Undskyld men.... jeg elsker dig (Færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2012
  • Opdateret: 20 aug. 2012
  • Status: Igang
Alderen er 15+ da der er sexuelle og voldlige scener

Marco der arbejder på byens bordel, lever et meget ensomt liv, ud over ham selv har han kun arbejdet og katten tumpe.
Men en dag møder Marco en dreng, en dreng der åbenbart beslutter sig for at rede Marco fra den verden han lever I. Men Marco er ikke sådan at overtale, han stoler ikke på nogle, og mener bestemt ikke at han skal reddes.
Men efter hånden som han lære drengen som hedder Hayato at kende, begynder han langsomt at stole på ham


(Undskylder på forhånd for stavefejl ^^)

48Likes
90Kommentarer
10331Visninger
AA

6. Du skal kun være min

 ”vil du have en kop te?” spurte Hayato,Som om han prøvede at tale uden om.

”hvorfor kom du ned på mit arbejde?” spurte jeg i stedet for at svare på hans spørgsmål. Jeg stod stadig op, jeg havde fat med den ene hånd om stroppen på min skulder taske, og jeg kunne mærke at mit grab blev mere og mere fast. Hayato stoppede op mit i sin te-lavning. Han så lidt ned ”jeg, hvad bare lyst” svarede han lidt lavt. Jeg bed mine tænder sammen, så hårdt at det næsten gjorde ondt. ”lad vær med at lyve!” sagde jeg højt, næsten så jeg råbte det. Hayato vende sig mod mig, og lænede sig op af køkkenbordet. Han bed sig lidt i underlæben, og så der efter op på mig.  ”jeg havde set dig tage på arbejde hver aften. Jeg tænkte tit over hvad du lavede.. jeg kunne ikke forstå hvorfor du tog af sted om aften og kom hjem sent om natten eller først om morgnen” Hayato kløede sig lidt i nakken.  ”en dag besluttede jeg mig for at følge efter dig, og jeg opdagede hvor du arbejdede… jeg havde altid gerne ville tale med dig, så jeg tænkte hvis jeg bestilte en tid hos dig, så…så  jeg kunne tale med dig.. men”  Hayato’s ansigt begynde at få en rødlig farve. ”da vi så stod der og krammede så….. så kunne jeg ikke længere holde mig selv tilbage” mumlede han. Jeg stod helt målløs og så på ham. hvad? Han havde planlagt det hele. Han havde lagt mærke til mig for længe siden.  Og jeg.. jeg havde aldrig lagt mærke til ham. Selvom han boede næsten lige ved siden af mig. Hvad skulle jeg sige? hvad skulle jeg gøre? Jeg så lidt forvirret ned. Men inden jeg nåede at sige noget kom Hayato mig i forkøbet. ”jeg er ked af den måde jeg gik fra dig den dag.. men.. jeg havde ikke lyst til at gøre et på den måde” sagde han og så hen mod mig.

Han rejste sig fra køkkenbordet og kom hen mod mig. Jeg gik et enkelt skridt tilbage. Min krop havde lyst til at flygte.

”hvor..hvorfor?” fremstammede jeg. Hayato stod nu kun en halv meter foran mig. ”du fascinere mig.. og.. jeg har lyst til at lære dig bedre at kende” sagde han med e blid og rolig stemme. jeg rynkede en smule på panden, ”hvorfor har du så undgået mig?, hvorfor blev du ikke stående den dag jeg så dig nede på gaden?” Jeg forsøgte virkelig på ikke at lyde desperat, men det var svært.  Hayato så lidt ned ”jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til dig. Jeg trorede ikke du var intranet i mig, jeg regner med at jeg var ville have været en kunde som alle de andre” sagde han og så op på mig. Hvad skulle jeg sige? Jeg kunne ikke fortælle ham hvordan jeg have haft det. At jeg ikke havde kunne holde op med at tænke på ham. At hver gang jeg så en dreng med sort hår, havde håbet at det var ham.

