I don't want you in my life! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 26 dec. 2012
  • Status: Færdig
Rebecca eller Beck som alle kalder hende er en helt nomal pige på 17år, hun fester, hænger ud med vennerne Josh, David, Tyler og Nate, snakker om drenge, skændes med sine forældre Trish og Charles, alt som normale piger på hendes alder gør! Bortset fra at Beck er foresangeren i bandet "Kaylan" som er på vej til at blive opdaget. Men når man er på vej mod toppen er det godt at man kender nogle som har prøvet det, Louis Tomlinson! Beck's storebror Jason's Bedste ven igennem mange år. Men alt det pres fra managers, pressen, familien osv. kan Beck klare det? Eller vil det stige hende til hovedet? Og Hvad sker der når en tragisk ulykke rammer Beck's liv?

20Likes
52Kommentarer
5212Visninger
AA

14. AleneTid :'I

"Zayn! Jeg elsker dit valg!" jeg sendte Zayn et stort smil, men lod så mit blik falde ned på cd'erne igen, Zayn havde valgt at vi skulle rende rundt i en musikbutik, hvilket passede mig perfekt!

"Det er jeg glad for!" Zayn tog en cd op og gik lidt væk, jeg gik over til en rude som der sad 2 fyre bag, det var derinde de optog en lille lokal radio udsendelse.

Jeg stod lidt og lod som om jeg ikke kun kiggede på dem, men osse nogle plakater "Justin Bieber, Justin Bieber, Linkin Park, The script, Coldplay og mere Justin Bieber" jeg kiggede op og fik øjenkontakt med den ene af de to fyre, jeg skyndte mig at kigge væk og ned på plakaterne. 

Efter jeg havde kigget på plakaterne i 5 minutter lod jeg langsomt mit blik, finde op til fyrene igen, fyren jeg havde fået øjenkontakt med kiggede stadig på mig, det var ret ubehageligt!

Jeg lod som om jeg kiggede rundt i deres Studio  fyren rejste sig og gik over til døren "Undskyld, men kender jeg dig? Du virker bekendt" fyren sendte mig et afventende smil, jeg rystede stille på hovedet "Nej, det tror jeg ikke" jeg tog en tilfældig plakat op idet han kom længere hen imod mig, han kiggede på den og begyndte at grine "En vaskeægte Belieber!" han løftede det ene øjenbryn og smilede drillende til mig, jeg kiggede på plakaten og rystede på hovedet "Dog ikke! Den er til min niece!" okay en lille løgn! men han skulle ikke tro jeg var Justin Bieber-fan!

Han nikkede forstående "Nice! Mit navn er Anthony Green!" han rakte hånden over imod mig, jeg kiggede lidt på den før jeg tog imod den "Rebecca West! Men du kan bare kalde mig......" jeg nåede ikke at sige mere før Anthony afbrød mig "Beck! Nu ved jeg hvor jeg kender dig fra! Kom!" han tog fat i mit håndled og hev mig efter sig ind i studiet. 

"J.J det er Beck fra Kaylan! Beck det er min kollega J.J!" Anthony pegede skiftevis på mig og J.J, hvordan kendte Anthony, Kaylan? Vi er jo ikke kendte eller noget! 

J.J nikkede til mig, jeg sendte ham et smil og kiggede så over på Anthony "Hvor kender du Kaylan fra?" det var sgu mærkeligt at en lokal radio legende, kendte mit lille ukendte band! Anthony gik over og satte sig ved siden af J.J, han gav sig til at rode rundt i en stak papirer "Derfor!" han rakte mig et stykke papir med nogle infomationer om Nate, David, Tyler, Josh og Jeg, jeg kiggede uforstående på ham hvilket han syntes var sjovt, for han begyndte at grine.

"En S. Holms sendte denne stak papir, Sammen med en demo for nogle dage siden, Vi har endnu ikke fået den afspillet men efter twitter stormen om dit forhold til Harry Styles fra One Direction, tænkte vi på at afspille den for at give folk et indblik om hvem du var!" han sendte mig et smil, jeg bed mig i læben for at skjule et stolt et "Det vidste jeg slet ikke at Shiela havde gjort!Vent....Hvad står der på twitter?" jeg kiggede skiftevis på Anthony og J.J. "Alt muligt shit!" J.J vendte en bærbar, som stod foran ham om imod mig, jeg satte mig på en skammel og satte mig til at læse "Harrys kæreste er musiker! Hvor kan jeg finde Kaylans musik? Jeg vil høre dem! Det er lidt sødt skrevet!" jeg kiggede over på Anthony og J.J som nikkede.

