vil røre dig!" råbte Beck i hovedet på Tyler, som bare grinte "Det har du vist gjort!" Tyler hev Becks trøje i stykker, så nogle seriøse ar kom til syne, fuck man! Hendes mave var helt fyldt af ar! Hun har mere brug for hjælp end jeg havde regnet med.

Beck begyndte at slå løs på ham "Din taber! Din fucking taber! Jeg hader dig!" Beck ramte Tyler i hovedet med en knyttet næve, hvilket man kunne se på Tylers ansigt var dråben. Tyler knyttede sin hånd og gav Beck en tilbage i hovedet "Tror du ikke, at jeg er pænt ligeglad med din mening? Du er en fucking cutter!" Beck faldt lidt tilbage men hun nåede at redde hendes balance så hun ikke faldt, hun tog sig til næsen og munden. Nate kiggede på Tyler med et chokkeret blik "Hvad fanden har du gang i?!" råbte Nate og kiggede på Tyler med foragt i blikket, jeg stod som limet til jorderen, jeg kunne ikke bevæge mig, jeg var så chokkeret over hvad jeg lige havde været vidne til, heldigvis var Liam, Louis og pigerne ovre ved Beck.

Tyler rystede på hovedet "Nate, jeg troede du havde vennet dig til det? Det er ved at være en vane for mig og Beck" sagde Tyler flabet, Nate syntes ikke at det var sjovt "Du er syg i hovedet!" råbte Nate samtidig med at han gav Tyler en knytnæve lige under venstreøje, hvilket gjorde at Tyler faldt "Denne her gang, er jeg ikke det eneste vidne! Tyler du er ude af Kaylan! Ellers går jeg" råbte Nate og kiggede over på Josh og David, de stod bare og nikkede. 

Nate gik over til Beck og hev hende ind i et kram "Undskyld Beck, jeg vil aldrig være så blind igen" sagde han i det han slap hende, han tog forsigtigt fat om hendes kæbe, jeg kunne først nu for alvor se at Beck blødte fra sin næse. 

"Har den mand et kamera?" spurgte Niall og nikkede over imod en mand der stod et stykke væk, jeg nikkede "Det ser sådan ud" sagde jeg stille. Beck trådte et skridt væk fra Nate og de andre "Jeg tror at jeg tager tilbage på hotellet" sagde hun stille, Reed fulgte efter hende "Alene!" påpegede Beck og gik over videre uden Reed.

 

                                                  *****************************************

 

Liam, Danielle, Louis, Eleanor, Niall, Zayn, Josh, David, Nate, Reed og jeg var taget hjem til os, vi var allesammen meget rystet over dagens hændelser.

"Hvad tænker du på Louis?" spurgte Eleanor og tog hans hånd, Louis lod den anden hånd løbe igennem sit hår "Jason" sagde han stille, jeg sad overfor Louis og Eleanor ved det lange spisebord og jeg kunne se at han fik tårer i øjnene.

Eleanor gav Louis et kram "Jason var en fantastisk person" sagde hun trøstende, Louis nikkede "Ja det var han! Jeg føler bare at jeg har skuffet ham, der for 2 år siden da han tog afsted, bad han mig om at holde øje med Beck, men........prøv at se hende!" sagde Louis stille, jeg rømmede mig "Lou, det er ikke forsent! Hvis vi alle hjælpes ad, så kan vi hjælpe hende sammen" jeg kiggede afventende rundt på de andre, de nikkede allesammen undtagen Nate "Nate?" sagde jeg afventende, han kiggede op på mig.

"Beck er min bedsteven, men hun har ingenting sagt til mig! Det bliver en kamp! Men jeg er på" sagde han og sendte mig et lille smil, Liam sukkede "Hendes cutteri er blevet rigtigt slemt" hans stemme lød rigtigt skrøbelig, men vi var alle triste på en eller anden måde. 

"øh...Becks mor ringer til mig" Reed lød ret forvirret, hun tog mobilen op til øret "Hej Trish?" Reed kiggede underligt rundt på os andre, Reed sukkede "Selvfølgelig vi skal nok tage derover! Vi ses" hun lagde på.

Reed rømmede sig "Hun vil have mig til tage Beck, med over til Jasons lejlighed for at tømme den imorgen" Reed virkede forvirret, Louis slog sin hånd ned i borderet for at vise at han havde fået en idé "Vi tager allesammen derover imorgen og snakker med Beck!" Louis kiggede rundt på os andre, vi nikkede "Go' Idé!" sagde David og tog sin mobil frem.

