Secret - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2012
  • Opdateret: 14 aug. 2012
  • Status: Igang
July på 17 år, har siden hun var 14 år drømt om at komme på musikskole. Da chancen endelig melder sig, er det for sent. July opdager til sin store rædsel, at der ikke er flere pladser hos pigerne tilbage, og man først kan søge ind næste år. Dog ser hun, at der stadigvæk er én plads tilbage - hos drengene. Og hvad gør man for at få sin drøm opfyldt? Man klæder sig simpelt hen ud som en dreng.
Men hvad sker der, når hun finder ud af, at en af hendes værelseskammerater er en dreng fra det kendte boyband, One Direction? Kan July i sidste ende holde på sin hemmelighed?

1669Likes
2060Kommentarer
243728Visninger
AA

5. 4

 Den næste morgen gik fint nok. Jeg kom i tøjet og fik parykken på uden at blive opdaget. Det skyldes nok, at jeg stod op en time før drengene, så jeg var sikret. Da de så vågnede, var jeg gået udenfor i den friske morgen. Solen hang allerede højt på himlen, selvom luften var lidt fugtig.

Der var helt stille udenfor, og ikke andet end fuglesang lød fra træerne. Det var lidt køligt, selvom jeg endnu en gang havde taget en tyk hættetrøje på. Men det ville nok blive varmere hen ad dagen.

Jeg besluttede mig for at gå en lille tur i skoven, imens jeg ventede på at folk ville stå op. Det var rart at kunne rense tankerne lidt med en lille morgentur.

Da jeg kom tilbage fra skoven, var der heldigvis begyndt at komme folk ud fra hytterne. Jeg åndede lettet op og gjorde mig klar til at indtage mine position igen. Den første jeg mødte på vejen, var Marcus. ”Hey, hvor tidligt stod du lige op?” spurgte han og kørte en hånd igennem sit hår. Han så enormt træt og lad ud. Og så havde han morgenhår, så det stod ud af ørerne. Jeg var ved at grine. ”For 2 timer siden sådan ca,” svarede jeg og sendte ham et lille smil som erstatning for mit grin. Han løftede øjenbrynene og måbede næsten. ”Du er syg i hovedet.” Han grinede kort og daskede mig så på skulderen. Jeg skulle til at glo lidt på ham, men fnes så bare i stedet for.

Morgenmaden blev serveret – havregrød. Og mon ikke næsten alle havde brokket sig over det? Jo. Men heldigvis opgav drengene hurtigt at diskutere med de voksne og spiste i stedet for. Jeg sad og kiggede lidt og rundt, faktisk for at se om Niall var her. Jeg havde ikke set ham her til morgen. Men han var her stadigvæk ikke. Det var stadigvæk meget mærkeligt, at ham og hans band ikke havde vist sig.

En dame tog min opmærksomhed, da hun stillede sig op på en bænk og råbte, at vi skulle høre efter. Jeg slog ørerne ud og lyttede. ”Desværre har vi aflyst jeres musiktimer i dag, da vores lærer er syg. I stedet for skal I senere ud på en omgang skattejagt.” Skattejagt? Det var da for børn. ”Det kan godt være, at det lyder åndssvagt. Men der ligger en rimelig god præmie i, som jeg tror, I gerne vil have fingrene i.” Jeg så rundt for at se folks reaktioner. Marcus lænede sig tættere på mig. ”Det er garanteret kondomer og glidecreme,” sagde han lavt. Jeg spærrede øjnene op og kiggede hurtigt hen på ham. ”Tror du?” spurgte jeg lidt dumt. Han begyndte at grine. ”Der er vist en, der kunne bruge det, hva?” Han så på damen igen, imens jeg bare stod og stirrede på ham. Han var virkelig underlig. Jeg rystede på hovedet og så på damen.

”I er delt op i hold – og de består af jeres hyttekammerater. Vi starter præcis kl. 10, så I skal være klar her. Og forresten hænger oprydnings-listen henne på opslagstavlen inde i køkkenet. De første, der skal rydde op er så vidt jeg kan se Claus og Frank fra hytte 2.” Jeg åndede lettet op, da det ikke var mig, der skulle rydde op. Det orkede jeg ikke lige nu. At skulle stå og vaske tallerkener op med havregrødsrester, var ikke lige mig.