Jeg så ned. Hayato rakte sin hånd ud, og lagde den blidt på min kind. ”Jeg har virkelig haft lyst til at se dig igen” sagde han med et smil. Jeg så op på ham. I lige måde. Kom nu Marco sig det! SIG DET!  Men jeg kunne ikke få det ud, jeg kunne ikke få mig selv til at sige det.

Hayato smilede bare. Han lagde armene om mig, og krammede.

Jeg stod med hænderne ned langs siden. Men efter lidt, lod jeg dem alligevel glide op, og holde om Ham. Igen kunne jeg dufte parfumen, den var så beroligende og velkendt, og jeg ikke kunne lade vær med at lukke øjnene. Jeg nød dette øjeblik. Det var det jeg havde længtes efter i snart 3 uger. Jeg tippede mit hovedet lidt, så det hvilede ind mod Hayato’s skulder. Hayatos grab om mig, blev lidt mere fast.  ”jeg skal nok få dig væk fra det radsomme sted” sagde han pludselig. Jeg åbnede øjne brat, og trak mig lidt væk ”hvilket rædselsfulde sted?” spurte jeg undrende, selvom jeg enlig var ret sikker på at jeg godt kende svaret. Hayato så på mig ”det sted du  arbejder.. det kan da umuligt være fordi du kan lide at være der” sagde han med en stemme der fik det til at lyde som en selvfølge. Jeg skubbede mig lidt væk fra ham ”og hvad så hvis jeg kan?” spurte jeg. jeg knyttede mine næver lidt, jeg vidste ikke helt selv hvorfor. Hayato så underne på mig  ”jamen… hvordan kan man syntes om at have sådan et arbejde” sagde han uforstående.

Jeg kunne mærke at jeg blev sur. Hvad bilde han sig ind. ”Du ved ikke noget om mig, og lad vær med at tro at du gør!.. Desuden skal jeg nok selv bestemme hvor og som hvad jeg skal arbejde!” sagde jeg vredt.

Hayato så på mig som om han ikke anede hvad der gik af mig, og måske gjorde han det heller ikke. ”marco.. det var ikke ment sådan.. jeg mente bare….” mere nåede han ikke at sige før jeg afbrød ham ”jeg er ligeglad med hvad du mente!... Du er bare en eller anden storker” sagde jeg vredt, og vende mig for at gå. Men inden jeg nåede døren, mærkede jeg noget der grab fat om min arm, og trak mig tilbage. jeg ramte ind i noget med min ryg, og rundt om mig kom to arme der holde mig fast. Jeg prøvede at vride mig fri ”Hayato! Slip mig!” udbrød jeg. Men han reagerede ikke. Han holde stadig fast om mig. Hans grab var så stramt og hårdt at jeg nærsten ikke kunne bevæge mig. jeg mærkede, at han lagde sit hoved på min skulder, og kyssede mig en enkelt gang på halsen. Jeg havde næsten opgivet at komme fri fra hans grab, men da han kyssede mig, forsøgte jeg endnu en gang. ”jeg vil ikke lade nogle anden mand rør dig igen” sagde han pludselig. Jeg stoppede med at vride mig. Jeg mærkede varmen i mit ansigt, og hvordan jeg langsomt blev rød i hovet.

Hayatos grab blev endnu en gang lidt tættete ”Marco.. jeg vil have dig for mig selv… du skal kun være min” Jeg prøvede at få vejret, og om det var klumpen i halsen eller Hayatos grab der ikke tillod det, vidste jeg ikke.  Mit hjerte hamrede i mit bryst, som en bas midt i en thecno sang. Kulden i min krop bredte sig, og hvis det ikke var for den varme følelse i mit ansigt, var jeg sikker på jeg var blevet til en is figur.

 

Hvad skulle jeg gøre? Og hvad var det for noget han sagde. Jeg fik rykket min arm, nok til at jeg kunne støde den lidt hårdt bagud. Jeg ramte Hayato i maven. ”aw” kom det fra ham, og hans grab om mig løsnede sig. jeg rev mig fri fra ham, og satte i løb, ud af døren og ned på gaden. Hayato fulde efter ”Marco!.. Vent!” kalde han bag mig. Men jeg havde ikke i sinde at stoppe. Jeg løb ind i min egen opgang, og hele vejen op til min lejlighed. Jeg løste mig ind, og smækkede døren efter mig. Jeg slog låsen til, og stod nu og af døren, mens jeg prøvede på at få pusten igen.

