I don't want you in my life! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 26 dec. 2012
  • Status: Færdig
Rebecca eller Beck som alle kalder hende er en helt nomal pige på 17år, hun fester, hænger ud med vennerne Josh, David, Tyler og Nate, snakker om drenge, skændes med sine forældre Trish og Charles, alt som normale piger på hendes alder gør! Bortset fra at Beck er foresangeren i bandet "Kaylan" som er på vej til at blive opdaget. Men når man er på vej mod toppen er det godt at man kender nogle som har prøvet det, Louis Tomlinson! Beck's storebror Jason's Bedste ven igennem mange år. Men alt det pres fra managers, pressen, familien osv. kan Beck klare det? Eller vil det stige hende til hovedet? Og Hvad sker der når en tragisk ulykke rammer Beck's liv?

20Likes
52Kommentarer
5213Visninger
AA

3. Charme? Selvtillid! og Lækkert hår (-.-)

"Beck, du kan godt tæve ham! Han er bare en lille Justin bieber-wannabe!" Nate stod og opmundrede mig, han var begyndt at tø lidt op efter episoden med Tyler, jeg kiggede hurtigt rundt.

Her stod jeg! På et sodavands diskotek, pga. et job David havde scoret. Jeg kiggede ned på den 12-årige dreng, der lige havde udfordret mig til at se hvem der var bedst til at spille Bas "Lilleven er du sikker på at du tør spille imod mig?" det lød forkert men han forstod hvad jeg mente, han havde tydeligvis ikke ramt de perverse år endnu "Kom bare an Dame!" Kaldt han mig lige dame? oh no he didn't! Jeg tværer ham så meget ud "Lad os så komme igang!" Jeg smilede flabet til ham.

Jeg kunne ikke tabe! for hvis jeg gjorde skulle han være med i Kaylan! men hvis jeg vandt skulle han være min lille dværge-slave fra imorgen af. Han startede med at spille, han var egentlig meget god men jeg var bedre, men jeg havde altså også spillet siden før han blev født! Sådan da, eller måske ikke. 

Han stoppede med at spille, folk klappede og heppede på ham, han var åbenbart lidt kendt her, Jeg gav hurtigt Tyler et kys på munden og begyndte så at spille, jeg styrede for vidt! Jeg kiggede hurtigt over på Justin Bieber-kopien, han stod og surmulede.

Jeg lavede en stor finale og da jeg var færdig klappede børnene endnu mere end før, jeg bukkede og gik over til Justin bieber "Hvad hedder du egentlig?" Jeg kiggede ned på ham, han så lidt trist ud "Brian" Jeg bed mig i læben for ikke at grine, han lignede virkelig ikke en Brian "Brian du styrede for vidt! Men når det er sagt så glæder jeg mig til imorgen!" Jeg rakte tunge af ham og gik over til drengende.

"Var det ikke lidt syndt for den lille fyr?" Josh stod og kiggede trist på mig, jeg grinte "Jo lidt måske" Tyler kom over til mig og lagde armen om min talje "Det var da ikke synd! Knægten havde set det komme" Han pegede over mod Brian som stod og snakkede med nogle piger, han var kommet over det.

"Beck, kan vi ikke glemme vores uenigheder?" nogle gange brugte Nate nogle ord som han ikke burde bruge, jeg nikkede og sendte ham et smil.

Tyler gav mig et kys på kinden og rakte mig en drink der havde stået på borderet "Tak" jeg smilede og tog imod den.

Jeg tog en tår af den "Det her er ikke sodavand!" jeg kiggede overrasket på Tyler, han smilte flabet tilbage "Vi har muligvis smuglet noget sprut med ind" jeg kiggede bare på ham, men begyndte at grine, da han skiftede udtryk til bekymret "Lad os skåle!" David tog en lille lommelærke frem og begyndte at hælde indholdet over i sin kop, da han var færdig gemte han den væk og løftede sin kop "Skål for vores fantastiske band: Kaylan! Der ikke ville være det samme uden jer allesammen!" vi andre løftede vores kopper "Hørt" sagde vi i kor.