Anthony rettede lidt på et mikrofon-stativ, så det stod helt henne ved ham, han trykkede på en knap "Hey peps! Det er jeres yndlings værter Anthony og J.J, der er tilbage med en sindsyg historie! Vi har alle sammen hørt om Harry Styles fra One Direction, han har åbenbart fået en kæreste! Hendes navn er Beck West! Hun spiller musik! og hun er i studiet med os lige nu! Sig hej til folket Beck!" Anthony gjorde tegn til at jeg skulle tale ind i mikrofonen foran mig, uden at tænke over det rykkede jeg mig tættere på mikrofonen. "Hej Folket!" min stemme var meget rolig imodsætning til min krop, den var så usikker og forvirret.

 Anthony gav mig et thumps-up tegn, J.J tog Kaylan demo'en "Så Beck! Hvordan er det at knalde en så eftertragtet fyr?" J.Js stemme var drillende, jeg begyndte at grine fordi jeg var så overrasket over spørgsmålet "Fantastisk!" sagde jeg sarkastisk hvilket fik dem til at grine, en telefon som stod ovre i hjørnet af borderet begyndte at blinke.

J.J trykkede på en knap og tog røret af "Vi har den første lytter igennem! Tal bitch!" jeg må sige at jeg beundrede den måde, de arbejdede på! De sagde bare hvad de tænkte, og fuck resten!

"Beck! Er det rigtigt, at du kun bruger Hazza, til at gøre dit band kendt?" det lød som en lille usikker pige, jeg sendte drengende et underligt smil "Du er nederen farvel!" J.J smækkede røret på og smilede til mig, jeg begyndte at grine "Det var ondt gjort J.J!" sagde jeg samtidig med jeg sendte ham et taknemligt smil, han nikkede "Jeg ved det! Næste lytter! Du er igennem!" han løftede røret og trykkede på knappen igen.

"Jeg kan godt lide idéen, om at vi forlader dig i 5 minutter! og så ender du i radioen! Hvor du snakker om vores sexliv! Jeg er imponeret! Babe skal vi komme videre?" jeg vendte mig om og fik øje på Liam, Niall, Zayn og Harry som stod og kiggede på mig, Harry stod med en telefon op ved øret "Lad os det Harry!" jeg rejste mig fra stolen og gik over imod døren, J.J og Anthony vinkede "Beck has left the building! Men vi vil give hende en lille melodi at gå på!" sagde J.J idet han startede et af Kaylans numre.   

 

 

 

                                      ********************************************************

"Så Liam? Når du er sur eller trist eller noget kommer du herop og skriger det ud?" sagde Niall skeptisk mens han kiggede rundt, vi stod oppe på taget af den bygning de boede i.

"Undskyld at det ikke feder ligeså meget, som det der Nandos!" Liam pegede over på den pose Nandos som Niall stod med, vi havde besluttet at vi ville spise det under Harrys valg! Niall vendte sig fornærmet væk fra Liam, Liam grinte og gik over til Niall "undskyld søde Niall! Jeg mente det ikke! Jeg elsker dig" Liam gav Niall et kram bagfra og løftede ham op, hvilket fik Niall til at grine "Slip mig din tumpe!" fik Niall fremstammet imellem grinet.

Liam slap ham og vendte sig om imod mig "Skal vi komme igang?" Liam lød helt begejstret. "Så jeg skal bare skrige?" jeg rynkede min pande samtidig med jeg kiggede afventende på Liam, som nikkede "Eller råbe" han var virkelig i godt humør! Hvad fuck skulle jeg råbe?

"JEG ELSKER NANDOS!" råbte Niall, jeg begyndte at grine "okay! FUCK DIG JASON!" råbte jeg, jeg kiggede rundt på de andre "Det hjalp faktisk!" jeg sendte Liam et taknemligt smil, Liam grinte "Skal vi komme videre i planen?" han kiggede skiftevis på os andre, jeg sendte ham et forvirret blik "Skal i andre ikke råbe eller noget?" de begyndte at gå over imod døren samtidig med de grinte "Nej, vi har ikke indre aggressioner! Ligesom visse andre" sagde Harry mens han sendte mig et flabet smil, jeg sendte ham dræber øjne.

