Undskyld men.... jeg elsker dig (Færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 20 aug. 2012
  • Status: Igang
Alderen er 15+ da der er sexuelle og voldlige scener

Marco der arbejder på byens bordel, lever et meget ensomt liv, ud over ham selv har han kun arbejdet og katten tumpe.
Men en dag møder Marco en dreng, en dreng der åbenbart beslutter sig for at rede Marco fra den verden han lever I. Men Marco er ikke sådan at overtale, han stoler ikke på nogle, og mener bestemt ikke at han skal reddes.
Men efter hånden som han lære drengen som hedder Hayato at kende, begynder han langsomt at stole på ham


(Undskylder på forhånd for stavefejl ^^)

48Likes
90Kommentarer
10351Visninger
AA

9. En som ham

”du skal ikke fortælle mig det hvis du ikke har lyst” lød det fra Hayato der tålmodigt sad i sofaen og så på mig, mens jeg selv gik rastløs rundt foran ham.

 

Jeg vidste godt at han have ret, men jeg syntes også at jeg var nød til at fortælle ham det. Men… Hvad hvis nu han, ikke ville kunne lide mig bag efter?.. Hvad hvis han begynde at afsky mig?. Jeg gik frem og tilbage, og blev næsten helt svimmel af det.

 

Pludselig mærkede jeg noget gribe fat om min hånd, jeg vende hovedet. Hayato sad og holdte om min hånd. ”Marco… Hvorfor sætter du dig ikke ned?... det ender med at du slider dine føder op” sagde han med et sødt smil

 

Jeg sukkede en enkelt gang, men gjorde så som han sagde. Jeg satte mig ved siden af ham i sofaen. Noget sagde mig at han også var nervøs, for han blev ved med at holde min hånd, eller også var det bare for at berolige mig.

 

Jeg sank en klump og tog mod til mig. ”da jeg var 4 år, rejste min mor fra mig og min far. Hun fortalte mig at hun skulle på en lille ferie for at få det bedre men….” jeg så ned, jeg kunne mærke en klump i halsen. Det var mange år siden at jeg havde talt om hende. Men jeg valgte at fortsætte ”Men hun kom aldrig hjem igen… jeg boede sammen med min far derfra” Jeg så på Hayato ” Hayato… jeg kom på børnehjem som 9 årigt.. efter vores naboer havde meldt min far til politiet”  sagde jeg.

Hayato så på mig med ret så overraskede øjne ”Meldt til politiet?” sagde han ”for hvad?” spurte han undrende.

 

Jeg vidste jo at han ville spørge om det. Men alligevel have jeg næsten ikke lyst til at fortælle ham rasten. Jeg så lidt ned ”fra jeg var 4 til jeg var 9 år .der… Der misbrugte min far mig.. og lejede mig ud til andre mænd, og fik penge for det”

 

Jeg prøvede virkelig på ikke at kigge på Hayato, men da mit blik enlig ramte hans ansigt, så jeg hverken vrede eller væmmelse. I stedet sad Hayato og stirrede tomt på mig. Som om han havde set et spøgelse.  Han blinkede et par gange, hvor efter han slap min hånd ganske stille.

 

Jeg så trist ned. Jeg skulle aldrig have fortalt ham det, nu kunne han jo ikke lide mig mere. Det var jeg sikker på. Jeg rejste mig fra sofaen, og gik hen mod mit soveværelse. ”du kan bare lukke døren efter dig når du går” sagde jeg blot, og gik ind mod sove værelset.

 

Normalt var jeg ligeglad med hvad folk tænkte om mig.. men nu.. Jeg skulle aldrig ha fortalt ham det.

 

”hvad mener du” lød det så pludselig over fra sofaen. Hayato rejste sig, og kom over til mig. Og selvom jeg var glad for han ikke bare løb sin vej med det samme, så vidste jeg jo godt, at jeg havde ødelagt alt mellem os, i samme øjeblik som jeg fortalte ham om min far.

 

Jeg bukke hovedet og så ned i gulvet. ”Du skal ikke blive her hvis du ikke vil… jeg forstår godt hvis du ikke vil have noget med mig at gøre mere” Min knude i maven og halsen var kommet igen. Som om det var en sygdom, der nogle gange ikke var halt så slem som den plagede.

 

Jeg mærkede en hånd på mit hoved, og som roede i mit hår ”dit fjols… tror du sådan en smule kan skramme mig væk?” kom det overbærende fra Hayato.

 

Jeg så overrasket op på ham, jeg havde sikkert tårer i øjne, for jeg havde det som om jeg skulle til at tude. ”Marco… det din far gjorde mod dig,.. det er jo ikke din skyld… jeg vil ikke straffe dig for noget du ikke har gjort” Hayato lagde en hånd på min kind og smilede ”jeg tror du er blevet straffet nok i dit liv”

 

Nu ville de altså ikke blive inde længere. Tårende løb ned af kinderne på mig og dryppede ned på min brystkasse, og forsvandt ind i min alpaka striktrøje.

Jeg lænede hovedet frem af, og lod det lande på Hayatos bryst. ”Jeg er glad for du fortalte mig det.. jeg vil gerne lære mere om dig… jeg vil gerne være den du stoler på” sagde han med en kærlig og varm stemme.

 

Hayato løftede mit hoved, og smilede til mig. Han lænede sig fremover, og kyssede mig. Og inde længe blev vores kys længere, vådere, og hedere. Jeg mærkede hvordan min tunge på en måde næsten smældede sammen med hans.  Jeg lænede mig længere ind mod Hayato. Jeg førte mine hænder op på hans ryg, under trøjen. Hans krop var varm, og jeg kunne tydeligt mærke at han var veltrænet.

 

Jeg ved enlig ikke hvordan vi kom der ind, men der gik ikke længe før vi lå inde i sengen. Jeg lå på ryggen, og Hayato over mig på alle fire. Vi kyssede, ligesom den dag. Den dag på bordelet, dagen hvor han kom ind i mit liv.  Hayato trak trøjen af mig. Han kyssede mig ned land halsen, ned over brystet, og ned over maven.

 

Jeg fik en underlig førelse, selvom jeg havde prøvet det mange gange før, og at der vidst ikke var NOGET nyt for mig over hovedet. Men hvorfor så? Hvorfor føltes det så nyt, som om det var første gang?  Alle hans berøringer, følges som silke der blev ført ind over min krop. Og alle hans kys var som snefunk der ramte huden, og derefter smeltede ind mod dig. Mit hjerte hamrede, jeg havde en underlig varme i kroppen.

 

Hayato så op på mig og smilede til mig, han kyssede mig på pande en enkelt gang ”du ser nervøs ud” sagde han med en lidt grinende stemme. Jeg rødmede. Kunne han virkelig se det? Var det så tydeligt? Eller var det mon fordi mit hjerte løb af sted så hurtigt, at jeg næsten ikke selv kunne følge med.  Jeg nikkede lidt, svagt. Selvom jeg enlig syntes at det var lidt pinligt.

 

Hayato smilede bare. Han kyssede mig en enkelt gang ”jeg skal nok være sød mod dig” sagde han med en drillene stemme. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Jeg lagde en hånd på hans kind, vi sagde intet, vi så bare på hinanden. Jeg følget mig så heldig, at jeg havde fundet en som ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...