Undskyld men.... jeg elsker dig (Færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 20 aug. 2012
  • Status: Igang
Alderen er 15+ da der er sexuelle og voldlige scener

Marco der arbejder på byens bordel, lever et meget ensomt liv, ud over ham selv har han kun arbejdet og katten tumpe.
Men en dag møder Marco en dreng, en dreng der åbenbart beslutter sig for at rede Marco fra den verden han lever I. Men Marco er ikke sådan at overtale, han stoler ikke på nogle, og mener bestemt ikke at han skal reddes.
Men efter hånden som han lære drengen som hedder Hayato at kende, begynder han langsomt at stole på ham


(Undskylder på forhånd for stavefejl ^^)

48Likes
90Kommentarer
10329Visninger
AA

7. Veninder?

”far det gør ondt!”

”du vender dig til det min dreng”

”far jeg kan ikke lide det!”

”bare rolig min dreng, det kommer du til.. det kommer du til”

”waahhh”

 

Jeg satte mig op. og tog mig til hovedet. Drømmende blev værre og værre.  Tumpe kom hen til mig og kælede sig op af min arm. Jeg smilede til ham, og lod min hånd glide ned over hans bløde, pluskede katte ryg.

Jeg fik øje på tæppet som jeg havde over mig. Jeg lå på sofaen, så kom jeg i tanke om at Hayato og jeg havde siddet og set tv. Åh nej jeg måtte være faldet i søvn.

Jeg så til den anden side, men der var ingen Hayato. På mit sofa bord lå der en seddel

 

Jeg ville ikke vække dig. Skal tidligt på arbejde i morgen. så er taget hjem for at sove, Jeg kommer til dig i morgen når jeg har fri. Jeg glæder mig til at se dig! <3 knus Hayato.

 

Jeg kunne ikke lade vær med at smile da jeg læste det. Jeg lod mig selv falde tilbage i sofaen.  Pludselig føltes min krop slet ikke så træt. Jeg lukkede øjne, jeg kunne slet ikke få mit smil væk.

Næste morgen vågnede jeg ved at der var noget der larmede ude i mit køkken, jeg rejste mig fra sengen. Og så lidt forvirret rundt. Jeg stod ud af sengen, og gik ud mod køknet. Jeg blev både forskrækket men også letter over at se Lulu der ude. jeg kløede mig i håret med den ene hånd, og forsøgte at glide søvn ud af øjet med den anden ”godmorgen” mumlede jeg træt.

Lulu vende rundt, og så på mig ”åh godmorgen” sagde hun med et alt for morgen friskt smil.

Jeg satte mig hen til bordet, der allerede var dækket op med alt hvad hjertet kunne begære.

 

Lulu kom over med nogle spejlæg, og lagde dem på min tallerken. Selvom hun ikke havde sagt noget, var jeg, ret så uhøfligt allerede begyndt at spise. For en gang skyld, var jeg hunde sulten, jeg kørte maden ned. Hvis folk der ikke kende mig, havde set den måde jeg spiste på, ville de tro jeg aldrig fik mad.

Lulu så nu også lidt overrasket ud, hun sad med et lidt måbende ansigtsudtryk og så på hvordan jeg fortærede det ene efter det andet, og hvordan jeg tømte en juice kanton for mig selv, og der efter et par glas mælk. Da min tallerken var tom, så jeg utålmodigt over mod Lulus, der stadig var helt fuld. Jeg tror hun forstod min hentydning. I hvert fald lagde hun sin gaffen, og rakte mig sin tallerken.

Normalt ville jeg nok have spurt hende om det nu var i orden at jeg spiste hendes mad, men i dette tilfælde, nærmest rev jeg den ud af hænderne på hende og ”skovlede” rasterne af hendes mad ind.

Da der ikke var mere mad på bordet, og Lulu havde hentet kaffe til mig 3 gang, sad jeg tilbagelænet på stolen. Som en gammel hanløve der var ved at fordøje sin mad. Jeg så op på Lulu, det var enlig ligt hårdt, for jeg var nød til at bruge mine mavemuskler til overhoved at kunne holde mig i den stilling.