"Det forbavser mig, at du ikke har det, med det ansigt!" jeg gik hurtigt forbi ham og foresatte ind "Hvad mener du med det?" jeg kunne høre at Harry var fornærmet, jeg grinte og vendte mig om imod ham "ikke noget undskyld, min elskede Romeo!" jeg lavede en grædende grimasse, Harry grinte og kom over til mig "Det gør ikke noget Juliet!" han lagde armen om mig og vi foresatte ind sammen.

Vi gik lidt i stilhed før jeg kiggede op på ham "Harry, helt seriøst! Hvad gør vi med hensyn til vores ´kæreste´ forhold?" hviskede jeg så det kun var Harry der hørte det, han kiggede på mig og trak på skulderene "Hvis vi bliver direkte spurgt af pressen siger vi bare at vi har besluttet os for at være venner istedet" sagde Harry som om han havde helt styr på tingende, havde han tænkt meget over det? 

Jeg nikkede "Okay Romeo!" jeg gav ham et lille puf i det han åbnede døren til deres lejlighed. "HvAd Er DET vi SKAL?!" Niall stemmelege skiftede ret meget, mens han sagde den sætning, Harry sendte ham en hemmeligheds fuld grimasse "Ind i stuen! Så finder i ud af det!" Han pegede ind mod stue'en, Niall løb så hurtigt han kunne ind i stuen hvilket fik os andre til at grine.

Jeg gik langsomt ind i stuen sammen med de andre, jeg stoppede da jeg fik øje på Niall der allerede havde dækket op med Nandos "Fuck du arbejder alligevel hurtigt!" jeg gik over og satte mig ved siden af ham i sofa'en, han sagde ikke noget men rakte mig bare en lille pose med noget mad i. 

Liam og Zayn gjorde os selskab i sofa'en mens Harry stilede sig foran os "Vi skal se en gyser! Den hedder: Love me for who I am! Den skulle være rigtig god!" begejstringen lyste nærmest ud af Harry, da han begyndte at fortælle om den, i hvert fald lige indtil Liam afbrød ham "Det er fint Haz! Kan vi komme igang med at se den?!" Liam kiggede utålmodigt på sit ur, Harry nikkede og tænde fjernsynet "Den er rigtig uhyggelig! men for at gøre den endnu mere uhyggelig, skal vi slukke lyset og hive nogle madrasser ind!" Harry gjorde tegn til at vi skulle gøre det, vi rejste os og gik i gang.

 

 

 

        ********************************************************************

Filmen havde været igang i omkring 2 timer, den var virkelig uhyggelig og klam! Siger jeg! Som ellers aldrig bliver bange for sådan noget shit! Jeg sad på en madras på gulvet imellem Zayn og Liam med en dyne over mig, jeg må lige afslører at jeg havde gemt mit ansigt i den et par gange!

"Argh!" Jeg fik et kæmpe chok da seriemorderen, kom ud fra hovedpersonens skab, jeg sad og klemte Zayn og Liams hænder "Vågn nu op! HAN STÅR OG KIGGER PÅ DIG!" jeg kunne mærke at de andre kiggede på mig, jeg kiggede ned i dynen "jeg skal nok være stille nu" sagde jeg stille.

Jeg kiggede op på skærmen, hovedpersonen var igang med at flygte fra morderen, det var så grænseoverskridende den måde han bare var overalt! Jeg slap deres hænder og tog dynen op for at skjule mit ansigt "ARGH!" der skete noget klamt i filmen! Jeg tog deres hænder igen.

Pludselig kunne man høre en døre smække i lejligheden "Drenge!" jeg kiggede bange rundt, de ignorerede det bare lidt "Det var sikkert ikke noget!" sagde Zayn og prøvede at berolige mig, det virkede osse i sådan set 5 sekunder! indtil et brag lød! Denne her gang kiggede alle drengende over imod døren, endnu et brag lød hvilket fik Zayn til at rejse sig, efterfulgt af os andre "Måske er det en morder?!" sagde Niall med frygt i stemmen, Harry slog ham på skulderen "Tag dig dog sammen! Der er ikke nogle morder her!" Harrys stemme blev helt usikker da der kom endnu et brag.