 

 

                          ****************************************

 

Becks synsvinkel

Feeeedt!...Eller noget! Jeg skulle tømme Jasons lejlighed sammen med 1D, Reed, Josh, Nate og David, jeg havde virkelig ikke lyst til at se dem efter igårs hændelser, men for Jasons skyld var jeg nødt til det! Jeg syntes bare det var underligt at mine forældre eller onkel ikke skulle være med til at tømme hans lejlighed, jeg vidste ikke engang at han havde en lejlighed.

Jeg stod sammen med Reed og ventede på Louis som havde en nøgle til lejligheden, der var virkelig en underlig stemning "Beck? Er du okay? Du virker rigtig trist" Reed lød omsorgsfuld, men jeg var ligeglad! Det var så dumt sagt, min bror var lige død, jeg havde slået op med min kæreste og hele verden vidste nu at jeg cuttede fordi en sød lille paparazzia havde taget billeder af episoden igår og solgt dem videre.

Jeg besluttede mig for at springe over hvor gærderet var lavest, jeg nikkede "Jeg er bare træt" det var egentlig ikke en løgn! Jeg havde hørt højt musik, drukket og bare festet helt alene hele natten, Reed havde sovet hos drengende fordi hun vidste at jeg havde brug for alene tid.

"Hey girls" Louis kom løbende ind i opgangen, Reed smilede "Haij Lou!" typisk Reed! Hun skulle altid lige flirte lidt, han havde altså en kæreste! Få dog lidt selvrespekt Reed! fuck en billig tøs hun egentlig var! Beck tag dig sammen, hun er din eneste veninde i hele verden! "Hej" mumlede jeg stille, Louis låste hurtigt døren op "Heldigvis boede idioten i stue'en!" sagde Louis for at lette stemningen lidt, jeg kiggede bare fornærmet på ham og gik ind af døren.

Jeg gik helt ind i lejligheden og endte i stue'en, hvor resten af 1D-drengende, Nate, Josh, David, Eleanor og Danielle sad, jeg sendte dem et smil "Hej? Jeg vidste ikke at i allerede var her" eller at Eleanor og Danielle ville være der men whatever! Det skulle bare overståes. 

De så allesammen meget alvorlige ud "Nej, det var lidt meningen" Zayn rejste sig op og kom over til mig, øh.....Hvad? Hvad er det lige der sker? "Okay?" jeg kiggede over på Louis og Reed som lige var kommet ind.

"Beck vi er her fordi vi gerne vil hjælpe dig" sagde Liam stille og sendte mig et trøstende smil, jeg grinte lidt "Har vi ikke taget denne her snak?" jeg kiggede over på Harry, som rystede på hovedet "Vi er startet på den et par gange, men vi bliver aldrig færdige" Harry sendte mig trist blik.

"Jeg har altså virkelig ikke overskud, til denne her samtale lige nu, jeg føler at jeg er med i et dårligt afsnit af 90210!" det var virkelig latterligt! Jeg elskede mit liv, jeg var lykkelig og jeg havde det sjovt! Hvorfor gik de så meget op i om det var på en dårlig måde eller ej? "Rebecca! Nu tager du dig sammen!" råbte Reed i hovedet på mig, Nate holdte hånden op over imod Reed, hvilket fik Reed til at kigge underligt på ham "Reed tag dig dog selv sammen! Det er måske ikke lige den bedste måde, du benytter lige nu! hvis vi skal få hende til at indse det!" Reed så såret ud, men så igen det var jo også den fyr hun var vild med der lige havde sat hende på plads. 

"Beck, vi har taget den beslutning: at så længe at du vælger at ignorere os og nægter at få hjælp, så længe er du udelukket for Kaylan" sagde David seriøst, gjorde de seriøst det her imod mig? De opførte sig som om at jeg var syg!

Jeg rystede på hovedet "det kan i ikke" sagde jeg stille, Zayn tog min hånd "Det er vi lidt nødt til, det er den eneste måde du vil lytte til os" han sendte mig et undskyldende blik, jeg hev min hånd til mig "Uden Kaylan har jeg ikke nogle grund til at........" jeg stoppede mig selv, Zayn kiggede uforstående på mig "hvad?" spurgte han, jeg rystede på hovedet "leve" hviskede jeg men alligevel hørte han det, han rystede på hovedet "Jo du har! Du har venner og familie! Du har en karriere! Lad vær med at sige sådan noget!" jeg grinte samtidig med at jeg kunne mærke tårene presse sig på, det her var så latterligt! 