Jeg begyndte at gå ned mod min hytte for at få rettet på min paryk. Min hovedbund kløede allerede som sindssygt. ”Du, Jason?” råbte Will efter mig. Jeg stoppede, vendte mig hen mod ham og nikkede for at vise, at han havde min fulde opmærksomhed. ”Hvis Niall er nede i hytten, kan du så ikke sige, at vi skal af sted?” Jeg nikkede. ”Jo.” Jeg vendte mig om igen og fandt vej ned til hytten. Døren stod åben, så jeg træskede bare ind. Jeg fortsatte ind mod sengene, hvor jeg fandt Niall, der sad oppe i sin seng og rodede dynen igennem. Hvad lavede han lige? Jeg ignorerede ham lidt og trådte lidt ekstra i gulvet, for at vise han ikke var alene. Jeg tror, jeg fik hans opmærksomhed, for han kiggede ned mod gulvet med et opgivende blik.

”Hej,” sagde jeg og hoppede op i min seng for at finde min telefon. ”Hey,” mumlede Niall og sukkede. Jeg kiggede på ham og løftede øjenbrynene. ”Noget galt?” spurgte jeg og kløede mig lidt i nakken. Han nikkede. ”Jeg kan ikke finde min telefon...” Han sukkede igen og gik i gang med at lede i sengen igen. Jeg svarede ikke, men hoppede bare ned af sengen og gik ud på badeværelset. Jeg låste døren og kiggede mig hurtigt i spejlet. Alt sad som det skulle. Heldigvis.

Jeg rettede lidt på parykken, så hovedbunden ikke kløede helt så meget. Det var vist fint nok. Mit blik gled ned på vasken, hvor der lå en iPhone. Hmm, var det den Niall gik og ledte desperat efter? Jeg tog den og vendte mig, hvorefter jeg gik ud fra badeværelset. Niall var nået hen til sin taske og stod og ledte den hele igennem. Jeg hostede kort for at få hans opmærksomhed. ”Ehm, Niall..?” Han vendte sig hurtigt om og så lidt irriteret på mig. Jeg blev næsten bange. ”Øhhm, leder du efter denne her?” Jeg rakte hånden med iPhone op i lommen, og straks åndede han lettet op. ”Hvor lå den?!” Han halvløb hen til mig, og jeg rakte ham den. ”Ude på badeværelset.” Han slog sig selv i hovedet og sukkede. ”Tak, mand!” Jeg smilede langsomt og nikkede en gang med hovedet. ”For resten, så skal vi snart på skattejagt med resten af drengene fra hytten,” sagde jeg og kløede mig i panden. Han løftede øjenbrynene. ”Skattejagt?” Jeg lod en lille latter slippe ud, imens jeg nikkede. ”De voksne tror vist vi er børn. Men de sagde at det var en god præmie..”

Han fnes lidt og nikkede så smilende. ”Nå, men jeg skal lige hente min oplader hos drengene først. Kommer du med?” Drengene? Som i One Direction? ”Øhh.. ja ja,” svarede jeg bare dumt. Han smilede og vendte sig om. Vi gik ud af døren og fortsatte hen mod en hytte, som jeg ikke rigtig havde lagt mærke til. Den lå sådan lidt væk fra det hele. Så var det nok derfor, at vi drenge slet ikke havde set Nialls band.

Vi kom op til døren, og Niall åbnede den og smuttede indenfor. Jeg blev stående ved døren og kiggede bare hurtigt rundt for at lade som ingenting. Jeg ville ikke rigtig gå med ind. Det ville være en smule uhøfligt. ”Bare kom ind,” sagde Niall og så tilbage på mig med et lille smil. Jeg stirrede hurtigt på ham men nikkede så. ”Og luk døren!” blev der råbt inde fra hytten af. Mit hjerte begyndte at banke lidt hårdere. Jeg var måske en smule nervøs for, at jeg blev opdaget af dem. Jeg havde klaret mig godt indtil videre, og så skulle jeg ikke blive opdaget af et eller andet boyband.