Jeg tog hårdt fat i Zayns arm, jeg var så bange at jeg rystede "Hvad gør vi?" fik jeg fremstammet mens jeg stammede, endnu et brag lød men det var meget højere! Det fik os til at flygte over i hjørnet bag sofaen, Zayn og Jeg stod helt tæt og krammede "Zayn, hvis jeg dør og du overlever! Vil du så ikke sige til min far at jeg elsker ham?!" jeg kiggede Zayn i øjnene for at vise at jeg mente det, han nikkede "Beck. Hvis det bliver omvendt vil du så ikke fortælle folk, at jeg døde som en helt?" sagde Zayn drillende, jeg sendte ham dræberøjne.

Pludselig med et blev lyset tændt i stuen! Louis og Jason stod i døren og kiggede underligt på os, jeg tog en dyb indånding og slap Zayn, jeg kiggede over på dem og lagde mærke til at Louis kiggede strengt på Zayn.

"Var det bare jer?! Hvorfor larmede i så meget? Vi troede at det var en morder, der var kommet for at slå os ihjel!" sagde Harry, mens gik over imod Louis og Jason, han gav dem begge et kram på samme tid.

"Jeg har aldrig været så glad, for at se jeres grimme ansigter!" han slap dem og smed sig i sofaen, de andre gav ham selskab i sofaen, jeg blev stående lidt før jeg fik taget mig sammen.

Jeg gik over imod sofaen "Beck vi skal lige snakke med dig!" sagde Louis med en meget bestemt stemme, jeg satte mig imellem Zayn og Niall i sofaen "Okay! Fyr løs" jeg kiggede udtrykløst på dem, lige nu var de to fyre, de eneste jeg ikke havde lyst til at snakke med! Jeg ville hellere snakke med min mor! Og det siger altså lidt.....

"Alene" prøvede Louis, jeg sukkede "Jeg har ikke lyst til at snakke med jer alene! Så enten snakker vi her! ellers snakker vi ikke" jeg satte mig til rette, Louis trak på skulderene "Hvis det er sådan du har det!" han sagde det som om han var ligeglad, men hans ansigt sagde noget andet!

Jeg kiggede over på Jason, han stod helt stille og kiggede rundt i rummet, det var som om at han for alt i verden ikke skulle kigge på mig, hvilket passede mig fint! Han skulle ikke tro at kunne snakke sådan til mig og så lade som ingenting!

"Beck, jeg tager væk i noget tid" sagde Jason endelig efter noget tid med akavet stilhed, han kiggede langsomt op for at se min reaktion, men jeg viste ingenting "Godt for dig" jeg fokuserede på fjernsynet fordi jeg havde ikke lyst til at vise nogle følelser, han rømmede sig "Beck? Vil du ikke godt kigge på mig?" Jason stemme var seriøs men ikke hård eller noget.

Jeg rullede med øjnene og kiggede så på ham "Og hvad så?" sagde jeg måske lidt for flabet? Jason kørte en hånd rundt i sit ansigt "Beck jeg tager væk på ubestemt tid, fordi jeg har brug for en pause" Jason stemme var pludselig meget afslappet, jeg trak på skulderene "Altså det som normale mennesker kalder ferie?" jeg lagde tryk på ferie, han rystede på hovedet "Jeg tror ikke helt, du forstår hvad jeg siger, jeg tager væk! Måske en uge, måske en måned, måske et år, måske to år! Hvem ved? Jeg tager væk fordi jeg er bange for at komme til at hade dig" Jasons stemme var pludselig helt lille, jeg sendte ham et smil, godt nok var det falsk! But who cares?

"Jamen, så vil jeg ønske dig en god rejse!" jeg rejste mig fra sofaen og gik over til ham, jeg lavede honnør til ham før jeg gik videre ud mod gangen "Beck, Lad nu vær med at gå" Jason stemme var bedene men samtidig hård, jeg ignorerede ham bare og gik videre, lige indtil en hånd om mit håndled stoppede mig.

