I don't want you in my life! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 26 dec. 2012
  • Status: Færdig
Rebecca eller Beck som alle kalder hende er en helt nomal pige på 17år, hun fester, hænger ud med vennerne Josh, David, Tyler og Nate, snakker om drenge, skændes med sine forældre Trish og Charles, alt som normale piger på hendes alder gør! Bortset fra at Beck er foresangeren i bandet "Kaylan" som er på vej til at blive opdaget. Men når man er på vej mod toppen er det godt at man kender nogle som har prøvet det, Louis Tomlinson! Beck's storebror Jason's Bedste ven igennem mange år. Men alt det pres fra managers, pressen, familien osv. kan Beck klare det? Eller vil det stige hende til hovedet? Og Hvad sker der når en tragisk ulykke rammer Beck's liv?

20Likes
52Kommentarer
5228Visninger
AA

15. Forandring? or just the same shit?

Jeg kiggede på uret "05:23" jeg kiggede mig omkring, Liams værelse var virkelig hyggeligt! Det var helt klart mit bedste flugt stedind til videre.

Måske var det lidt ondt at bare overtage Liams værelse på denne her måde, drengende havde flere gange været og spørgere om jeg ville snakke med dem, om jeg kom ud og om jeg ikke ville låse op! Det sidste var nok mere for at tjekke op på mig, hvis i forstår?

Jeg rejste mig fra hans seng og gik hurtigt over til døren, jeg drejede hurtigt nøglen og åbnede døren langsomt, der var ingen at se! hvilket jeg ikke havde noget imod, jeg ville bare hjem uden noget snakken eller noget. Jeg kunne høre noget larme inde i stue'en, jeg gik hurtigt men lydløst over til døren ind til stuen, det var bare fjernsynet! Men foran fjernsynet lå 5 fantastiske drenge! Jeg stod lidt og studerede dem, jeg tog et mentalt billede men vendte så om, jeg gik med hurtige skridt over imod døren men stoppede på halv vejen, da jeg fik øje på et stykke papir med mit navn på, jeg fik hurtigt fat i det "Beck: Undskyld.....Vi ses søster!"  Nøj!!! Et sødt brev fra Jason! Kunne i fornemme min sarkasme?GODT! Brevet gav ligesom et stik i hjertet, jeg ender altid med at blive såret...Eller forladt og i dette tilfælde begge dele, jeg lagde papiret tilbage på borderet.

Jeg listede hurtigt hen til hoveddøren og jeg åbnede den langsomt og lydløst, jeg havde besluttet mig for at det var sidste gang, at jeg ville være i denne her lejlighed, sidste gang jeg ville hænge ud med 1D-drengende, de var så fantastiske og jeg havde bare misbrugt dem, jeg havde udnyttet dem for at få det bedre med mig selv, de fortjente ikke at være venner med sådan en forfærdelig person som mig. Jeg gik ud af døren og lukkede den stille og rolig "Bye Guys" hviskede jeg i det sekund døren mødte dørkammen.

Jeg gik over imod trapperne, jeg havde ikke tålmodighed til at vente på elevatoren, jeg begyndte at løbe så hurtigt som muligt ned af trapperne, mon drengende ville blive sure på mig? Nej, det er de alt for godhjertede til! De vil sikkert ikke forstå min beslutning, men det kan jeg leve med fordi jeg ved at på denne her måde vil ingen blive såret. 

Jeg satte farten ned da min mobil begyndte at vibrere, jeg tog den op af min lomme og trykkede på besvar "Hello?" Hvem ringer så tidligt? Eller sent? Fuck nu det!....Whatever! "Det er Tyler, Jeg ville bare lige lade dig vide at jeg væmmes ved dig! Farvel!" der blev lagt på, Gaaal en dramaqueen! jeg var nået til lobbyen, jeg gik med hurtige skridt over imod døren, jeg åbnede den hurtigt.

Jeg begyndte at gå ned af gaden, jeg skulle måske tage et smut forbi Tyler og Nates hus? Jeg havde en lille fornemmelse om at Tyler havde hørt om mit falske forhold med Harry, jeg forstod ikke helt hvorfor han var sur? Han havde selv sagt til Harry, at vi ikke var kærester? Drenge er nogle dumme nogle! Hvorfor bliver jeg ikke bare lesbisk? Jeg fik øje på en Taxi, så jeg rakte min hånd i vejret og piftede efter den, heldigvis stoppede den.

 

 

                       ********************************************

      

Efter noget tid var jeg endelig fremme, jeg betalte og steg ud, jeg smækkede døren og gik over til deres hoveddør. Jeg tog en dyb indånding men bankede så på, jeg ville ikke vække Nate ved at ringe på!

Jeg nåede ikke engang at vente i et minut før døren gik op, Tyler rullede med øjnene og sukkede da han så at det var mig "Hvad vil du?" sagde han irriteret, jeg trak på skulderene "Snakke med dig! Hvad sker der lige?" jeg prøvede at få ham til at kigge på mig, men han stod virkelig og gjorde sig umage for at lade vær.

Tyler tog sin mobil frem, han stod lidt og rodede med den "Det må du fortælle mig! Jeg logger ind på Twitter og finder ud af at min kæreste kysser celebrities"  han rakte sin mobil over imod mig, så jeg kunne se billedet af mig og Harry kysse "Det var et lille kys, for at drille deres fans! Og desuden vi er ikke kærestere!" sagde jeg flabet, Tyler skulle til at lukke døren men jeg satte min fod i vejen.

