Secret - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2012
  • Opdateret: 14 aug. 2012
  • Status: Igang
July på 17 år, har siden hun var 14 år drømt om at komme på musikskole. Da chancen endelig melder sig, er det for sent. July opdager til sin store rædsel, at der ikke er flere pladser hos pigerne tilbage, og man først kan søge ind næste år. Dog ser hun, at der stadigvæk er én plads tilbage - hos drengene. Og hvad gør man for at få sin drøm opfyldt? Man klæder sig simpelt hen ud som en dreng.
Men hvad sker der, når hun finder ud af, at en af hendes værelseskammerater er en dreng fra det kendte boyband, One Direction? Kan July i sidste ende holde på sin hemmelighed?

1669Likes
2060Kommentarer
242800Visninger
AA

10. 9

Jeg stod lammet og så på Niall, der gik tættere på mig, som om jeg var en eller anden syg fan. Og inderst inde ville jeg ønske, at jeg kunne udgive mig for at være en af dem, men jeg var fanget her.

”Hvem er du?” gentog han igen og trådte endnu et skridt frem mod mig. Mit hjerte sad oppe i halsen, og jeg havde det som om, at jeg slugte det, da jeg sank. Jeg trådte hurtigt et skridt tilbage, men stødte bare ind i køjesengen, hvilket ikke ligefrem hjalp. Jeg var trængt op i en krog. Og der var ikke nogen udvej. Jeg kunne ligesom ikke løbe min vej. Og Niall ville måske også bare løbe efter mig.

”Hallo, jeg snakker til dig,” sagde han irriteret, hvilket skræmte mig. Jeg havde ikke hørt Niall sådan der før. Det var ubehageligt. ”J-j-jeg...” stammede jeg og bed mig nervøst i læben. Han løftede øjenbrynene og skulede lidt til mit undertøj, som jeg stod med i hånden. En rynkede samlede sig i hans pande. Et sus røg igennem min mave, og jeg vidste, at han snart havde bustet mig. Det var ikke særlig svært, når han havde set min 'kærestes' undertøj, og jeg stod med det.

Et kort øjeblik overvejede jeg at stikke ham en løgn om, at jeg faktisk bare Jasons kæreste og var på hemmeligt besøg i lejeren, men da han begyndte at studere mit ansigt grundigt, kunne jeg se, at det ikke ville blive nødvendigt.

”Jas..” begyndte han, men afbrød sig selv. Han lød helt forkert. Han rystede på hovedet af sig selv, som om han stod og bildte sig noget latterligt ind. Og det fik skyldfølelsen til at bane sig op inde i mig. Han fortjente at få sandheden at vide. Vi var jo så gode venner, og derfor burde jeg ikke gemme mig bag en eller anden åndssvag løgn.

Jeg sukkede, hvilket fik Niall til at se undrende på mig igen. ”Jo,” mumlede jeg så og kiggede tavst ned i gulvet. Der blev helt stille fra Nialls side af, hvilket fik mig til at se op på ham igen. Han stod og kiggede chokeret på mig, og det følte jeg var en virkelig dårlig ting. Jeg var bange for, at han ville droppe mig som ven, nu hvor han kendte til mit sande jeg. Det ville være forfærdeligt.

”Du lyver ikke også?” spurgte han med en forvirret stemme, som om han ventede på at jeg ville bryde ud i grin og sige nej. Men jeg gjorde intet. Jeg stod bare og så på ham med et udtryksløst blik. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle føle lige nu. Burde jeg være glad for, at han vidste det nu? Eller burde jeg være skide bange for, at han gik hen og sladrede til nogle?

Jeg rystede stille på hovedet, og hørte ham mumle et eller andet utydeligt. ”Er du.. en pige?” sagde han en smule højt og skingert. Jeg bed tænderne sammen af utilpashed og nikkede så. Han spærrede øjnene op.

”Åh gud. Hvor... hvordan?” Hans blik var ikke til at blive så klogt på. Det viste det ene og det andet og så det tredje. Så der var ingen hjælp om, hvordan han tog det der.