Jeg ville ikke være i bandt med nogle, som ikke ville være i bandt med mig! "Jeg smutter" jeg vendte mig om og skulle til at gå, men min krop gik i stå da jeg fik øje på et kæmpe billede af Jason og jeg som hang på væggen, min krop begyndte at ryste, hvilket fik Reed til at reagere "Beck, hvis du ikke vil gøre det for din egen eller vores skyld, så gør det for hans" hun lagde en arm om mig, jeg skubbede den med det samme væk, jeg gik over til billedet og tog det ned "Fuck ham! Han forlod mig!" jeg smadrede billedet ned i gulvet, Louis kom over imod mig "Beck, du er ikke den eneste der savner ham" jeg rystede på hovedet "I det mindste vidste du at han ikke afskyede dig" jeg foresatte ud mod døren, jeg kunne høre at de kaldte på mig men jeg var ligeglad.

 

 

                         ******************************************* 

 

Jeg sad i sengen på hotelværelset, det var nogle timer siden at jeg havde efterladt de andre, og som i nok ved er jeg ikke så god til at være alene. Jeg har lige mistet det eneste i mit liv, som virkelig betød noget: Kaylan....Kaylan var grunden til at jeg ikke havde givet efter, for min fortrolige person for lang tid siden, men nu var det bare et spørgsmål om tid.

Jeg var et forfærdeligt menneske, jeg var grim, tyk, dum, ond og jeg havde ikke noget talent, jeg havde ikke engang nogle venner og dem som ville være venner med mig var jeg ikke værdi nok til, de ville hjælpe mig men jeg havde da ikke brug for hjælp! Jeg levede det liv som jeg selv havde skabt, jeg kunne ændre mig lige når jeg havde lyst! Det er jo løgn Beck! Men hvis du har behov for at bilde dig selv, det ind så er det i orden! husk nu på at du stoppede med at cutte! men startede igen!

Jeg tog mit barberblad frem fra min pung, jeg havde gemt det i en af side-lommerne i pungen. Jeg sad lidt og studerede de skarpe kanter før jeg hev min trøje op, jeg lagde forsigtigt barberbladet imod min mave, men pressede den så ned samtidig med at jeg kørte den op af, der kom et lille rødt ar men det var ikke godt nok for mig, så jeg lod den køre hen af arret en gang mere men bare meget hårdere, det begyndte at bløde hvilket var tilfredsstillende.

Jeg skulle lige til at lave endnu et ar, men blev afbrudt af at det bankede på døren, jeg hev min trøje ned og lagde barberbladet tilbage i pungen. Jeg gik hurtigt over til døren og kiggede ud af kig-hullet "Tyler? Hvad vil du?!" jeg stilede mig med ryggen op af døren, jeg kunne høre at Tyler rømmede sig "Beck....Jeg har virkelig brug for at snakke med dig! Vil du ikke nok lukke mig ind?" lyden af hans triste stemme gav mig et stik i hjertet, jeg ved ikke hvorfor men Tyler var mit svage punkt, det var som om at jeg havde ondt af ham, ligemeget hvad han gjorde imod mig. 

Jeg tog en dyb indånding "Tyler, jeg syntes du skal gå" jeg kunne mærke at han stilede sig op af døren. "Undskyld, jeg dummede mig virkelig igår! Jeg mente ikke det jeg sagde, jeg elsker dig Beck! Men jeg skal nok lade dig være, hvis det er det du vil have for jeg ønsker bare at se dig glad" jeg kunne høre at han trådte et skridt tilbage, nej beck! Lad ham nu gå! jeg ville ikke men før jeg vidste af det åbnede jeg døren og da jeg gjorde fik jeg øje på en grædende Tyler "Lad vær at gå! Jeg vil ikke være alene mere" han stod lidt og kiggede på mig før at orderene sev ind, han trådte frem og pressede sine læber mod mine.

 

                                                        **************************************

 

Da jeg vågnede i Tylers favn næste morgen følte jeg mig svag, ikke fordi jeg havde cuttet eller taget ham tilbage men fordi jeg rent faktisk troede at denne her gang ville det være anderledes.

Jeg lå og tegnede cirkler på hans brystkasse "Godmorgen min elskede" mumlede han træt, der var et eller andet vildt sexet over hans morgenstemme, men det at han kaldte mig "Min elskede" føltes underligt, jeg skulle lige til at sige noget tilbage men min mobil begyndte at ringe "Lad den være" sagde han stille, jeg ignorere ham og rakte ud efter den.