"Beck jeg er seriøst på vippen til at slå dig...Så vær sød at gå!!" sagde Tyler stille og rolig samtidig med han stod og trippede frem og tilbage, jeg maste mig ind og lukkede døren "Nej jeg vil ej, Vi skal snakke om det her, som normale mennesker!" sagde jeg stædigt, jeg havde ikke tænkt mig at gå! Lige meget hvad!

"Beck kan du ikke se at grunden, til jeg flipper ud er at jeg er fucking vild med dig?" sagde Tyler samtidig med han rystede på hovedet, jeg sukkede irriteret "Så vis mig det! I stedet for det her!" jeg stilede mig så jeg stod lige foran ham, han knyttede sin hånd "Du ved, at jeg har svært ved alt det her shit!" råbte han nærmest, jeg begyndte at grine samtidig med jeg vendte mig om "Du er til grin! Du er så meget til grin! Du er ikke en rigtig mand!" jeg vidste at jeg pissede ham af lige nu, men jeg kunne ikke lade vær.

"Du er en joke Beck! Du render rundt og tror du er den dejligste pige på jorderen, især nu når One Direction gider at hænge ud med dig! Men de gør det kun fordi Shiela har betalt dem!" Tylers ord gjorde virkelig ondt, selvom de ikke passede! For jeg kendte jo 1D-drengende før Shiela kom ind i billedet!? Eller? jeg vendte mig om imod ham igen og begyndte at slå på ham "DU LYVER!" jeg blev ved med gentage det imens jeg slog på ham, han skubbede mig lidt væk men jeg begyndte bare at slå endnu hårdere, lige indtil han havde fået nok, han stak mig en knytnæve lige på kæben.

 

 

 

                                                                  ************************************

Jeg sad på en bænk overfor politi-station, jeg sad og tog mig mod til at gøre det jeg havde i tankerne, for det gjorde mig virkelig utryg, bare tanken om hvordan folk ville reagere. 

Det var en lille time siden at jeg havde forladt Tylers hus, jeg havde en underlig følelse indeni, det var som om at min fortrolige person prøvede at trøstede mig, den blev ved med at sige at ikke alting ændrede sig, især nu når jeg vidste at jeg stadig kunne få Tyler til at koge over, jeg havde kontrollen! Det var mig der styrede Tyler! Jeg bestemte om han skulle ændre sig eller ej! Tanken om at jeg havde fået Tyler, til at slå mig, gjorde mig tryg! Fordi det var bevis, på alle mine teorier! Men Tyler skulle ikke i fængsel, i hvert fald ikke pga noget jeg selv var skyld i.

Jeg rejste mig fra bænken, jeg var endelig klar! Jeg begyndte langsomt at gå over imod politi-stationen, jeg var sikker sindsyg for at gøre det men jeg havde brug for det.

Jason ville sikkert blive glad! Eller det kunne jeg ikke vide, fordi jeg kendte ham ikke! ikke mere i hvert fald. Jeg var fem skridt fra døren ind til, jeg stod lidt og tøvede, Skulle jeg virkeligt?

"Beck?" jeg vendte mig om og fik øje på Max Green! "Max" sagde jeg stille og sendte ham et smil, han tog to skridt over imod mig og lagde sin hånd om min hage, han vendte mit ansigt og stod og studerede det lidt "Hvad er der sket?" sagde han bekymret, OMG! Kan folk ikke bare passe sig selv? "Jeg fik en fodbold i hovedet" sagde jeg grinende, jeg kunne se på ham at han ikke troede på mig, men jeg var f........ Ligeglad.

Max slap mit ansigt "Hvad laver du her? Jeg tror ikke det er helt tilfældigt, at du har retning imod stationen" han kiggede over på station og kiggede så over på mig igen, jeg trak på skulderene "Nej, jeg har bare noget jeg skal" sagde jeg samtidig med jeg gik forbi ham og videre hen til døren.

Jeg åbnede døren og skyndte mig over til ......øh... disken? En slank ung kvinde sendte mig et falsk smil "Hvad kan jeg gøre for dig?" sagde hun med en træt stemme, jeg tog en dyb indånding og skulle lige til at sige noget men Max kom mig i forekøbet "Houston, tag en pause! Jeg skal nok overtage her" Max gik om bag disken og byttede plads med damen, jeg sukkede "Jeg vil gerne trække en anmeldelse tilbage" sagde jeg neutralt, Max sad bare og kiggede uforstående på mig samtidig med han rystede på hovedet "Det tror jeg ikke på" sagde han efter noget tid, jeg rullede med øjnene "Max det bestemmer du ikke" sagde jeg irriteret.

Max kiggede på mig, som om jeg var dum "Hvorfor Beck? Hvorfor vil du gerne det?" sagde Max i en irriteret tone, jeg bed mig i kinden og sukkede "Fordi hun ikke overfalde mig" jeg kiggede væk fra ham, men jeg kunne se at han rystede på hovedet ud af min øjenkrog "Så det gjorde hun ikke?" Maxs stemme var hård og bebrejdende, jeg rystede på hovedet "Nej, hun var fuld og jeg startede med at slå hende, så det var selvforsvar!" sagde jeg og lod som om jeg havde dårlig samvittighed, Max sukkede irriteret "Beck lad vær med at tro jeg er dum!" sagde Max højt, lige på vippen til at råbe.

Maxs kollega Houston? kom tilbage og lagde en hånd på Maxs skulder "Green, jeg tager over!" Hun sagde det i en bestemt tone, hvilket fik Max til at sukke og rejse sig.

"Hej! Mit navn er Rebecca Ann West! Jeg vil gerne trække en anmeldelse tilbage, imod min mor Trish Flyhn West" jeg sendte hende et smil.

______________________________________________________________________________________________

Hey peps! <3 Lidt tørt kapitel I know! Men det næste bliver awesome! I hope;) 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...