Jeg tog et skridt ind i en varme og drengelugt. Det var værre end hos os. Jeg lukkede døren bag mig og kiggede hurtigt rundt. Der så ret rodet ud herinde. Men typisk drengeagtigt. Jeg fik øje på Niall, der var gået i gang med at lede i en taske. Jeg lænede mig langsomt op ad dørkammen og forholdte mig bare stum. Han vendte sig endelig om og havde en oplader i hånden. Lad os nu bare komme ud!

”Drengene er her ikke. Eller, jo Harry er, men han er vist lige ud...” En knirkende dør afbrød vores opmærksomhed, og vi så begge hen mod den. Døren blev åben, og en.... Åh gud. Jeg holdt vejret og var ved at spærre øjnene op, da en nøgen dreng kom ud fra badeværelset. Og det var ikke bare hvilken som helst dreng. Det var Harry Styles. Oh god.

Jeg gjorde alt for ikke at stirre på den, hvilket var virkelig svært. Mit hjerte bankede virkelig hurtigt, og jeg havde allermest lyst til at løbe skrigende herud fra. Hvorfor i alverden rendte han nøgen rundt?!

”Harry, få dog noget tøj på,” grinede Niall. ”Og hej til dig Niall og..?” Han kiggede på mig med et smil, imens jeg stadigvæk bare stod mundlam og stirrede på ham. ”Det her er Jason,” kunne jeg høre Niall sige. Jeg nikkede langsomt med hovedet uden at fortrække en mine. Harry gik hen til mig, og jeg var ved at gå et skridt tilbage, men det var nok en rimelig dum idé. ”Harry.” Han rakte hånden frem, og jeg kiggede ned på den, men kom så til at kigge på noget andet. EJ!!!!

Jeg rakte langsomt min hånd frem og tog hans. Den var overraskende dejlig varm. Jeg så hurtigt op og lod mærke til at han stod og smilede til mig. Faktisk var han rimelig pæn. Jeg kunne godt lide hans krøller og hans smil. Og så var hans grønne øjne noget for sig selv. Heldigvis stirrede han ikke ind i mine, ligesom Niall havde gjort. Jeg ville ikke have en til, der kunne se lige igennem mig. Han slap min hånd og gik forbi mig og hen mod en seng, som han smed sig i. Jeg sank en klump. Mind mig lige om, at jeg ikke skal sidde i den.

”Hvor er resten af drengene?” spurgte Niall og gik hen og satte sig på træbordet. Han så på Harry, som om det var helt normalt, at han rendte nøgen. Det var da ikke normalt?! Jeg sukkede lydløst og prøvede at glemme det syn, som jeg lige havde set. Men det ville ligesom ikke gå væk. Det eneste jeg kunne tænke på, var, at jeg havde set selveste Harry Styles nøgen. Ikke ligefrem noget jeg havde håbet på. Faktisk ville jeg helst gerne have undgået det. Jeg rystede på hovedet af mig selv for at slippe af med tankerne. Så gav jeg mig til at lytte lidt til Nialls og Harrys samtale.

”Vi skal på et eller andet skattejagt,” sagde Niall og vendte rundt mod mig. Jeg kiggede på ham og så hen på Harry, der og så kiggede på mig. Åh, stop! Og tag noget tøj på!! ”Skal vi med?” spurgte Harry. Niall fnøs af ham. ”Hvad tror du selv?” Harry sukkede højlydt og rejste sig, hvilket gjorde jeg fjernede blikket hurtigt igen. ”Jeg orker ikke,” mumlede han og gik hen til en taske, der stod i hjørnet. ”Det tror jeg ingen af os gør.” Niall sendte mig et smil og gik så hen til mig. ”Nå, Harry, vi smutter.” Han åbnede døren og gik ud, imens jeg fulgte efter. Jeg lukkede den og lod den friske luft trænge igennem hovedet. Det hele var stadigvæk ikke helt op for mig. Måske var det også bare lidt for meget. Godt nok spillede jeg dreng og boede på værelse med dem og sådan, men at se en dreng nøgen var måske en smule for meget. Altså, jeg havde da set drenge nøgne. Men det var noget andet i de situationer. Jeg var ikke vant til, at der kom en dreng ud fra badeværelset og var helt nøgen! Og det var som om, at han var helt ligeglad med at være nøgen. Hvordan kunne han være det?!

Jeg sukkede frustreret og fulgte bare tavst efter Niall, imens jeg bare håbede på, at billedet inde i mit hoved ville forsvinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...