Ulven fra Carpathian bjergene

Carpathian ulvene levede langt oppe i Carpathian bjergene, deres guide var månen og deres element var jord. I Carpathian flokken levede også en ulvehvalp ved navn Tanah.
Da Tanah en dag bryder Ulveloven og forlader sin flok for at lege møder hun en hanhvalp på sin egen alder ved navn Udara. (Kapitel 6 har jeg skrevet mens jeg hørte til melodien jeg har sat ind ra YouTube.)

8Likes
15Kommentarer
1670Visninger
AA

2. Carpathian flokkens jagtmarker

''Husk at gør hvad din far siger, Tanah.'' Smilede Sarabi til sin lille grå og hvide ulveunge. Tanah logrede og løb efter sin far der var gået i forvejen. ''Er du klar Tanah?'' Sagde hendes far med sin dybe ulvestemme og satte i løb ned af bjerget. Tanah grinte og løb efter sin far. Da de var ved foden af bjerget snublede Tanah over sine små poter og rullede ned i græsset. ''Velkommen Tanah.'' Sagde hendes far da han var kommet hen til hende. ''Velkommen til vores jagtmarker.''

Tanah havde aldrig været nede fra Carpathian bjergene, men nu var hun blevet seks måneder gammel, så ifølge traditionen skulle måtte hun nu endelig komme ned fra bjerget og se Carpathian flokkens jagtmarker. Tanah's far var Alfahannen i deres flok, han plejede altid at være alvorlig og optaget, men i dag brugte han alt sin tid med sin datter.

''Kan du se klipperne derovre, Tanah?'' Spurgte Ahadi og kiggede på klipperne langt væk. ''Ja.'' Svarede Tanah og satte sig ved siden af sin far. ''Bag dem ligger Arja flokkens territorium, der må du aldrig gå hen.'' Han kiggede alvorligt på hende. Tanah nikkede og kiggede på ham med sine store sorte øjne. ''Hvorfor er de andre ulve farlige, far?'' Spurgte hun og lagde hovedet på skrå. ''Vi er for forskellige, men det er ikke noget du skal bekymre dig om.'' Svarede Ahadi og kiggede kærligt på hende. Tanah nikkede. ''Kom far, du kan ikke fange mig!'' Grinede hun og satte i løb. ''Nå så det kan jeg ikke?'' Råbte han og løb efter hende.

''Hej, skat. Har du haft det sjovt med far?'' Smilede Sarabi da Tanah kom løbende hen til hende. ''Du kan tro vi har haft det sjovt mor, far og jeg burde gøre det hver eneste dag!'' Den lille hvalp hoppede af glæde. Sarabi slikkede hende på hovedet. ''Det tror jeg ikke far kan holde til, Tanah.'' Sagde hun og kiggede på Ahadi der først var kommet op nu. ''Kan du klare det, Ahadi.'' Grinte Sarabi og gik over mod ham. ''Jeg tror jeg sover tungt i nat.'' Smilede han og kælede sit hoved mod Sarabi's.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...