”Jeg tror godt, at du kan gætte, hvordan man er en pige,” mumlede jeg kort og kiggede ud af vinduet for at sikre mig, at der ikke var nogen, der kiggede ind. Han mumlede endnu et åh gud til og holdt så kort hånden overfor sin mund. ”Men.. hvad i alverden laver du her? Burde du ikke være ovre i pigeafdelingen?” Igen så han på mig, som om jeg var en eller anden fan. Men det måtte jeg så lige give ham, at jeg ikke var.

”Niall, hvis du lige lader mig få tøj på, så forklarer jeg,” sagde jeg hurtigt. Han rynkede panden og lod til at blive chokeret over, at jeg ikke talte med en drengestemme mere. ”Pigetøj eller drengetøj?” Han lød virkelig dum. Havde jeg virkelig forvirret ham meget? ”Bare vent her i 5 minutter, så kommer jeg igen.”

Med de ord forsvandt jeg hurtigt ud på badeværelset og smækkede døren i efter mig. Fuck det her! Fuck! Hvad helvede havde jeg rodet mig selv ud i?! Jeg var opdaget. Det jeg frygtede allermest ved denne her tur. Virkelig, hvorfor? Hvorfor er du ikke med mig Gud?!

Jeg sukkede lydløst og gloede mig selv ind i spejlet. Hvad fanden havde jeg ærlig talt regnet med? At kunne gå herfra med folks tro om, at jeg stadigvæk var en dreng?

Pludselig overvældede en vrede mig. Jeg var selv udenom det her. Niall havde bare opdaget mig, og det kunne jeg ikke bebrejde ham. Det var bare ærgerligt. Nu ville jeg bare gå ud og forklare ham det hele, og så håbede jeg virkelig, at han kunne døje det hele.

Jeg fik mit tøj på og redte mit hår ud med fingrene. Det var stadigvæk vådt, men jeg satte det op i parykken alligevel. Så håbede jeg bare, at det ikke ville komme til at lugte.

Da jeg havde fået nogenlunde styr på mig selv, åbnede jeg døren og gik ind i rummet med en bange anelse om, at Niall var stukket af, løbet ud for at fortælle alle om 'nyheden'. Men han var her idet mindste da. Han sad på træbordet og så normalt på mig, som om der ikke var fortaget nogen ændring.

Han gav mig et elevatorblik og bed sig så i læben. ”Er du virkelig en pige?” spurgte han igen, som om det var det største, der var hændt ham. Men det så da ud til, at der var kommet mere ro på ham nu. Jeg lagde mit snavsetøj ned i min taske og satte mig på Marcus' seng, så vi sad overfor hinanden. ”Ja,” sagde jeg ærligt og sukkede lidt. Han skød det ene øjenbryn i vejret, som om han havde tænkt alle de spørgsmål, han ville udspørge mig om, igennem imens jeg havde været ude på badeværelset.

”Og hvorfor er du så hos drengene og ikke pigerne?” Jeg så lidt på ham, hvorefter jeg begyndte at svare, ”jeg har altid gerne ville på musiklejr. Min mor havde sparet op siden jul, så jeg kunne komme af sted. Men da jeg så ville tilmelde mig, var alle pigepladserne tilbage. Og så var jeg så så dum at klæde mig ud som en dreng..” Jeg mumlede det sidste og kiggede ned i gulvet, indtil Niall udstødte et lille grynt, hvilket rykkede i min mundvige, selvom det ikke var det rette tidspunkt. Hvorfor grinede han overhovedet? Burde han ikke råbe og skrige af mig?

”Du klædte dig virkelig ud som en dreng for at komme her?” spurgte han med et grin. Jeg nikkede langsomt og slikkede mig om læberne. ”Men hvorfor? Jeg mener, der er tusinde andre musikskoler om sommerferien.” Jeg trak på skuldrende og kiggede ind i hans smukke, blå øjne. ”Tja.. Det kunne jeg egentlig også spørge mig selv om,” mumlede jeg langsomt.

”Så.. hvad er dit navn egentlig?” lød Nialls næste spørgsmål. Jeg smilede skævt. ”July...” Han løftede øjenbrynene lidt. ”Seriøst?” spurgte han dumt. Jeg nikkede flovt. Niall smilede kejtet til mig, og så var der en lille tavshed imellem os.

