Undskyld men.... jeg elsker dig (Færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 20 aug. 2012
  • Status: Igang
Alderen er 15+ da der er sexuelle og voldlige scener

Marco der arbejder på byens bordel, lever et meget ensomt liv, ud over ham selv har han kun arbejdet og katten tumpe.
Men en dag møder Marco en dreng, en dreng der åbenbart beslutter sig for at rede Marco fra den verden han lever I. Men Marco er ikke sådan at overtale, han stoler ikke på nogle, og mener bestemt ikke at han skal reddes.
Men efter hånden som han lære drengen som hedder Hayato at kende, begynder han langsomt at stole på ham


(Undskylder på forhånd for stavefejl ^^)

47Likes
90Kommentarer
10504Visninger
AA

11. Svigtet...

Jeg åbnede øjne, så op på Hayato. Hans øjne var lukkede, mon han sov.  Jeg lå med hovedet på hans bryst kasse. Jeg satte mig op og så på mit ur. 01.24, stod der på mit digitale vækkeur. Jeg kløede mig lidt i håret, og så, så ned på gulvet hvor Tumpe fornærmet sad og så op på den sorthårede fyr der havde stjålet hans plads. Jeg smilede, og løftede ham så op. jeg kælede ham hen over den Lange ryg. Hans pels var lang, tyg og silkeblød. Han var en hankat med gus i, og måske var han også lidt for vandt til at ligge på sofaen og sove. Og måske gav jeg ham også lige LIDT mere mad ind de fleste ville mener han skulle have. Men han så nu ikke ud til at hade det.

 

”kan du ikke sove?” lød det pludseligt nede fra sengen bag mig. Jeg vende hovedet, og smilede så til en nu vågen Hayato ”ikke rigtig.. jeg vækkede dig vel ikke?” spurte jeg.

Jeg kunne næsten ikke kende min eget stemme, den lød så…. Så glad, som en eller anden nyforelsket skolepige, som jeg før i tiden ville have vendt øjne af. Men nu var det noget andet, dette var mig der talte til Hayato, det var mig der talte til ham jeg elskede.

 

Hayato satte sig op ved side af mig ”nej.. jeg sov ikke, jeg slappede bare af” sagde han med et smil. Han kyssede mig på kinden, og lagde en arm om mig. Og selvom det selvfølgelig var helt normalt at gør når nu vi lige havde været i seng sammen, så rødmede jeg alligevel. Jeg sad stadig med Tumpe i armene, og uden at tænke over det, kom jeg vidst til at klemme ham, for pludseligt, blev der sat en klo i min hånd, og et ret utilfredst Maahww. Jeg slap med det samme grebet, og lod ham gå.

 

”jeg skal lige have noget at drikke” sagde jeg. Jeg rejste mig op, men fik så set ned af mig selv. Jeg var nøgen, jeg satte mig hurtigt ned igen, og begyndte desperat at lede efter mine underbukser. Til sidst gik der næste panik i mig, og jeg tog i stedet den ene af dyneren, og slog om mig. Jeg rejste mig, og gik ud i køknet uden at sige mere til Hayato. Hvorfor var jeg så flov over det? Jeg viste min krop frem hverdag, og jeg havde lige haft sex med ham.. hvorfor havde jeg så meget imod at være nøgen foran ham?

 

Jeg stod helt  i mine egne tanker, mens jeg hælde vand på elkedlen. Og da kappen klikkede, vågnede jeg vidst stadig ikke. Jeg var ved at hælde vandet op i et krus, da jeg pludselig mærkede et ryg i min arm, og en stemme der råbte ”pas på!”

 

Jeg hørte en lyd af spild vand, og jeg så om bag mig. Det var Hayato, men.. han var våd. Det gik nu op for mig, at jeg lige havde hældt kogende vand ud over ham. Jeg smed kanden fra mig, og løb hen og tog en våd, kold klud. ”Undskyld Hayato,.. det var virkelig ikke med vilje.. men jeg kunne ikke holde fast i den, da du rev i min arm” kom det desperat og utrolig undskyldende fra mig. Mens jeg dubbede kluden mod de steder på hans krop hvor vandet havde ramt, og hvor han allerede var helt rød.

 

”Det var ikke di skyld Marco… Det var mig selv der rev i din arm” sagde han. Med en overraskende rolig stemme, efter at være blevet brændt af kogende vand.

 

”men hvorfor gjorde du også det?” spurte jeg uforstående. ”du var ved at hælde vandet ned af dig selv, du stod vidst helt i dine egen tanker” sagde han og så på mig med et lidt drillende smil. Men jeg syntes slet ikke det var sjovt. ”kom vi må have dig ind under den kolde bruser” sagde jeg bare, og tog hans hånd, og slæbte ham med ud på badeværelset.