 

Jeg hørte fodtrind på trappen. ”Marco…. Kom nu ud!” lød Hayatos stemme ude på den anden side af døren. Jeg svarede ikke. Mine hænder rystede. Tumpe kom hen for at bude mig velkommen hjem, han strøg sig op af mit ben.   Men jeg sagde ikke noget til ham, og jeg tror han kunne mærke at der var noget galt.

”Marco.. jeg er ked af det… det.. det var ikke min mening” kom det ude far den anden siden. ”jeg kan bare ikke få dig ud af hovet” lød det så. Det gav et sæt i mig, han havde haft det ligesom mig. Og måske også i længere tid.  Jeg bed mig selv i underlæben, hvad skulle jeg gøre.

Min hånd gled ned til løsen, jeg tøvede lidt. Men låste så døren op. Jeg blev stående med ryggen til. Jeg mærkede døren blive åbnet bag mig. Jeg kneb mine øjne sammen, jeg vidste ikke selv hvorfor, måske var jeg bange for hvad han ville gøre, eller var det mere fordi jeg ikke kunne f mig selv til at se ham i øjne.

 

Jeg mærkede atter to arme om mig, og en der krammede mig bagfra, men denne gang langt mere blidt, og behaglit. Jeg tøvede, men tog så mine hænder op og lagde dem på Hayatos arm.

Hayato drejede mig så vi stod ansigt til ansigt, men jeg så stadig ned. Jeg var flov over det jeg havde gjort. Jeg mærkede hans hånd under min hage, han løftede op, så mit hoved automatisk vippede tilbage. Nu så vi lige på hinanden, og atter så jeg lige ind i de smukke brune øjne.

Hayato kyssede mig, en enkelt og hurtig gang. Som om han først ville se om det var okay. Jeg kunne ikke holde mig selv tilbage. Jeg kyssede ham igen. Jeg lagde armene om Hayato, der med den ene hånd holdte om mig og lukkede døren med den anden.

 

Mens vi kyssede begynde vi at bevæge os hen mod sofaen. For hvor gang han kyssede mig, ville jeg have et mere. For hver gang jeg mærkede hans hæder, ville jeg mærke dem igen. Jeg kunne slet ikke få nok af ham. Vi lagde os halvt ned i sofaen. Hayatos berøringer var blevet mere intense, og man var begyndt at høre min vejre trækning tydeligt.

Jeg lænede mig tilbage i sofaen, og ville trække Hayato med den, da jeg pludselig mærkede noget spidst og pikket i ryggen ”Ahw” kom det fra mig, og vi rejste os begge. Hayato fjernede næsten hænderne fra mig i frygt for at det var hans skyd.

 

Men jeg vendte mig og så ned i sofaen, og der på puden lå han.. Tumpe. Dette var hans plads, og han havde ikke i sinde at flytte sig fordi vi ville være det. Og da jeg havde fået mast ham lidt, mente han at hans bedste våben var…ja.. hans eneste våben…

 

Jeg kunne ha kvalt ham. Og der lå han og gned sig op af puden og spillede så sød. Det var åbenbart tydeligt at se på mig at jeg var irriteret og skuffet over at vores hede kys ende sådan.  I hvert fald mærkede jeg et kys på min kind. ”det er okay, vi har massere af tid” kom det kærligt fra Hayato. Jeg så på ham og rødmede lidt.

 

Han slog armen om mig, og trak mig ind til ham. Jeg lagde mit hoved på hans bryst. Jeg kunne høre at hans hjerte også hamrede der ud af. Han havde været lige så opstemt og nervøs som jeg. Det føltes rart ikke at være den eneste. Jeg lukkede øjne og slappede af, hvis jeg kunne, ville jeg sidde sådan her for altid.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...