Det var en besked fra Louis "# Hey Beck, undskyld for igår, men vi vil bare hjælpe dig fordi vi elsker dig! Håber at du vil tænke over det og komme og tale med os xx Lou #" jeg satte mig ordenligt op i sengen og gik ind på ny besked, men før jeg nåede at begynde på den, sukkede Tyler "Hvem skriver?" spurgte han en smule surt, jeg kiggede på ham men sendte ham så et smil "Louis" mit blik kørte tilbage til mobilen men jeg nåede ikke at skrive noget før Tyler rejste sig, jeg kiggede lidt forvirret på ham mens han tog sit tøj på "Hvad nu?" spurgte jeg forvirret, han rullede med øjnene "Du vælger altid dem før mig!" han pegede på mobilen da han sagde ´dem´, jeg rystede på hovedet og rejste mig fra sengen.

"Det passer ikke! Jeg har aldrig valgt dem frem for dig!" Tyler kiggede irriteret op i loftet samtidig med at han knyttede sin hånd "Det gjorde du i forgårs" OMG! det gjorde jeg slet ikke! Han var en idiot! "Det gider jeg ikke snakke om! Så luk nu bare din taber!" hårdt! I know! men ellers ville han ikke forstå det!

Han kom over imod mig "Så du indrømmer det! din cutter" jeg rystede på hovedet, han havde bare ikke lige kaldt mig cutter! Jeg gav ham en lussing "Du skal ikke kalde mig cutter! Din fucking taber!" råbte jeg ind i hovedet på ham, han bed sig i læben og løftede sin hånd for at virke truende "Slå mig igen og du vil fortryde det!" jeg gav ham hurtigt en lussing til "hvad vil du gøre? Jeg har prøvet det hele før!" jeg vidste godt at han ville slå mig men jeg var vant til det, Tyler rystede på hovedet før han gav mig en ordenlig mavepuster "den var ny!" råbte han idet at jeg sank sammen på gulvet.

Han sparkede mig i mave en gang, jeg var så vant til det at jeg havde lært mig selv at lukke noget af smerten ude! Men jeg mistede alligevel vejret, og lidt efter kom den kraftige smerte snigende, det var den værste! jeg havde følt i noget tid men måske var det fordi jeg ikke havde drukket eller taget nogle form for stoffer, det føltes som om at der var nogle der lige havde kastet en bowling kugle i maven på mig.

Jeg kunne se at Tyler satte sig på sengen med ansigtet begravet i sine hænder "Undskyld, det var ikke min mening! Jeg vil ændre mig, undskyld Beck! Jeg elsker dig" jeg kunne fornemme på hans stemme at han mente det, jeg fik et stik i hjertet igen men jeg ville ikke give efter ikke denne her gang! "Grunden til at jeg kom til Englang var at jeg ville have friet til dig, men nu har jeg ødelagt det hele" han tog en lille rød æske frem fra sin bukselomme og lagde den ved siden af sig, vent?! Måske var det et tegn på at jeg ikke skulle give op, bare fordi jeg ikke havde Kaylan mere! Måske var min mening med livet at blive Mrs Quent! Grimt navn men anyways!

Jeg fik vejret igen og rejste mig op fra gulvet "Du har ikke ødelagt noget" jeg tog æsken og satte mig ved siden af ham, jeg lagde min hånd på hans arm "Har du ikke noget, du skal spørger mig om?" han kiggede forvirret på mig, jeg rakte ham æsken hvilket fik ham til at lyse op. Tyler tog æsken og satte sig på knæ foran mig "Rebecca Ann West, vil du gifte dig med mig?" han åbnede æsken og kiggede afventende på mig, jeg smilede og nikkede "Selvfølgelig!" han tog ringen ud af æsken og satte den på min finger "Jeg elsker dig" sagde han og kyssede mig, jeg hev mig væk fra kysset og kiggede ham i øjnene "Jeg elsker dig Tyler Quent!" jeg pressede mine læber mod hans igen, jeg var glad! Ikke fordi at jeg var forlovet men fordi at jeg havde en ny grund til at leve.                                                                            

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey! Et styks kapitel! Det er ikke så langt som lovet men der sker ret meget! Så jeg ´tænkte same shit ;) Det er ikke lige blivet rettet igennem! <3 Så skriv hvis der er noget som ikke lige passer sammen! ;)

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...