 

                 ****************************************************************

 

 

"Jeg elsker jer alle så højt!" jeg hev to af dem (kan ikke huske hvem) ind i et gruppekram "Som om i ikke vil være med!" råbte jeg til de 2 andre som bare stod og kiggede, selvom de stod 2 meter væk.

Nate kom over til mig og jeg slap de andre "Beck jeg har ringet til din bror, han kommer om lidt" jeg ved ikke hvordan, men jeg var blevet meget mere fuld end de andre, jeg rystede på hovedet "Han hader mig" Nate så meget overrasket ud, han lagde sine arme om mig og hviskede i mit øre "Nej han gør ej, det er bare en misforståelse" han gav mig et ekstra klem men slap mig så.

"Beck forhelvede, lad os tage hjem" jeg vendte mig om, jeg fik øje på Jason og Louis, de stod og kiggede skuffet på mig.

Jeg ved ikke hvordan jeg kom derud men pludselig sad jeg i bilen, jeg sad på bagsædet og kunne høre dem hviske sammen "men hvordan får vi hende så ind, uden de opdager hun har drukket?" jeg satte mig ordenligt op. Louis vendte sig om og smilede til mig, mens Jason kiggede på mig i bakspejlet "Stop bilen!" Jeg kiggede over imod døren, Jason holdte hurtigt ind til siden "Hun skal kaste op" Louis's smil blev forvandlet til et kvalmende udtryk, jeg åbnede hurtigt døren.

Jeg begyndte at gå derud af "Hvor skal du hen?" Jason kom ud af bilen efterfulgt af Louis "Der er en dejlig varm bænk, der venter på mig ovre i parken" Jeg begyndte at gå hurtigere, Jason kom løbende op til mig og hev fat i mit håndled så jeg stoppede "Hvad snakker du om Beck?" Han kiggede bekymret på mig "Jeg vil ikke stå i gæld, til en der hader mig!" Jeg kunne mærke at en tåre løb ned af min kind "Hader dig? Jeg hader dig ikke, Beck jeg elsker dig! Jeg ved godt, jeg overreagerede over det med Tyler, men for mig er du stadig den lille pige med fletninger som har brug for sin storebror, og derfor er det svært at indse at du har et sexliv og at du drikker, at du bare i det hele taget er blevet stor!" han smilede til mig, jeg begyndte at græde endnu mere, han hev mig ind i et kram.

"Jeg elsker dig Jay" han slap mig og tørrede min kind "Jeg elsker også dig Beck" han tog min hånd og vi gik tilbage mod Louis som stod op af bilen "Venner! Jeg har den bedste idé! Vi tager bare hjem til mig" Louis kiggede afventende på Jasons reaktion "Det behøves ikke, jeg er pænt meget ædru!" Jeg smilede til Louis som begyndte at grine, det samme gjorde Jason "Er du pænt meget ædru? Så gå i en lige linje over imod bildøren, jeg gjorde som han sagde men jeg mistede min balance og faldt "Det er aftalt spil! Louis spændte tydeligvis ben for mig!" Louis kiggede underligt på mig "Jeg stod helt herovre!" jeg sendte ham et fornærmet blik "Jeg gider ikke snakke med dig, når du skal spænde ben for mig" han var bare en ond numse!

 

                              *****************************************************      

 

Da jeg vågnede lå jeg i en kæmpe seng, jeg vidste ikke hvor jeg var henne eller hvordan jeg var endt her, det sidste jeg kunne huske var at Louis spændte ben for mig og jeg var sur på ham, tror jeg.

Det eneste jeg var sikker på var, at mit hoved kunne sprænge når som helst, så jeg besluttede mig for at blive liggende, jeg begravede mig i dynen, så man kun kunne se meget lidt af mit ansigt og mit hår.