 

Lulu sad stadig bare og så på mig. I de 20 min jeg havde været om at tømme stort set hele lejligheden for mad, havde hun ikke sagt en lyd. Det gjorde mig enlig lidt nervøs. Hvorfor sagde hun ikke noget? Hun plagede ikke at være så stille. Og nu jeg tænkte over det.. så plagede hun heller ikke at komme om morgnen. Hun plagede at være på arbejde nu.

Jeg satte min rigtigt på stolen, og så på hende ”Lulu?... hvorfor er du enlig kommet?” spurte jeg, så normalt jeg kunne. Lulu så lidt ned i bordet, hun holde om en kaffekop, og hendes tommelfinger, begynde at bevæge sig nervøst op og ned at koppens mønster.

”jeg…” det var tydeligt at det ikke var nemt at få sagt. ”jeg er blevet fyret” kom det så noget trist og lavt fra hende. Jeg så på hende med forskrækkede og chorkerede øjne ”men… hvorfor?” spurte jeg. Jeg var enlig ikke sikker på at hun ville fortælle mig det, men jeg kunne jo heller ikke bare sige når det var sku synd for dig. Lulu havde hjulpet mig meget, og hvis der var noget jeg kunne gøre for hende.. så ville jeg gøre det.

 

Lulus ansigt var rødt, og jeg kunne se at det var fordi hun var ved at græde. Hendes briller var begyndt at dukke, og det søde og smilende ansigt jeg var vandt til at se, var nu forvandlet til en grædende und dame på den anden side af mit bord.

Lulu snøftede en enkelt gang. ”jeg blev fyret fordi…snøft… fordi jeg ikke ville gå med Juta hjem i går” mumlede hun. Jeg spærrede øjne op. Hvad?! Havde han fyret hende fordi hun ikke ville have sex med ham?.. jeg vidste at Juta havde haft noget kærende med alle de tidligere sekretærer. Men jeg troede enlig at han havde ansat Lulu for at det ikke skulle ske igen.

Jeg rejste mig og gik om til hende.  Og uden rigtig at tænke over det, krammede jeg hende bagfra mens hun stadig sad på stolen. Det skar mig helt ind i hjertet at se hende sådan. Hun lagde sin ene hånd op på min arm. Hendes ellers altid varme hænder var iskolde. Som om hun havde haft dem i en fryser.

 

Vi stod sådan for en tid, jeg ved enlig ikke helt hvorfor. Men jeg er sikker på at Lulu var glad for det. I hvert fald kunne jeg delvis mærke hvordan hendes kropsvarme kom igen. Hu drejede hovedet og så på mig ”tak Marco… du er virkelig en sød fyr” sagde hun med en sød og en smule mere glad stemme. Jeg rettede mig lidt op ”du må sige hvis der er noget jeg kan gøre for dig” sagde han. Måske var det ikke kun for Lulus skyld jeg sagde det, men jeg mente også lidt at jeg stod i gæld til hende. Selv samme dag som hun var blevet fyret kom hun og lavede morgenmad til mig.

 

Lulu så op på mig med et smil ”kunne du ikke tænke dig at komme med i byen sammen med mig og nogle af mine venner?” spurte hun med det gamle velkende smil. Jeg smilede bare ”jo da” sagde jeg  bare. Men pludselig kom jeg til at tænke på sedlen og Hayato. Han ville jo komme i aften. Jeg så åbenbare ud til at gruble en del, for det lød nemlig fra Lulu ” det er okay hvis du har andre planer” jeg så undskyldende på hende ”det er bare… Hayato kommer” jeg stoppede op, jeg havde ikke fortalt hende det.

Hun vidste ikke hvad der var sket i går. Men det var åbenbaret ikke vigtigt, for Lulu sprang nemlig op fra stolen og krammede mig  ”årh hvor er jeg glad på dine vegne” skreg hun nærmest ind i øret på mig, mens hun kastede sig om halsen på mig. Jeg skar ansigt på grund af den høje lyd. Og underligt nok var der noget i mig der var lige så glad som hende, i hvert fald stod vi begge to og næsten hoppede og jublede. Næste som så veninder der ikke havde set hinanden i langtid.

Og selvom jeg var en dreng, var det rart med en at tale med. Og jeg kunne ikke tænke mig en bedre veninde ind Lulu. En pige med så dejlig en personlighed, havde jeg ikke tænkt mig at undvære.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...