Ulven fra Carpathian bjergene

Carpathian ulvene levede langt oppe i Carpathian bjergene, deres guide var månen og deres element var jord. I Carpathian flokken levede også en ulvehvalp ved navn Tanah.
Da Tanah en dag bryder Ulveloven og forlader sin flok for at lege møder hun en hanhvalp på sin egen alder ved navn Udara. (Kapitel 6 har jeg skrevet mens jeg hørte til melodien jeg har sat ind ra YouTube.)

8Likes
15Kommentarer
1754Visninger
AA

4. En mors kærlighed

''Tanah, hvor har du været?'' Den store sorte ulv kiggede surt på hende. ''Undskyld, far.'' Sagde Tanah lavt og lagde sine øre skamfuldt ned. ''Lad hende være, Ahadi. Skulle du ikke ned til Socium?'' Sagde Sarabi og gik over til sin hvalp. Ahadi fnyste og vendte sig for at gå hen til en stor mørkebrun ulv der stod og ventede. ''Tanah.'' Begyndte Sarabi. ''Du ved da godt at du ikke må gå ned til jagtmarkerne uden din far?'' Sarabi kiggede kærligt på hende. ''Jo mor, men det er bare fordi...'' Tanah kunne ikke færdiggøre sin sætning. Ingen måtte jo vide noget om Udara. ''Hvis du absolut skal tage afsted uden vores tilladelse så sørg for at komme hjem inden vi vågner.'' Sarabi smilede og fortsatte:''Men det gentager sig forhåbentlig ikke, vel?'' Spurgte hun og satte sig. Tanah's øre rejste sig igen. ''Nej,mor.'' Sarabi nikkede. ''Kom med mig.'' Sagde Sarabi og rejste sig. Tanah lagde hovedet på skrå og fulgte nysgerrigt efter sin mor. ''Hvor skal vi hen?'' Spurgte hun og kiggede sig omkring. Sarabi smilede uden at sige noget og gik over til en lille sti Tanah aldrig havde vidst fandtes, og gik op af den.

''Wauw.'' Udbrød Tanah da de endelig kom væk fra stien, de var på toppen af det ene Carpathian bjerg. Tanah gik hen til skrænten og kiggede ud. Hun kunne se de andre bjergtoppe og hun kunne se over hele Lupus. Sarabi satte sig ved siden af hende på skrænten. ''Kan du se vandet, Tanah?'' Spurgte hun og kiggede over mod det evige blå hav. Tanah nikkede og kiggede derover. ''Det er Litora stranden, Litora flokken bor der.'' Sagde Sarabi blødt. ''Er deres element Vand?'' Spurgte Tanah og kiggede op på sin mor som nikkede. Sarabi vendte sig rundt ''Og derovre ligger Ignis skoven.'' Tanah kiggede over på den store grønne skov med træer så høje som himlen. ''Bor fars bror ikke der?'' Spurgte hun. ''Han er Alfahan ligesom far, og så ligner han far ret meget, han er bare lidt mindre.'' Sarabi smilede. ''Far siger at de andre ulve er forskellige fra os, men hvordan kan hans egen bror være for forskellig fra ham?'' Spurgte hun forvirret og kiggede over mod Arja flokkens marker hvor hun vidste at Udara boede. ''Du er så klog allerede.'' Sagde Sarabi og slikkede Tanah på hovedet. ''Jeg elsker dig mor.'' Sagde Tanah og begravede sig i sin mors pels. ''Og jeg elsker dig mest.'' Svarede Sarabi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...