 Jeg lå og døsede lidt hen, da det pludselig føltes som om sengen gyngede, jeg satte mig op og fik øje på 4 drenge som hoppede rundt i den, da de fik øje på mig stoppede de med at hoppe og kiggede underligt på mig.

"JASON! LOUIS!" Jeg sprang op fra sengen, hvilket var en fejltagelse for jeg blev meget svimmel og faldt, døren blev åbnet og ind kom Jason og Louis "Hvad sker der?" de kom over til mig, som stadig lå på gulvet, de andre drenge stod stadig oppe i sengen "Vi troede det var dig der sov, så vi besluttede at vi ville vække dig! Men så var det ikke dig, der sov her og så blev hun bange for Liams grimme ansigt, så hun prøvede at flygte men hun fik øje på mió og ville ikke forlade mig, så hun besluttede at falde i stedet for" Det var en dreng med brune krøller der stod og fortalte, en anden dreng med brunt hår slog ham, mit gæt ville være at det var ham der var Liam?

Louis tog min hånd og hev mig op men det var for hurtigt, jeg var lige ved at falde igen, men han lagde sin arm om min talje. "Fail drenge!" Louis kiggede beskyldende på dem, de kiggede undskyldende på mig "Undskyld Louis' kæreste?" En lysehåret dreng med en toast i hånden kiggede undrende på mig "hvad? Nejnej nej! Jeg er ikke Louis' kæreste! Jeg er han's...Jeg er Beck" Jeg rev mig fri fra Louis's greb, jeg rakte hånden frem imod dem men jeg mistede balancen! igen!

Jeg ramte sengen, jeg satte mig op så det så normalt ud, de grinte bare "Jeg er altså ikke normalt så handikappet!" En dreng med mørkt hår satte sig ned ved siden af mig og tog min hånd "Hej Beck! Hyggeligt at møde dig! Jeg er Zayn" han slap ikke min hånd selvom han var færdig med at snakke, jeg kiggede underligt på ham "Hej Zayn, du må altså gerne slippe min hånd nu" de andre grinte og Zayn bed sig i læben.

"Beck, Det er resten af One Direction" Louis pegede på de andre, som stadig stod op i sengen, jeg vinkede hurtigt til dem "Så jeg skal bare kalde dem, resten af One Direction? Det bliver nemt at huske" jeg mærkede på mine lommer efter min mobil, men den var der ikke "Nej, jeg er Liam, det er Niall! og Den selvglade krøltop der er Harry" Jeg smilede hurtigt til ham og vendte mit blik mod Jason "Jason, du har tilfældigvis ikke set min telefon?" Jason lod sin hånd køre ned i sin baglomme, han tog min mobil frem og viftede med den "Er det den her?" jeg nikkede og smilede stort til ham "Tak Jason! Må jeg muligvis måske godt få den?" Jeg vidste han ville sige nej, så jeg rejste mig langsomt op for ikke at blive svimmel.

"Jeg vil gerne beholde den lidt, for lige at tjekke hvad min søster går og laver" Jeg gik langsomt over imod ham "Nej Jason det er ikke sjovt, giv mig den" Han kastede den over til Louis, som kastede den over til Harry da jeg gik over imod ham, sådan blev det ved et stykke tid.

Indtil jeg satte mig ned på sengen og lod som om jeg græd, Louis og Jason stod bare og kiggede på mig de ville ikke falde for den igen, mens de andre drenge kom over og prøvede at trøste mig, Harry som havde min telefon gav mig den, jeg tog imod den og rejste mig "HAHA Suckers! I faldt for den" jeg gik over imod døren "Det skulle du ikke have gjord" Jeg vendte mig om og kiggede på Harry "Hvorfor ikke?" men i det næste øjeblik kom han løbende imod mig.

Han kastede mig over han's skulder og løb videre med Liam, Zayn og Niall i hælende "HARRY SÆT MIG NED!" jeg slog ham i ryggen og prøvede at komme ned men han var ret stærk.