Men jeg valgte at afbryde den, da jeg blev lidt i tvivl om vores forhold nu. ”Niall?” spurgte jeg roligt. Han så opmærksomt på mig. ”Ja?” ”Er vi stadigvæk venner..? Jeg mener. Jeg har udgivet mig for at være en helt anden person, end jeg er...” Han afbrød mig ved at ryste hurtigt på hovedet. ”Selvfølgelig er vi da venner,” smilede han, hvilket gjorde mig ret glad. ”Så du er ikke sur?” spurgte jeg roligt. Han rystede på hovedet. ”Jeg er faktisk glad for, at du er en pige.. Du er ret.. kvindelig på nogle områder.” Jeg grinede lidt og trak på skuldrende. ”Det er Harry også,” indskød jeg. Han stak brynene i vejret og smilede charmerende til mig – for første gang. Okay, nu blev vores forhold vist ændret fuldstændig.

”Er man lidt vild med Harry?” drillede han. Jeg rystede ivrigt hovedet, og bandede indeni af mig selv, da varmen i mine kinder steg. Ej, hold op! ”Nej. Han er.. mærkelig,” sagde jeg dumt. Han grinede af mig et kort øjeblik. ”Man kan godt høre, at du er en pige,” svarede han. Jeg smilede lidt og rystede på hovedet af ham.

”Vent lidt.. Ej, du har set Harry nøgen så!” Niall så på mig, som om han havde vundet i lotteriet. Jeg rødmede igen og svarede ikke. Han begyndte at grine højlydt. ”Haha, hvis Harry vidste det, ville han flippe ud!” Han blev ved med at grine, imens jeg sad og tog mig til hovedet. Billederne af nøgne Harry var næsten forsvundet. Hvorfor skulle han lige frembringe dem?!

Da hans grin endelig var dampet af, så jeg alvorligt på ham. ”Niall. Du må virkelig love mig, at du ikke siger det til nogen. Jeg kan risikerer at blive smidt ud, og det vil jeg virkelig ikke blive, og min mor vil flippe ud, hvis hun opdager det.” Han smilede loyalt. ”Min mund er lukket med syv sejl. Men lige et spørgsmål. Må drengene ikke vide det? De vil elske at vide, at du faktisk er en pige..” Jeg sukkede og rystede på hovedet, selvom jeg egentlig havde lyst til at sige ja. Der var bare et eller andet, der stod i vejen.

”Please, lov mig du ikke siger noget,” sagde jeg bedende til hans forvirrede ansigtsudtryk. Heldigvis sagde han ikke noget, men nikkede bare. Der var en lille tavshed imellem os, men den blev afbrudt, da det bankede på vinduet ved siden af os, og jeg røg 10 meter op i luften af forskrækkelse. Niall og jeg så derhen, og der stod drengene ude ved vinduet og så smilende på os. De lignede nogle morderer, da det var så mørkt.

”Hvad er det for en hemmelighed, Niall må ikke sige?” halvråbte Louis smilende. Mit hjerte røg op i halsen. Nu havde de ikke hørt alting, vel?!

”Ikke nogen,” sagde Niall kort og rejste sig. Jeg rejste mig også op, så vi stod lige overfor hinanden.

”Husk det – ikke et ord.” Jeg så seriøst på ham, og han gengældte mit blik, men med et glimt i øjet. ”Selvfølgelig, Jason.”

 

-------------------------------------------------------------

Undskyld det dårlige kapitel! Koncentrationen er et forkert sted i dag, men håber I overlever /:

Som nogle skrev i kommentar, at de godt kunne tænke sig at få et indblik i drengenes synsvinkel. Det skal der nok komme senere, bare rolig.

Endnu en gang, tak fordi I læser.

I må meget gerne like, hvis I ikke allerede har gjort det :-)

 

Hvis I har lyst, må I meget gerne tage et kig på min veninders movellaer, "You Saved My Life - One Direction" og "All I Want Is You - One Direction", det ville de begge blive rigtig glade for :-)

 

Håber I nyder sommerferien xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...