 

Jeg skubbede ham ind under bruseren, og åbnede for den kolde hane. Hayato lavede en bevægelse der mindede om at han lige havde fik et chok. ”Marco sku op for varmen, det er pisse koldt” sagde han mens han stod med armene om sig selv. ”så hjælper det jo ikke dit fjols” sagde han med en lidt muggen stemme. Jeg vidste enlig ikke selv hvorfor jeg var lidt sur. Men måske kunne jeg bare ikke klare tanken om, at han lod sig selv blive skoldet, bare fordi at jeg ikke skulle blive det.

 

Hayato smilede skævt da jeg kalde ham et fjols. ”Hvem kalder du et fjols?” spurte han, og grab så ud efter min hånd. Jeg var ikke hurtig nok til at flytte den, og efter han fik fat om den, mærkede jeg et lidt hårdt ryk. Og under et sekund efter, stod jeg nu også under den kolde bruser, og Hayato’s arme om mig.

 

”hayato slip mig… det er koldt!” råbte jeg næsten, måske mest fordi jeg var blevet forskrækket, både over at han havde trukket mig med ind, men nok også fordi at jeg enlig ikke troede at det var SÅ koldt.

 

Min dyne blev våd og tung, og efter ikke ret lang tid, faldt den tungt til jorden. Mit ansigt blev varmt og rødt. ”uhm… Hayato… min dyne” mulede jeg bare. Jeg er ret sikker på at hayato godt hørte det, men han bare lod vær med at svare. Han kyssede mig på panden ”Jeg er virkelig glad for at jeg tog mig sammen til at gå ind til dig den dag” sagde han så pludselig. Det gav næsten et ryk i mig. Ikke at det var ubehaget at han sagde det, men jeg havde ikke regnet med at han ville sige det. Jeg svarede ikke, jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, eller hvordan jeg skulle sige det.

 

Jeg trak mig lidt væk ”uhm.. ja.. det var godt nok” mumlede jeg. Jeg gik lidt væk fra Ham, og ville finde et håndklæde inde i skabet. ”godt nok?” hørte jeg så bag mig. Hayato var trådt ud af badet, og stod nu bag ved mig kun iført våde underbukser. Han så ikke ligefrem glad ud, heller ikke trist, nærmere skuffet. Jeg så lidt ned, jeg havde ikke lyst til at have øjenkontakt med ham, jeg vidste at det jeg havde sagt havde stødt ham.

 

Hayato to et håndklæde jeg lige havde fundet frem, han tørrede sit hår, og gik så ind mod stuen. ”det er nok bedst jeg tager hjem” sagde han så. Jeg så efter ham, med et overrasket blik. Jeg tøvede, men grab så fat om Hayato’s håndled inden han nåede at gå ud af rummet ”vent!” råbte jeg næsten.

 

Hayato stoppede, men så ikke på mig. Jeg stod og så ned, ”hvad ville du have at jeg skulle sige?... Hvad skulle jeg dog svare” sagde jeg lidt forvirret og desperat. Hayato vende sig mod mig og så på mig.  ”du kunne jo prøve med sandheden” sagde han så. ”sandheden?” spurte jeg uforstående ”sandheden om hvad du føler.. hvad du føler for mig” sagde han så som om det var helt normalt at tale om den slags. Jeg blev knald rød i hovedet, og vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. ”uhm… jeg. Jeg” det var det eneste jeg kunne fremstamme.

 

Hayato trak sin hånd til sig ”jeg bliver her ikke, hvis ikke du siger det” sagde han.   Jeg så på ham, med et næsten bønfaldne blik. Jeg vidste hvad jeg havde lyst til at sige. Jeg hvvde lyst til at fortælle ham, at jeg holde af ham, at han var det eneste menneske der betød noget for mig, og at når han så på mig, følte jeg mig normal. Men jeg så blot ned igen. Min stemme ville ikke tillade de at de ord kom frem. Jeg sukkede opgivende, for jeg vidste at jeg lige havde ødelagt det for mig selv.

 

Hayato sukkede også men på en mere skuffet måde. Han vende sig rundt og gik ind efter sit tøj. Og dumme jeg, stod blot og så på. Jeg stod og så på at den person jeg elskede gik ud af døren, og jeg gjorde intet.

Inden Hayato gik ud af døren, så kan kort over på mig, med et skuffet blik, et blik der skar mig langt ind i hjertet.

 

Da jeg hørte døren gå i, sang mine ben sammen under mig, og jeg landede på mine knæ på gulvet. Det var som om at alle de følelser som jeg ikke havde, måtte vise for min krop før, kom frem nu. Mine øjne tillod mig at nu pludselig græde.  Men jeg havde ham ikke her længere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...