 Uden at vende mig om, vidste jeg at det var Louis! "Slip mig!" sagde jeg i en hård tone, men han gav sig ikke! I stedet trak han mig tilbage imod Jason! "SLIP MIG NU! DIN TABER!" jeg vred og vred hele min krop for at komme fri men han gav ikke efter, Jason kiggede på mig med et trist smil "Beck vil du ikke fortælle mig, hvorfor du var på vej til at gå?" hvad? er han dum i hans fucking ansigt?

"Hvorfor? vil du da gerne være psykolog?" sagde jeg sarkastisk og sendte ham endnu et falsk smil, han rystede på hovedet "Beck vil du ikke nok?" OMG! Jeg bed mig i læben og sukkede "Jeg ser hvad du har gang i nu! Du vil have mig til at flippe ud på dig! Som du gjorde på mig, i morges! Fordi så kan du tage afsted, med ren samvittighed!" jeg kunne mærke at tårene begyndte at samle sig, men jeg valgte at ignorere dem og prøve at holde dem indebords så længe som muligt.

Jason rystede på hovedet "Nej overhovedet Beck! Du må undskylde det i morges, men det fik mig til at indse at jeg har virkelig brug for at komme væk! Jeg elsker dig, men jeg er bange for at hvis jeg ikke får en pause, vil det ændre sig! Vil du ikke nok svare på mit spørgsmål? Jeg kan ikke tage afsted, før jeg er sikker på at du klare den" sagde han trist, jeg kiggede ned i gulvet "Jeg klare mig! Bare tag afsted!" jeg var nødt til at kigge over imod døren, for at skjule at mine øjne var blanke. 

Jason kom over imod mig "Beck, lad nu vær! Vil du ikke nok sige, hvad du virkelig føler?" han sagde det som om jeg var en eller anden person, der ikke kunne sige ´jeg elsker dig´, jeg vendte mig ansigt over imod ham "Den eneste jeg nogensinde har følt virkelig har elsket mig, forlader mig! Fordi han ved ikke helt om han kan holde mig ud! Undskyld det var ikke for at være i centrum, at jeg sagde det!" jeg sagde det så hårdt som muligt, men det virkede måske ikke så hårdt når man står med tårene løbende ned af kinderne.

"Det var dumt sagt! Jeg ved det godt! Det kom ud på en anden måde end det skulle, jeg mente det ikke! Jeg mente ikke noget af det jeg sagde! Jeg var bare virkelig sur på dig" Jason tog min hånd, men jeg hev den til mig "Ved du hvad det værste, ved det du sagde var?" min stemme var begyndt  at vise tegn på styrke, Jason rystede på hovedet hvilket fik mig til at sukke "At jeg vidste det var sandt! Det er det min fortrolige person, havde fortalt mig lige fra starten! Jeg burde lytte til den noget mere, så ville jeg heller ikke stå og have denne her latterlige samtale lige nu! Jeg ville gøre verden en tjeneste" stemmen i mit hoved var blevet min fortrolige person!? Fuck hvor latterligt! Jeg havde brug for hjælp, men så igen hvem skulle kunne hjælpe mig!

"Hvad snakker du om Beck?" Jason sendte mig et bekymret blik, jeg bed mig i læben og begyndte at gå over imod døren, underligt nok havde Louis sluppet min arm.

"Beck vil du ikke være sød ikke at gå?" lyden af Liams stemme fik mig til at stoppe, jeg vendte mig om "Undskyld Liam, men jeg har brug for alenetid" jeg nåede lige at kigge op og se at han var helt ovre ved mig "Beck, jeg vil ikke lade dig gøre det! Du kan være alene inde på mit værelse! Du kan endda låse døren! Men Please lad vær med at gå! Vi er dine venner, vi vil hjælpe dig" han kiggede mig direkte ind i øjnene, jeg lagde mærke til at der var tårer i hans smukke brune øjne, han skulle ikke være ked af det pga mig! Ville han blive glad hvis jeg blev?

Jeg gik over imod døren, hvilket fik ham til at sukke men til hans overraskelse gik jeg forbi den, jeg vendte mig hurtigt om imod Jason "Jas, gør hvad du vil!" jeg foresatte ind mod Liams værelse, med en lettet følelse over at Jason og Louis ikke havde taget samtalen længere ud.       

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...