Ulven fra Carpathian bjergene

Carpathian ulvene levede langt oppe i Carpathian bjergene, deres guide var månen og deres element var jord. I Carpathian flokken levede også en ulvehvalp ved navn Tanah.
Da Tanah en dag bryder Ulveloven og forlader sin flok for at lege møder hun en hanhvalp på sin egen alder ved navn Udara. (Kapitel 6 har jeg skrevet mens jeg hørte til melodien jeg har sat ind ra YouTube.)

8Likes
15Kommentarer
1635Visninger
AA

3. Udara

Tanah vågnede før alle andre den morgen. Hun luntede ud af hulen ud i det kolde daggry. Det var underligt at se bjerget så tomt, alle ulvene lå i deres huler eller var på morgenjagt. Hun tog en dyb indånding og tog stien ned til jagtmarkerne, selvom hun godt vidste at det var forbudt. ''Wow.'' Hviskede hun da hun kiggede ud over jagtmarkerne, der var ingen andre i syne, kun de forbudte klipper ude i horisonten. Tanah kiggede sig omkring og satte i løb mod klipperne. Da hun kom langt ud på markerne var græsset så højt så hun ikke kunne se frem for sig. Jeg håber ikke der er nogle fra flokken i nærheden, hvis jeg bliver opdaget slagter min far mig, tænkte hun og stilte sig på bagbenene for at kunne se over græsset. Hun var tæt på nu. Hun stilte sig på alle fire igen og satte i fuld galop mod klipperne. Græsset begyndte at blive kortere og hun kunne se mere og mere fremad. Klipperne var egentlig ikke så høje, tænkte hun da hun stod foran dem. Og de var lige til at klatre på, det var som om det var meningen at man skulle kravle over dem. ''Hvem er du?'' Spurgte en stemme. Det gav et sæt i Tanah så hun løb tilbage mod det høje græs for at komme i sikkerhed. ''Hey, vent! Du behøves ikke at løbe.'' Råbte stemmen efter hende. Tanah vendte sig forsigtigt om og så en mørkegrå ulveunge hoppe ned fra klipperne. ''Jeg gør dig ikke noget.'' Sagde han og trådte forsigtigt nærmere. Tanah's øre hun havde lagt ned i chokket rejste sig op og lyttede nysgerrigt. ''Jeg hedder Udara.'' Smilede han og satte sig. ''Er du fra Arja flokken på den anden side?'' Spurgte hun og gik langsomt nærmere. ''Ja, er du fra Carpathian flokken?'' Spurgte han. Tanah nikkede ''Du må da ikke være her må du? Spurgte hun og lagde sit hoved på skrå. ''Egentlig ikke, men der er aldrig nogen der har opdaget mig.'' Han rejste sig og begyndte at logre ''Kom med, jeg kan vise dig min floks jagtmarker.'' Tanah bakkede bagud ''Jeg tror ikke det er en særlig god idé, mine forældre vågner snart og jeg må ikke være hernede alene.'' Udara kiggede op på Carpathian bjergene. ''Okay, du har også lang vej hjem.'' Sagde han og smilede. Tanah gengældte hans smil ''Men vi kan mødes måske igen i aften?'' Spurgte han og logrede. ''Men så skal det være efter månen er stået op, vores Guide er månen vi hyler af den hver aften.'' Sagde Tanah og skrabede genert i jorden. Udara nikkede og hoppede op på klipperne igen, da han stod på toppen vendte han sig. ''Hvad hedder du egentlig?'' Råbte han ned til hende. ''Tanah.'' Grinte hun og vendte sig for at gå tilbage til bjerget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...