Han satte mig endelig ned da vi nåede ned i deres køkken, jeg slog ham hurtigt på overarmen "Undskyld Beck! Kan du nogensinde tilgive mig?" han gjorde tegn til at give mig et kæmpe kram, jeg pegede irriteret på ham "Du skal ikke røre mig!" men han hørte ikke efter, han tog mig i et kæmpe bjørnekram "Louis! Harry driller!" det lød ret barnligt men det var og så meningen.

Jason og Louis kom ind i køkkenet "That's our Harry!" Louis kom over til os og slog Harry i numsen, lidt underligt men det gjorde at han slap mig.

Jeg gik over og satte mig imellem Zayn og Niall, så langt væk fra Harry som muligt, Louis begyndte at grine "Hvad?" Jeg sendte ham et ondt blik, han smilede bare tilbage "Jeg syntes bare det sjovt, du sidder ved siden af Niall" Jeg nær studerede hurtigt Niall, som bare kiggede på mig.

Jeg kiggede tilbage på Louis "Og?" Louis begyndte at grine igen "I ligner bare hinanden sygt meget på den måde i spiser" jeg kiggede på Niall for at se om han forstod det, han lignede et stort spørgsmålstegn, mens de andre kiggede overrasket på mig "Det tror jeg ikke på!" Harry kom over og satte en tallerken foran mig "Spis" Han kiggede nysgerrigt på mig, jeg tog en bolde og kastede den lige i hovedet på Louis "Gu vil jeg da ej!" Jeg rejste mig hurtigt, jeg blev ikke så svimmel som før! Så det gik den rigtige vej, min mobil begyndte at ringe.

"Hey Nate hvad så?" Jeg gik lidt væk fra drengende men jeg kunne se de lyttede "Lad vær! NEJ MENER DU DET? VED DE ANDRE DET? OMG OMG OMG OMG! JEG KOMMER NU! VENT KAN DU IKKE HENTE MIG VED STARBUCKS? fedt vi ses om 10 minutter! BTW Nate du styre!" Det var nok det, de fik ud af min samtale med Nate.

Jeg lagde på og begyndte at skrige, jeg løb over til Jason "Hvilken retning ligger Starbucks?" Jeg kiggede ham ind i øjnene, han pegede "Hvad skal du?" Han kiggede forvirret på mig, jeg kiggede på de andre, de gjorde det samme "Kaylan skal til samtale hos Sony music" Jeg kiggede igen på Jason, som smilede stolt.

"Hvem er Kaylan?" Harry kom over imod mig, jeg vendte mig om imod ham og løftede det ene øjenbryn "Kaylan er bare det mest Awesome band på jorderen! Som jeg tilfældigvis er med i" Jeg kiggede overlegen på ham, han grinte "Du sagde One Direction forkert" de andre begyndte at grine, jeg gik et skridt tættere på Harry "Du er ret selvglad" Jeg smilede til ham, han nikkede "Tak" Jeg grinte lidt og rystede på hovedet "Det var ikke ment som et kompliment"

Han så lidt fornærmet ud, men smilede så fjovet "Jeg vil med" jeg vidste ikke helt hvad han mente så jeg kiggede bare forvirret på ham "hvad?" han begyndte at grine "Hvis i er så gode som du siger, så vil jeg ikke gå glip af det her" nej nej nej nej  nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej nej "Vi kan allesammen tage med!" Louis smilede til mig, jeg smilede hurtigt tilbage "Jeg tror ikke rigtigt, det er en god idé..." Harry afbrød mig "Beck har ret, de er sikkert ikke det værd alligevel" Jeg kunne mærke, jeg blev virkelig vred "Fint Harry, jeg er ligeglad tag med hvis i vil! Vi er fantastiske og det ved jeg, så jeg er ligeglad med din menig!" Jeg kiggede rundt på dem, de tog med.      

 

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...